ESS-faciliteten fungerer ved, at en udvalgt materialeprøve beskydes med et stort antal neutroner. Ved at registrere, hvordan neutroner spredes efter de har ramt materialeprøven, er det muligt at regne sig frem til, hvilke atomer og molekyler, der indgår i materialeprøven, hvor de befinder sig, og hvordan de interagerer. På den måde giver ESS mulighed for at foretage meget præcise ”billeder” af strukturerne i materialer – fra simple krystaller til store proteiner.
ESS vil sammen med XFEL, Petra III i Hamborg og MAX IV i Lund danne en klynge af forskningsfaciliteter, der kan øge danske forskeres viden om materialer på blandt andet molekylært og atomart niveau. Dette har afgørende betydning for udviklingen inden for både life science og det materialeteknologiske område som helhed. Geografisk ligger Danmark central placeret i forhold til benyttelsen af disse faciliteter, som verdens førende forskere vil rejse til Nordeuropa for at gennemføre deres forskning på. Estimater for ESS tyder på, at 2.000-3.000 forskere hvert år vil benytte faciliteten.
ESS er ejet i fællesskab af 13 europæiske lande, og er en såkaldt ERIC – European Research Infrastructure Consortium. ESS er et internationalt projekt, og de deltagende lande skal sammen finansiere opbygningen gennem en kombination af finaniselle og ikke-finansielle bidrag. Størrelsen af bidrag aftales på politisk niveau, og på teknisk niveau afklares det mere præcist hvad hvert partnerland skal bidrage med. Etableringen af ESS er beregnet til at koste ca. 16 mia. kr. (2013-priser). Værtslandene kommer til at stå for cirka halvdelen af byggeomkostningerne, mens de øvrige partnerlande står for den resterende finansiering. Dette dækker alle byggeomkostninger, herunder fuld klargøring af 15 instrumenter til håndtering af neutroner. Hertil kommer udgifter til indkøring og opstart af faciliteten i den såkaldte initiale driftsfase (2019-2025) på ca. 6 mia. kr. (2013-priser).
En stor del af partnerlandenes investeringer vil komme i form af bidrag fra forskningsinstitutioner og andre organisationer. Det kan være teknisk udstyr, personale, viden, IT-systemer osv. Gennem dialog med partnerlandene og relevante aktører der ønsker at bidrage med ikke-finansielle midler, har ESS udarbejdet et såkaldt in-kind katalog for leverancer og indgået aftaler for at sikre, at de bedste ressourcer i Europa bidrager inden for deres styrkepositioner i opbygningen af den nye facilitet.
Tidslinje
-
ESFRI Roadmap: 2006
-
Forberedelsesfase: 2008-2010
-
Pre-konstruktionsfase: 2010-2012
-
Konstruktionsfase: 2014-2025
-
Etableret som ERIC: 2015
- Første videnskabelige eksperimenter: 2023/2024
-
Ordinær driftsfase: 2026-