Arbejdsmarkedet for forskeruddannede er mere omfattende end stillingerne på universiteterne. Derfor bør Uddannelsesministeriets netop offentliggjorte Evaluering af forskerkarriereveje suppleres med analyser, der forholder sig til hele arbejdsmarkedet for forskeruddannede. Et centralt spørgsmål er nemlig, hvordan vi bedst fremmer et attraktivt, åbent og bæredygtigt arbejdsmarked for forskere på nationalt og europæisk plan, der bl.a. også omfatter andre offentlige forskningsinstitutioner, en række private virksomheder og udenlandske forskningsinstitutioner.
I de kommende år må vi forvente en øget konkurrence mellem de yngre forskere i Danmark. Det skyldes at antallet af færdiguddannede ph.d.er takket være globaliseringsaftalen fra 2006 vokser frem til 2014, og at den internationale konkurrence i forskerrekrutteringen vil fortsætte på alle stillingsniveauer på universiteterne. Den private sektor er i dag og vil fremover være stadig vigtigere som arbejdsmarked for de forskeruddannede. I de kommende år må vi forvente at det særligt er de store forskningstunge og internationale selskaber, der vil skabe nye jobs, hvorimod jobskabelsen i den offentlige sektor på forskningsområdet vil stagnere, da vi nok må indstille os på en periode uden stor vækst i de offentlige forskningsbevillinger.
Disse vilkår er en udfordring og stiller krav til alle parter i vores forskningssystem. Universiteternes ledelser og den forskningsaktive del af det private erhvervsliv bør have særligt fokus på at tydeliggøre karrierevejene for forskerne i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked og være med til at fjerne de barrierer for mobilitet, der er mellem sektorerne.
På universiteterne bør rekrutteringen og karrierehåndteringen forbedres og udføres mere systematisk og strategisk i forhold til løsningen af organisationens mangesidede opgaver. Særligt bør universiteterne i højere grad anvende de muligheder, der er for at ansætte adjunkter i såkaldte tenure-track-stillinger, som eksisterer i den nuværende stillingsstruktur. En sådan mere langsigtet personalepolitik burde være mulig på trods af svingende bevillinger og institutionens egne interne budgetmæssige rammer. Der kan for eksempel også skabes tydeligere karrierespor for de forskere, der varetager opgaver med udvikling af uddannelsesaktiviteterne eller der ønsker at meritere sig på myndighedsbetjening eller samarbejde med erhvervslivet, og som er optaget af, at deres forskning bliver anvendt. I dag skaber det nemt forvirring blandt de ansatte, når de samme stillingsbetegnelser omfatter jobs med meget forskelligt indhold, hvor nogle har tyngde på forskning og andre på undervisning og administration.
Forskningsråd og -fonde må gå i fornyet dialog med universiteternes ledelse om at videreudvikle deres nuværende talentprogrammer. De skal supplerer de behov, der er for mobilitet samt rekruttering og fastholdelse af talentfulde forskere på universiteterne. Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program og Højteknologifondens Erhvervspostdoc-program er eksempler på sådanne programmer. Råd og -fonde bør desuden fortsætte dialogen med universiteterne om behovet for at styrke de danske forskningsmiljøers muligheder for at rekruttere særligt talentfulde forskere fra udlandet. Det kunne for eksempel ske gennem et ”young foreign scientist prestige programme”. Herved kan råd og fonde medvirke til at øge den internationale mobilitet og styrke internationaliseringen af forskningsmiljøerne i Danmark. Mobiliteten kan også øges ved at forskningsråd og fonde udbyder programmer, der har til formål, at forskere med ansættelse i andre sektorer af samfundet kan vende tilbage til universiteterne eller at danske forskere i udlandet kan vende hjem til en forskerkarriere i Danmark. Samtidig bør universiteter og forskningsråd aktivt formulere hvad man anser for at være et ideelt karriereforløb inden for de forskellige faglige områder. Særligt må universiteterne tydeliggøre hvilke krav, der stilles til forskerne for at opnå en fastansættelse på de enkelte stillingsniveauer.
Det er meget velkomment at vores nye uddannelsesminister Morten Østergaard bl.a. i Jyllandsposten har rejst debatten om hvilke erfaringer og kompetencer, der skal tælle med i bedømmelsen ved besættelse af stillinger på universiteterne. Vi ønsker, at Uddannelsesministeren arbejder for at sikre opbakning til de tiltag, der styrker den horisontale mobilitet mellem universiteter og mellem den private og den offentlige sektor på arbejdsmarkedet for forskeruddannede. Det bør være et fælles mål for alle parter i vores forskningssystem at arbejde for at skabe en større udveksling af ansatte mellem den offentlige og den private sektor og for at realisere visionen om et europæisk arbejdsmarked for forskere, som indebærer fri bevægelse af arbejdskraft, teknologi og viden. I den forbindelse vil rådet opfordre til fordomsfri drøftelser om, hvordan man kan justere karriereevaluerings- og bedømmelsessystemer under hensyn til de universitetsansatte forskeres mangesidede opgaver inden for forskning, formidling, udvikling og uddannelse samt myndighedsbetjening og administration. Vi opfordrer også at arbejdsmarkedets parter under de igangværende overenskomstforhandlinger nøje gransker forholdene på vores nationale arbejdsmarked i et internationalt perspektiv. Eksisterende overenskomster, love og regler bør justeres, så der skabes sammenlignelige og konkurrencedygtige vilkår for forskere i Danmark i forhold til andre lande i Europa.
For yderligere kommentarer kontakt
Formand Claus Hviid Christensen, Danmarks Forskningspolitiske Råd, tlf. 5090 2410
E-mail: clhch@dongenergy.dk