De senere års store satsning på ph.d.-uddannelse er en god investering. Ikke blot er veluddannede ph.d.er en af de mest effektive måder at sprede den offentlige forsknings resultater i samfundet, herunder til den private sektor. Den fremtidige succes for dansk forskning, og dermed for den danske videnøkonomi, afhænger også af om vi kan tiltrække og fastholde de dygtigste og bedst egnede blandt de unge på universiteterne til en karriere som forsker.
Vi anvender i dag en betragtelig sum på ca. 4 mia. kr. om året på ph.d.-uddannelse. Det er derfor naturligt, at Rigsrevisionen i en nyligt offentliggjort beretning har undersøgt, hvordan den politiske beslutning om en kraftig forøgelse af optaget af ph.d.er fra 1.300 til 2.400 i perioden 2003 til 2010 er ført ud i livet. Rigsrevisionen anskuer desværre alene ph.d.-uddannelsen med udgangspunkt i administrative regler og et ”omkostnings”-perspektiv. Den reflekterer ikke over uddannelsens kvalitet eller over den værdi og dynamiske effekt, som de ph.d.-studerende har i samfundet, i forskningsmiljøer og for internationaliseringen af dansk forskning. Der mangler et blik på kvalitet, samfundsmæssig merværdi og international konkurrencedygtighed af vores ph.d.-uddannelse. Tidsperspektivet mangler også. Rigsrevisionen undersøger kun hvad vi får ud af pengene her og nu, men en ph.d. er også en investering i et langt livs kompetencer og i fremtidens Danmark.
I en tid med eftervirkninger fra finanskrisen og med stadig større global konkurrence er investeringer i uddannelse og forskningsinfrastruktur vigtige. Her er ph.d.er en god og fremadrettet investering for Danmark og for forskningen. Vi bør diskutere, hvordan vi som samfund får mest kvalitet ud af vores investering i unge forskere. Her må alle aktører rette opmærksomheden mod en række punkter, der er knyttet til de aktuelle rammer for ph.d.-uddannelsen.
En stærk og velkvalificeret arbejdsstyrke
I de senere år har vi som samfund investeret et stigende beløb i forskning og forskningsbaseret uddannelse. På ph.d.-området sker der i disse år en stor kapacitetsopbygning, som vi er sikre på kommer det danske samfund til gavn, både nu og fremover. I 2007 lå Danmark med knap 200 fuldførte ph.d.er pr. mio. indbyggere relativt lavt i internationale OECD-sammenligninger. I kraft af globaliseringspuljen og vores ambitiøse satsning på ph.d.-uddannelse, der fordobler antallet af fuldførte ph.d.er pr. mio. indbyggere, uddanner vi i dag flere ph.d.er end adskillige af de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi har oprustet vores almene uddannelsesniveau med ph.d.-satsningen. Vi får en stærk og velkvalificeret arbejdsstyrke, der er en forudsætning for, at nye forsknings- og udviklingsresultater kan udnyttes i Danmark. Det er til gavn for dansk videnøkonomi, og desuden en forudsætning for at vi kan opnå en højere produktivitet og forbedre vores konkurrenceevne i forhold til udlandet. En stærk og veluddannet arbejdsstyrke er dermed til gavn for hele Danmark.
Mere fokus på kvalitet og konkurrencedygtighed end frafald
Rigsrevisionen anbefaler, at universiteterne arbejder med at øge antallet af ph.d.-studerende, der fuldfører uddannelsen, da ”frafald er omkostningsfuldt for samfundet”. Menneskeligt og økonomisk er det selvfølgelig langt at foretrække, at flest mulige ph.d.-forløb fuldføres med tilfredshed for den studerende, de involverede forskere, universitetet og samfundet. Et frafald på 10-15 pct. er nok forventeligt. Det vil selvfølgelig være helt naturligt at falde fra, hvis man undervejs får tilbudt et attraktivt forskerjob i det private erhvervsliv. Derudover vil der altid være nogle, der skifter spor undervejs. Måske egner man sig alligevel ikke eller mangler motivationen til at gå forskervejen.
Det afgørende mål for samfundet bør være, at universiteterne uddanner talentfulde og selvstændige forskere. Vi bør derfor fokusere på om kravene til og kvaliteten af ph.d.-uddannelsen er tilstrækkelig høj og om de resultater, der skal leveres for at opnå ph.d.-graden har den rette faglige kvalitet ud fra en international standard. En ph.d. skal simpelthen give de nødvendige kompetencer til de typer af jobs på arbejdsmarkedet, der kræver en ph.d.
Alt tyder på, at ph.d.-uddannelsen giver attraktive og efterspurgte kompetencer. De seneste tal fra 2008 viser, at 94 % af de nyuddannede ph.d.er var i beskæftigelse mod 91 % af de øvrige akademikere med kandidateksamen. Vi ved også fra en undersøgelse i 2007, at ca. 85 % af de ph.d.-uddannede arbejder i et forskerjob, og altså gør brug af deres uddannelse.
I dag er de studerende i Danmark i gennemsnit 34-35 år, når de fuldfører deres ph.d. Dette tal har ikke ændret sig i de sidste ti år, og det er slet ikke tilfredsstillende, hverken for samfundet, forskningen eller den studerende. Det er heller ikke godt nok, at kun 65 % af de studerende opnår deres grad inden for fem år, og at ca. 20 % er seks år eller mere om at fuldføre deres ph.d., der er normeret til tre år. De ph.d.-studerendes alder og studietid må ned, hvis vi i det lange løb skal konkurrere internationalt med andre landes forskere om stillinger og bevillinger. Det må vi arbejde på. Her skal fokus både rettes mod fagområder som humaniora og samfundsvidenskab, som er længst tid om at fuldføre ph.d.-uddannelsen, og mod at få de studerende hurtigere ind på universiteterne og igennem deres bachelor- og kandidatuddannelse. Der skal selvfølgelig være plads til barselsorlov mm., men det er både en fordel for samfundet og den studerende, at en ph.d.-uddannelse påbegyndes så tidligt som muligt og gennemføres inden for den normerede tid. En færdiguddannet ph.d. på 30 år vil simpelthen have flere år til at forske og frembringe resultater i end en på 34 år, og vil dermed stå bedre i den globale konkurrence med kollegaer fra andre lande og skabe mere værdi for samfundet.
Internationalisering styrker kvaliteten
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at knap hver tredje af de ph.d.-studerende, som universiteterne i dag optager på de naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige områder er udenlandske studerende. Rigsrevisonen løfter særligt pegefingeren, når det gælder det forhold, at andelen af udenlandske ph.d.er, der forlader landet efter endt uddannelse, er stigende, og mener at der er risiko for, at denne ”eksport” vil stige yderligere i de kommende år.
I 2009 blev der tildelt over 1.200 nye ph.d.-grader. Det kan næppe kaldes brain drain, når 159 ph.d.er, heraf 20 udlændinge med dansk ph.d.-grad, udvandrede fra Danmark samme år – slet ikke når det tages i betragtning, at ca. halvdelen af de danske statsborgere vender hjem inden for fire år.
Forskning og forskere kan ikke sammenlignes med varer, som forsvinder ud af landet og konsumeres af andre landes økonomier. Som udgangspunkt er ph.d.-studerende en pulje af højt uddannet arbejdskraft, hvor der er en samfundsøkonomisk fordel ved at beskæftige dem i Danmark. Hvis danske eller internationale ph.d.-studerende imidlertid forlader Danmark efter at have afsluttet deres ph.d.-forløb, fungerer de ofte som ambassadører for dansk forskning og er dermed med til at skabe platforme for Danmark i udlandet. Vi etablerer netværk og internationale relationer gennem dem, og de danner nye miljøer, hvor vi kan sende danske studerende på forskningsophold.
Under deres ophold påvirker de internationale ph.d.-studerende også forsknings- og arbejdskulturen på universiteterne i Danmark. Som forskningsledere oplever vi, at de er med til at sætte en produktiv og positiv international dagsorden i vores miljøer. De sikrer udsyn og bidrager med nye ideer. De er dedikerede og engagerede medarbejdere, og de medbringer ofte en anden arbejdskultur, der er gavnlig for vores forskningsmiljøer. Selv om det er svært at måle præcist, oplever vi, at de giver et nettobidrag til dansk forskning. De hæver ganske enkelt niveauet. Ikke mindst skærper de konkurrencen om stillinger og bevillinger.
Vi er således langt fra bekymrede over, at tilgangen af internationale ph.d.-studerende fra 2000 til 2009 er steget fra 498 til 1.462 ud af en samlet ph.d.-bestand på 8.502, og at 462 ud af 2.210 optagne i 2009 enten er udenlandske statsborgere eller har taget deres uddannelse uden for Danmark. Det er ude af proportion, når Rigsrevisionen problematiserer indvandring af internationale ph.d.-studerende og udvandring af ph.d.er på det foreliggende grundlag. Det vigtigste er, at vores forskningsmiljøer fortsat rekrutterer de bedst egnede kandidater inden for deres område uanset nationalitet. I det hele taget er international mobilitet vigtig for al forskning af høj kvalitet, og internationalisering af dansk forskning er et aktiv, der netop styrker kvaliteten og konkurrencen om stillinger og bevillinger.
Får vi nok ud af talentmassen?
I de senere års politiske aftaler på ph.d.-området har et af hovedmålene været særligt at forøge ph.d.-optaget inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige områder. Rigsrevisionen konkluderer, at dette politiske mål er nået, da 85 % af den samlede vækst i ph.d.-optaget fra 2006 til 2010 er sket på disse tre områder.
Ph.d.-uddannelsen skal være elitær. Det er de dygtigste med et særligt drive og talent for at forske, der skal rekrutteres, og spørgsmålet er, om vi med den nuværende fordeling af ph.d.’er mellem de faglige områder får tilstrækkeligt ud af den samlede talentmasse i det danske samfund. Det er i dag ca. hver fjerde kandidat, der påbegynder en ph.d. på de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige områder. For samfundsvidenskab og humaniora er det kun en ud af tyve kandidater. Det er en markant forskel, der bør give anledning til overvejelse. Vi opfordrer til, at man ved fremtidige politiske drøftelser ser på, om vi kan få mere ud af de midler, der er afsat til ph.d.-området ved at ændre på fordelingen af ph.d.er mellem de faglige områder.
Ph.d.er og ph.d.-uddannelsen skal være internationalt konkurrencedygtige
For Rigsrevisionen er det endnu for tidligt at sige, om ph.d.-skolerne, der blev indført med universitetsloven fra 2007, har haft en effekt på kvaliteten af ph.d.-uddannelsen. I stedet tester Rigsrevisionen om universiteterne lever op til de gældende administrative regler og retningslinjer ud fra 18 kriterier. Vi mener, man burde måle uddannelsen ud fra kvalitet.
Lige som unge forskere skal måles på kvaliteten af den forskning han/hun leverer, skal ph.d.-skolerne også måles på kvaliteten af den uddannelse, som foregår i forskningsmiljøerne på universiteterne. Både vores ph.d.-studerende og vores ph.d.-uddannelse skal være internationalt konkurrencedygtige. Vi må derfor se på, hvordan de klarer sig i et sådant perspektiv. Både vores forskning og uddannelse skal kunne stå i forreste række i den internationale konkurrence om bevillinger i EU og i resten af verden. For at måle dette skal vi kunne sammenligne både kvalitets- og omkostningsniveauet af vores uddannelse og vores ph.d.er med andre landes. Ikke mindst fordi disse forhold har betydning i den internationale konkurrence om midler til forskning.
Det er i dag universiteterne, der har det fulde ansvar for ph.d.-uddannelsen. Vi mener, at regeringen og Folketinget bør have tillid til, at universiteterne sætter de rette faglige rammer og prioriterer de nødvendige ressourcer til ph.d.-skolen, så uddannelsen fastholder en høj international kvalitet. Vi tror, at det enkelte universitet selv er i stand til at bedømme, hvorledes den faglige kvalitet bedst kan understøttes, for eksempel i form af kurser og omfanget heraf. Uddannelsesministeriet bør derfor ikke fastlægge detaljerede bestemmelser for den enkelte ph.d.-uddannelse. Det gælder for eksempel det krav i ph.d.-bekendtgørelsen, at hver ph.d.-studerende skal gennemføre kurser svarende til 30 ECTS-point (et halvt år). Den enkelte studerende skal i samarbejde med vejleder og ph.d.-skoleleder selv have ansvar og frihed til at tilrettelægge netop den uddannelse eller omfanget af de kurser, der er optimal for det enkelte fagområde eller projekt. Der bør være frihed under ansvar – og dette ansvar bør naturligt placeres i fagmiljøerne på universiteterne frem for i Bredgade.
Efter 2012
Senest i 2012 skal der ske en politisk drøftelse af om de senere års satsning på flere ph.d.er skal fastholdes. Vores holdning er, at niveauet for ph.d.-optaget må sættes ud fra den overordnede samfundsmæssige investering i forskning. Når målet er 1 % af bruttonationalproduktet som offentlig investering, bør landets universiteter fortsat optage 2.400 ph.d.-studerende. I forhold til den aktuelle satsning forventes antallet af færdiguddannede ph.d.er at kulminere i 2014. Vi må derfor i de kommende år være opmærksomme på arbejdsmarkedet og karriereveje for de ph.d.-uddannede. I dette perspektiv hilser vi den kommende evaluering af karriereveje fra Uddannelsesministeriet velkommen. Vi håber, at den vil danne grundlag for en bredere og grundig drøftelse med arbejdsmarkedets parter af de ph.d.-uddannedes aktuelle job- og karrieremuligheder.
Vi finder det desuden positivt, at Uddannelsesministeriet mere systematisk vil undersøge ph.d.ers effekt på produktivitet og vækst i samfundet. Men vi skal ikke glemme også at måle og evaluere effekten af ph.d.-satsningen i forhold til kvaliteten af dansk forskning i et internationalt perspektiv. Det er den forskningsmæssige kvalitet og den internationale konkurrencedygtighed på lang sigt, der skal i fokus. Vi må også her finde velegnede succeskriterier og mål, så vi kan afdække den fulde effekt af flere ph.d.er for samfundet, da vi først og fremmest skal have mest mulig forskning af høj kvalitet ud af vores investering i unge talentfulde forskere. Det er her vigtigt at have for øje at voluminet og kvaliteten af ph.d.-uddannelsen i dag vil have en markant indflydelse på forskningsbaseret undervisning, viden og vækst i Danmark i resten af det 21. århundrede.
kontakt
Formand Claus Hviid Christensen, Danmarks Forskningspolitiske Råd, tlf. 5090 2410
E-mail: clhch@dongenergy.dk
Specialkonsulent Sune Kaur-Pedersen, sekretariatet for Danmarks Forskningspolitiske Råd, tlf. 7231 8224
E-mail: spe@fi.dk