DFiR baggrundsrapport: Kortlægning af innovationspolitiske instrumenter og nyere strategier for dansk innovationspolitik
: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
: 2023
I forbindelse med projektet ”Innovative SMV’er – rige og robuste samfund har kloge virksomheder” udgiver DFiR en baggrundsrapport der belyser rationalet bag en række af de innovationspolitiske virkemidler, der ofte anvendes i Danmark for at understøtte private virksomheders innovationsaktiviteter, den internationale empiriske evidens for virkemidlernes innovationsfremmende effekt samt hvilke faktorer, der har betydning herfor.
DFiR giver i baggrundsrapporten desuden et overblik over de politiske mål for innovationsindsatsen, der er etableret i perioden 2020-2023 som del af en række politiske strategier, der har bidraget til Danmarks samlede innovationspolitik efter 2019, hvor et internationalt ekspertpanel evaluerede det danske forsknings- og innovationssystem.
De hyppigst anvendte virkemidler, der belyses i baggrundsrapporten, er:
- Direkte og indirekte støtte til virksomhedernes FoU-aktiviteter
- Medarbejderudvikling og kompetenceopbygning
- Adgang til teknisk rådgivning og service
- Koordinering af samarbejde
- Stimulering af offentlig og privat efterspørgsel efter innovative produkter
- Regulering af produkter og standarder
- Teknologisk fremsyn