ESA programmer med dansk deltagelse
Det grundvidenskabelige program (ESA Science)
ESA Science er en del af det obligatoriske program, som alle ESA’s medlemsstater deltager i. I programmet opbygges missioner, der anvendes til at forske i de fysiske processer i universet, herunder solsystemets udvikling, Mælkevejens opbygning og dynamik, exoplaneter, sorte huller og kosmologi.
Når en ny mission bygges, kan europæiske virksomheder byde ind på leverancer til rumfartøjet, mens instrumenterne bygges og betales af instrumentkonsortier, der består af forskningsinstitutter fra de deltagende lande.
- ESA’s hjemmeside om det grundvidenskabelige program
- ESA’s hjemmeside om det grundvidenskabelige program - for forskere
Jordobservation
Jordobservationsområdet hos ESA omfatter forskellige programmer, hvoraf de fleste har som overordnet formål at bidrage til forskningen i klimaets udvikling og effekterne heraf på jordens fysiske, kemiske og biologiske processer.
Jordobservationsprogrammer som danske aktører deltager i:
Future-EO
Future-EO er et rammeprogram, bygget op omkring udviklingen af videnskabelige missioner og om udviklingen af metoder til anvendelse af data fra disse. Danske forskere og industri kan byde ind på de forskellige elementer i rammeprogrammet og har således mulighed for at deltage både i leverancer til nye satellitter og i udnyttelsen af missionernes data.
Global Monitoring of Essential Climate Variables (Climate Change Initiative – CCI)
CCI har med udgangspunkt i ESA’s omfattende satellitdataarkiv som formål at udvikle såkaldte ‘Essential Climate Variables’ som bidrager med vigtig information til FN’s klimapanel om udviklingen af jordens klima. Danske forskere har mulighed for at deltage i udviklingen af ’Essential Climate Variables’.
MetOp-SG
MetOp-SG programmet er et meteorologisk program, som gennemføres som et samarbejde mellem ESA og EUMETSAT (European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites). I programmet udvikles to typer satellitter, som fra en polar bane vil indsamle lange tidsserier af vejr- og klimadata med det formål at monitorere klimaets udvikling og bidrage til forbedrede vejrudsigter. Danske forskere og industri deltager i leverancer til udviklingen af de to typer satellitter samt vil kunne anvende satellitternes data i udviklingen af klimamodeller.
Arctic Weather Satellite
Arctic Weather Satellite programmet er et meteorologisk program, som gennemføres i samarbejde med EUMETSAT. I programmet udvikles en konstellation af små satellitter, som fra en polar bane vil levere data om atmosfærens temperatur og fugtighed, og herved bidrage til både hurtigere og forbedrede vejrudsigter globalt og for første gang også i Arktis. Danske forskere og industri deltager i leverancer til de små satellitter og vil kunne anvende satellitternes data i udviklingen af vejr- og klimamodeller.
Copernicus Space Component (CSC)
CSC programmet udgør ESA’s bidrag til EU Kommissionens jordobservationsprogram Copernicus. I CSC programmet udvikles de forskellige typer Sentinel satellitter og jordsegmentet, som leverer de enorme mængder data til Copernicus programmet. Danske forskere og industri deltager i leverancer til Sentinel satellitterne.
Bemandet og robotbaseret rumfart
Den internationale rumstation (ISS) er testlaboratorium for rejser til Månen og Mars. Bemandet rumfart og rejser længere ud i solsystemet er derfor nært forbundet i ESA's programmer. ISS er etableret i et samarbejde mellem USA, Canada, Europa, Rusland og Japan.
Danmark deltager i dag i rammeprogrammet Terrae Novae. Programmet finansierer alt fra drift, udstyr, forsøg, astronauter på ISS, de næste bemandede missioner til månen såvel som ExoMars missionerne til Mars og forberedelsen af fremtidige rejser til Månen og andre steder i solsystemet. Danmark har deltaget i forskning og teknologiudvikling for bemandet og ubemandet rumfart i over 20 år primært på områder som humanfysiologi, klimaforskning og teknologiudvikling.
Danske aktører kan hente både finansiering og rådgivning hos ESA. Selve forskningsprojekterne finansieres ofte nationalt gennem fonde.
Den danske ESA astronaut Andreas Mogensen var i 2015 den første dansker til at besøge ISS. I 2022 blev det annonceret, at Andreas Mogensen skal på mission til ISS igen i 2023.
Telekommunikation og downstream applikationsudvikling
ESA’s telekommunikationsprogram, ARTES, skal sikre europæisk industri og forskningsinstitutioner en fremtrædende rolle i den globale konkurrence om opbygning af satellitbaseret telekommunikation.
ESA’s program ARTES består af upstream og downstream teknologiudvikling, der er målrettet understøttelse af banebrydende ny teknologi, konkurrencedygtighed og implementering af blandt andet EU-relaterede projekter.
Space Safety
Space Safety programmet beskæftiger sig med de forhold i rummet, som udgør en risiko for menneskelig aktivitet i rummet og for infrastrukturen på jorden. Formålet er at forbedre overvågningen og mindske effekten af eller helt afværge farlige situationer. Danmark har været med i programmet siden 2019. Programmet består af tre elementer:
- Rumvejr – som er et udtryk for de variable fysiske forhold, der gør sig gældende uden for jordens atmosfære. I vores solsystem er solen den afgørende faktor, da den konstant slynger en stor mængde partikler ud i rummet omkring sig, hvilke kan påvirke driften af satellitter og elektrisk udstyr og systemer på jorden.
- Nærjordsobjekter – som er asteroider og kometer, hvis baner kommer tæt på jordens. Et nedslag på jorden kan have katastrofale konsekvenser afhængig af størrelsen på objektet.
- Rumaffald - Der estimeres at være omkring 1 mio. stykker rumaffald, som er større end 1 cm og dermed store nok til at forårsage betydelig skader på satellitter. Samtidig stiger antallet af satellitter kraftigt, hvilket øger risikoen for sammenstød og dermed generering af yderligere rumaffald.
Upstream teknologiudvikling
ESA yder støtte til teknologiudvikling for at sikre, at europæisk industri er konkurrencedygtig, uafhængig og besidder spidskompetencer inden for rumfart.
Ud over GSTP (som kræver støttebrev) og instrument-udviklingsprogrammet PRODEX, deltager Danmark i teknologiudviklingsprogrammerne TDE og CTP, hvor der er gode muligheder for danske aktører at hente finansiering og rådgivning
TDE - Technology Development Element Programme støtter helt grundlæggende teknologiudvikling og er det eneste teknologiprogram, der opererer inden for alle ESA’s discipliner.
CTP - Core Technology Programme skal sikre en tidlig og effektiv forberedelse af ESA’s fremtidige videnskabelige missioner og dermed sikre at kritiske teknologier er tilgængelige, når der er behov for dem.
Navigation
Inden for navigation har ESA fokus på sit engagement i EU's satellitnavigationssystem Galileo, hvor ESA er en vigtig udviklingspartner. Galileo er et civilt globalt system for positions- og tidssignaler i lighed med det amerikanske GPS-system.
Danmark deltager for tiden ikke i ESA’s navigationsprogram, NAVISP, der har til formål at styrke medlemsstaternes industrielle konkurrenceevne og innovation inden for rumbaseret navigation.
Løfteraketter og opsendelsesbase
Danmark deltager ikke direkte i udviklingen af ESA’s løfteraketter, men understøtter anvendelsen af europæiske løfteraketter til europæiske missioner.
Derudover er det obligatorisk for ESA’s medlemslande at bidrage til den europæiske opsendelsesbase ”Centre Spatial Guyanais” (CSG). Basen ligger i Kourou, Fransk Guyana og ejes af ESA og den franske stat i fællesskab.