Programkomiteen for Energi og Miljø (EnMi) modtog inden for fristen 15. september 2006 15 prækvalificerede ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på ca. 243 mio. kr.
Ansøgningerne blev behandlet på komiteens møde 30.-31. oktober 2006.
Resultatet af behandlingen blev bevillinger på ca. 133 mio. kr. til ni ansøgere, heraf:
- to forskningscentre
- fire mindre forskningssatsninger inden for bæredygtig energi
- tre mindre satsninger vedrørende vand.
Alle indsendte ansøgninger vil få brev med betingelser for bevilling eller med begrundelse for afslag.
Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.