Bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for individ, sygdom og samfund 2012
Titel: LOOP - Atrial Fibrillation Detected by Continuous ECG Monitoring using Implantable Loop Recorder to Prevent Stroke in High-Risk Individuals.
Dansk titel: LOOP - Kontinuerlig EKG-overvågning ved brug af implanterbar loop-recorder til påvisning af atrieflimren og forebyggelse af slagtilfælde i højrisiko-patienter
Bevillingsmodtager: Professor Jesper Hastrup Svendsen, Rigshospitalet
Bevilget beløb: 15,6 mio. kr.
Samlet budget: 36,7 mio. kr.
Periode: 2013-2017
Forskeruddannelse: 2 ph.d.er og 2 postdocs
Partnere: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Odense Universitetshospital, Roskilde Hospital, AAU, SDU
Beskrivelse: Hvert år rammes 16.000 danskere af en blodprop i hjernen (heraf 12.000 for første gang), og ca. 30 % af patienterne er under 65 år. Sygdommen medfører store personlige omkostninger og store samfundsudgifter. Blodprop i hjernen er ofte forårsaget af atrieflimren (”forkammerflimren”), som er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Atrieflimren diagnosticeres på et hjertekardiogram. Mange patienter med atrieflimren kan ikke mærke noget og bliver derfor ikke behandlet korrekt. Formålet med projektet er derfor at forebygge blodprop i hjernen ved at afklare, hvor stor betydning atrieflimren uden symptomer har for blodprop i hjernen. Vi gør brug af ny teknologi (loop recorder), der indopereres under huden på brystkassen. Apparatet kan kontinuerligt optage hjerterytmen i flere år, og indsamlede data overføres til hospitalet med telemedicin. Hermed kan vi diagnosticere atrieflimren uden symptomer, som ellers ikke ville blive opdaget. Vi vil invitere personer med høj risiko for både atrieflimren og blodprop i hjernen til at deltage, og vi vil trække lod mellem enten at få en loop recorder eller blive behandlet efter vanlige retningslinjer. Hvis der påvises atrieflimren, vil vi behandle med blodfortyndende medicin, der beskytter mod blodprop i hjernen. Vi vil registrere livskvalitet, forekomst af atrieflimren og blodprop i hjernen og undersøge de sundhedsøkonomiske aspekter. Projektet forventes at have positiv indflydelse på livskvalitet for den enkelte patient.
Titel: CLEAR - Finding a cure for HIV infection: Eradication of the Latent Reservoir
Dansk titel: CLEAR - Eradikation af det latente HIV-1 reservoir
Bevillingsmodtager: Professor Lars Jørgen Østergaard, Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 12 mio. kr.
Samlet budget: 23,1 mio. kr.
Periode: 2013-2016
Forskeruddannelse: 3 ph.d.er og 5 postdocs
Partnere: Aarhus Universitetshospital, Monash University, University of Colorado, Karolinska Institut, Novartis, Harvard Medical School.
Beskrivelse: HIV-infektion behandles i dag med en kombination af lægemidler, som blokerer virusaktivitet, men som ikke kan fjerne infektionen. Det betyder, at HIV-smittede skal behandles livslangt med bivirkningsmæssige, psykosociale og sundhedsøkonomiske omkostninger til følge. En decideret kur mod HIV vil derfor have stor betydning for såvel individ som samfund. En ny gruppe af lægemidler, histone deacetylase (HDAC) inhibitorer, som aktuelt udvikles til behandling af immuncelle-cancere, har tiltrukket sig stor opmærksomhed på grund af deres evne til at demaskere de HIV-inficerede celler, der ikke rammes af den normale HIV-behandling. Vi har i laboratorieforsøg systematisk sammenlignet HDAC inhibitorer og fundet exceptionelle egenskaber ved den højpotente HDAC inhibitor, Panobinostat. Hvis stoffet har samme effekt i patienter, er det sandsynligt, at det kan hjælpe immunforsvaret med at finde og dræbe de celler, som skjuler HIV. I dette projekt testes, om Panobinostat kan reducere det reservoir af virus, der ikke fjernes med den normale HIV-behandling, hvilke immun-mekanismer, der er involveret, samt om denne behandling medfører, at HIV-patienterne efterfølgende kan undvære deres HIV-behandling. Resultaterne vil udgøre en international milepæl i HIV-forskningen og danne baggrund for udvikling af en terapeutisk strategi mod en kur for HIV. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem danske og internationale forskere samt Novartis Healthcare, men udgår fra og udføres på Aarhus Universitetshospital.
Titel: PAUSE - Phenotypes in Alcohol Use Disorders. A multidisciplinary approach to improve diagnosis, understanding and treatment of patients with alcohol use disorders (AUD)
Dansk titel: PAUSE - Fænotyper blandt alkoholmisbrugere. Et multidisciplinært projekt til bedre forståelse af diagnose og behandling af patienter med alkoholmisbrug
Bevillingsmodtager: Overlæge Ulrik Becker, Syddansk Universitet og Hvidovre Hospital
Bevilget beløb: 16,6 mio. kr.
Samlet budget: 19,4 mio. kr.
Periode: 2013-2017
Forskeruddannelse: 4 ph.d.er
Partnere: SDU, KU, Bispebjerg Hospital, University of Kansas
Beskrivelse: Danskernes alkoholforbrug er et af væsentligste sundhedsproblemer med store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. Forskning i alkoholproblemer i Danmark foregår i flere mindre forskningsmiljøer, og vi ønsker at skabe synergi gennem samarbejde mellem danske og udenlandske interessenter. Hypotesen er, at arvelighed, patologisk trang til alkohol, adfærdsforstyrrelser, angstlidelser, depression, personlighedsforstyrrelser og andre psykiatriske lidelser påvirker udvikling, ophør og tilbagefald af alkoholmisbrug, og at der kan defineres forskellige fænotyper hos personer med alkoholproblemer. Undersøgelsen er baseret på 3 befolknings-studier: 1) En 50 års opfølgning af en gruppe voksne børn af fædre med alkoholafhængighed ; 2) Unge mænd som har været på session og efterfølgende har haft en psykiatrisk lidelse; 3) 30.000 patienter der har været i behandling i et alkoholambulatorium. Deltagerne og deres børn deltager i en opfølgende undersøgelse og afleverer spytprøver til senere DNA-analyse, og der indsamles oplysninger fra registre. Undersøgelsen vil være den største i verden af sin art og tager sigte på at skabe sammenhæng mellem klinisk medicin, psykiatri og psykologi inden for klinisk og epidemiologisk forskning - med henblik på at udvikle bedre behandling af patienter med alkoholmisbrug.
Titel: Non-sedation versus a daily wake-up trial in critically ill patients
Dansk titel: Ingen bedøvelse kontra daglig vækning hos kritisk syge patienter
Bevillingsmodtager: Professor Palle Toft, Odense Universitetshospital
Bevilget beløb: 10,8 mio. kr.
Samlet budget: 13,9 mio. kr.
Periode: 2013-2017
Forskeruddannelse: 2 ph.d.er og 1 postdoc
Partnere: Odense Universitetshospital, Kolding Centralsygehus, Svendborg Hospital, Esbjerg Centralsygehus, Aarhus Universitetshospital, Rikshospitalet i Oslo, Karolinska i Stockholm
Beskrivelse: De første respiratorer krævede, at patienten var bedøvet. Det har derfor været rutine på intensivafdelinger at bedøve patienterne. Med de nye respiratorer er dette ikke nødvendigt. Alligevel er patienter i respirator fortsat bedøvede. Ved daglig vækning af patienterne bedrer man aftrapningen fra respiratoren. På OUH intensivafsnit er man holdt op med at bedøve respiratorpatienterne. I en undersøgelse har vi sammenlignet vågne patienter med daglig vækning. Vi viste, at såfremt patienterne var vågne, havde de kortere respiratortid, kortere indlæggelsestid på intensivafsnit og på hospitalet. I den psykologiske undersøgelse var det ikke forbundet med bivirkninger at have været vågen. Vores undersøgelser viste, at der var flere tilfælde med nyresvigt samt øget tendens til dødelighed blandt de bedøvede patienter. Disse undersøgelser har vakt international opmærksomhed. Vi ønsker at undersøge, om samme gavnlige effekt af at være vågen kan genfindes på andre intensivafdelinger ved et multicenterstudie, hvor kritisk syge patienter med behov for respiratorbehandling fordeles til enten at være vågne eller bedøvede med daglig vækning. Endepunkter er tid i respirator, indlæggelsestid på intensivafdeling og hospital, samt om overlevelsen er bedre og organskaden mindre, såfremt patienterne er vågne. Såfremt vi yderligere kan dokumentere den gavnlige effekt ved at være vågen under respiratorbehandling, vil det ændre behandlingen af intensive patienter globalt.
Bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for individ, sygdom og samfund 2012, bilateralt samarbejde med Indien
Titel: idMALVAC: Establishing immunological correlates of protection against malaria vaccine candidates using functional bioassays and proteomic deciphering of host-parasite interactions
Dansk titel: idMALVAC: Etablering af immunologiske korrelater for en beskyttende immunitet mod malaria vha. funktionelle bioassays og proteom analyser af host-parasit interaktioner
Bevillingsmodtager: Seniorforsker, dr. med. Michael Scheel Theisen, Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 6,9 mio. kr.
Samlet budget: 11,3 mio. kr.
Periode: 2013-2017
Forskeruddannelse: 1 ph.d. og 3 postdocs
Partnere: Statens Serum Institut, KU, Express2ion Biotechnologies
Beskrivelse: Malaria er et af verdens største sundhedsproblemer og kampen mod sygdommen beror på myggebekæmpelse og behandling af sygdomstilfældene med malariamedicin. Desværre udvikler de myg, der spreder malaria, i stigende omfang resistens mod insekticider, og tilsvarende er malariamedicinen i tiltagende grad uvirksom på grund af resistensudvikling hos malariaparasitterne. Der er således et stort behov for at udvikle nye redskaber til malariakontrol. Udvikling af effektive malariavacciner til brug for befolkningerne i de ramte områder vil udgøre en milepæl i kampen mod sygdommen. Danmark spiller en helt speciel rolle i udviklingen af vacciner mod malaria. På Statens Serum Institut har vi udviklet adskillige vaccinekandidater som er i klinisk afprøvning, og ved Center for Medicinsk Parasitologi har vi defineret vacciner, der skal beskytte mod børnemalaria og graviditetsmalaria. Disse vacciner er defineret ud fra malaria i Afrika, og det vides ikke, om de samme vacciner kan have en effekt mod malaria i Asien. Vores projekt er baseret på et veletableret samarbejde mellem laboratorier i Indien og Danmark, hvor vi vil karakterisere den erhvervede antistofprofil i en indisk population mod de danske vaccinekandidater. Endvidere vil vi i samarbejdet definere nye vaccinekandidater og forsøge at forbedre immunresponset mod nuværende kandidater. Projektet vil styrke danske og indiske forskeres og virksomheders position inden for malariagrundforskning og vaccineudvikling.
Titel: MicrobDiab - Studies of interactions between the gut Microbiome and the human host biology to elucidate novel aspects of the pathophysiology and pathogenesis of type 2 Diabetes
Dansk titel: MicrobDiab - Studier af interaktioner mellem tarmens mikrobiom og den humane værts biologi for at belyse hidtil ukendte aspekter af patofysiologien og patogenesen ved type 2 diabetes
Bevillingsmodtager: Professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6,1 mio. kr.
Samlet budget: 13,9 mio. kr.
Periode: 2013-2016
Forskeruddannelse: 1 ph.d. og 1 postdoc
Partnere: KU, Vejle Hospital, VTT Technical, Beijing Genomics Institute, HongKong, Steno Diabetes Center
Beskrivelse: Type 2 diabetes (T2D) er i voldsom stigning og ledsages af risiko for udvikling af multiple alvorlige organskader. Det betyder nedsat livskvalitet og levetid og store sundhedsudgifter. Ændringer i sammensætningen og funktionen af tarmbakteriefloraen kan være involveret i den tidlige udvikling af T2D, kaldet præ-diabetes. Det indisk-danske forskningsprogram er opbygget således, at der opnås maksimal synergi i de to forskningsgrupper, hvis overordnede formål er at karakterisere den individspecifikke sammensætning og funktion af tarmfloraen, som knytter sig til T2D og forstadier hertil. Dette vil muliggøre fund af nye biomarkører til tidlig opsporing af personer med høj risiko for udvikling af T2D. Konkret vil vi 1) udføre omfattende DNA-baserede analyser af afføringsprøver (tarm mikrobiomet) fra henholdsvis 150 raske personer, 150 personer med præ-diabetes og 150 T2D patienter fra både Indien og Danmark, i alt 900 mennesker, 2) identificere (præ)diabetes-specifikke tarm mikrobiom profiler, 3) karakterisere både fælles og etnisk-specifikke tarm mikrobiom-mønstre og undersøge, hvordan de associerer med forsøgsdeltagernes glukosetolerance, insulinfølsomhed og insulinproduktion, forskellige betændelsesmarkører i blodet, blodtypemarkører og en række bakterielle stofskifteprodukter og gen-komponenter og 4) med henblik på fremtidige studier udvikle og validere mikrobiom-biomarkører, der med stor nøjagtighed skelner mellem personer, der har forskellige grader af glukosetolerance.