Gå til indhold

Postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, februar 2014

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation uddeler 9 postdoc-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 17,5 millioner kr. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014 og har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.

Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i bevilget beløb.

Enkelte ansøgere er optaget på venteliste, som kan udløses, hvis der fremkommer økonomisk mulighed herfor. De pågældende modtager direkte besked herom.


Projekttitel: Empire in Disarray. The making of the Danish Atlantic world of the late seventeenth century
Bevillingsmodtager: Johan Lund Heinsen
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 1.664.568
Projektbeskrivelse: Empire in Disarray vil revurdere Danmarks transatlantiske imperium i dets tidligste årtier (ca. 1670-1700). Målet er at vise, hvordan dette imperium på afgørende vis blev formet af mennesker, hvis rolle sjældent diskuteres. Derfor undersøger projektet historien om straffefanger, sørøvere og almindelige sømænd og den måde hvorpå disse grupper blev del af imperiet. Disse grupper bidrog både til at gøre den danske Atlant kaotisk, men var i perioder også afgørende for koloniernes overlevelse.


Projekttitel: Masters of crime: Scandinavian crime fiction in a media industries perspective
Bevillingsmodtager: Ana Alacovska
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: 1.768.247
Projektbeskrivelse: Skandinaviske krimier - en genre af mystik, thriller og krimi - er blevet et globalt udgivelsesfænomen. Bøger af Høeg, Larsson og Mankell sælges i millioner verden over og der er en hype om bøgerne på nettet. Hvorfor er skandinaviske krimier så succesfulde? Hovedparten af eksisterende undersøgelser forklarer succesen gennem tekstuelle-strukturalistiske, semiotiske eller kulturelle læsninger af genren. Krimien afspejler velfærdssamfundets mørke underside (syge, ensomme og malplacerede individer) i en atmosfære af evige vinternætter og dystre landskaber. Denne atmosfære er både eksotisk og forførende for udenlandske læsere, da den strider mod udbredte nordiske stereotyper om endeløs lykke og fred. Men kommer en markedssucces så naturligt? Dette projekt anser den skandinaviske krimis succes som et produkt af en lang række af institutionelle og individuelle aktører (forlag, redaktører, litterære agenter, professionelle forfattere, oversættere) og kooperative og konkurrencedygtige forbindelser mellem dem. Jeg foreslår en medieindustrielfokuseret undersøgelse af skandinaviske krimier i konteksten af den danske forlagsbranche - empiriske undersøgelser, herunder interviews med centrale aktører og deltagerobservation. Samtidig medtager projektet en strukturalistisk genreanalyse. Formålet er at placere krimiens succes i konteksten af industriel produktion og i sammenhæng med en genre- og tekstmæssig analyse ved at udarbejde en model for fortolkning af medieproduktion.


Projekttitel: Youth and gaming
Bevillingsmodtager: Patrick Karl Bender
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.834.545
Projektbeskrivelse: Tidligere forskning har vist, at gaming (det at spille video- eller computerspil) kan påvirke børn og unges udvikling i forhold til sundhedsmæssige, sociale og uddannelsesmæssige forhold. Men hvad er det nu lige, der gør, at gaming kan have negative konsekvenser for nogle børn og unges udvikling, mens det for andre kan have en positiv effekt på deres udvikling? I løbet af et år foretager dette online-studie tre målinger på børn og unges gaming-adfærd og deres motivation til at spille. Ved også at indhente mål på børn og unges personlighedstræk og deres socio-emotionelle kompetencer, undersøger dette studie om børns "psykologiske profil" kan forklare, hvorfor gaming i nogle tilfælde kan føre til positive konsekvenser i forhold til sundhedsmæssige, sociale og uddannelsesmæssige forhold, hvorimod det i andre tilfælde kan have negative konsekvenser på disse forhold. Denne måde at tilgå gaming på er ny og innovativ og adskiller sig fra de nuværende tilgange, der undersøger gaming løsrevet fra børn og unges "psykologiske profil", der ellers har afgørende betydning på børn og unges udvikling.


Projekttitel: Making sense of data – understanding digital reality through contemporary artistic practices of visualization and sonification
Bevillingsmodtager: Thomas Bjørnsten
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.051.651
Projektbeskrivelse: Det digitale kan ikke længere blot forstås som noget virtuelt, der eksisterer ved siden af den 'virkelige' virkelighed. I stedet er det digitale blevet en umiddelbar naturlig del af, hvordan vi interagerer med hinanden og forstår vores livsverden gennem billeder, tekst og lyd, der i stadigt stigende grad er skabt og medieret via digitale teknologier og formater. Samtidig overstiger de enorme mængder data, der omgiver os, vores sansekapaciteter og fatteevne. Dette projekt er en tværdisciplinær undersøgelse af, hvordan vi gebærder os i og forstår disse medierende processer og allestedsnærværende data-strømme, som udgør vores kompositte analog/digitale livsverden. Projektet tager især udgangspunkt i analyser af samtidige kunstneriske praksisser, der udforsker digitale formater, 'big data', og 'kodning' af vores måder at sanse på. Især koncentrerer projektet sig om, hvordan kunstnere via såkaldte visualiserings- og sonifikations-processer (sidstnævnte vedrører at man gør ikke-hørbare fænomener lydlige) kan bidrage til en bredere forståelse af de bagvedliggende mekanismer, som er afgørende for vores digitalt medierede livsverden. Det drejer sig om kunstnere som Ryoji Ikeda, Carsten Nicolai og YoHa, der alle ud fra en kritisk agenda tematiserer, hvordan vi i dag står overfor en situation, hvor vores sanser konstant er påvirket af de audiovisuelle teknologier vi bruger til at kommunikere med hinanden gennem og som vi tilsvarende tilgår og repræsenterer vores virkelighed igennem. 


Projekttitel: From Global Social Rights to Corporate Social Responsibility: A Comparative Intellectual History of Two Alternative Responses to Global Inequality, 1970-2000
Bevillingsmodtager: Christian Olaf Christiansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.911.141
Projektbeskrivelse: Projektet er en komparativ intellektuel historie om globale sociale og økonomiske rettigheder og virksomheders sociale ansvar (CSR) siden 1948, med hovedvægt på perioden fra 1970 til 2000. Globale sociale rettigheder såvel som global CSR kan anskues som to forskellige svar på global ulighed og fattigdom: rettighedsdiskursen handler om at sikre mennesker basale økonomiske og sociale rettigheder, mens ansvarlighedsdiskursen handler om at definere hvem der bærer ansvaret for at afhjælpe social og økonomisk nød, idet CSR handler om, at virksomheder har et aktivt medansvar. Rettigheds- og ansvarlighedsideernes historie er imidlertid vidt forskellig: mens ideen om globale sociale og økonomiske rettigheder, som var en del af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, i dag fremstår som en uindfriet, fortidig drøm, er CSR gået fra at være et meget marginalt begreb til i dag at fremstå som én af de helt centrale måder man tænker om fattigdomsbekæmpelse på. I mit projekt vil jeg undersøge denne bemærkelsesværdige overgang fra en rettighedsdiskurs til en ansvarlighedsdiskurs. Jeg vil se på hvilke idémæssige traditioner begreberne om globale sociale rettigheder og socialt ansvar trækker på, hvilke kritikker de har været udsat for, og hvordan centrale organisationer har kæmpet om at definere sociale ansvar og rettigheder. Undersøgelsens tese er, at der er en sammenhæng mellem rettighedernes svækkelse og ansvarsdiskursens styrkelse, som hidtil har været underbelyst. 


Projekttitel: Beyond the Canon. New Perspectives on Paul and the Gnostics
Bevillingsmodtager: Tilde Bak Halvgaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.714.526
Projektbeskrivelse: Hinsides kanon. Når en kanon etableres, eller en kompliceret relation simplificeres i sort-hvide termer, så drages der dermed også grænser, som kan være yderst vanskelige at ophæve igen. Det gælder for moderne såvel som for antikke forhold. Projektet ”Beyond the Canon. New Perspectives on Paul and the Gnostics” forsøger med den nyeste gnosis-forskning i hånden at insistere på en ophævelse af en sådan grænse, nemlig grænsen mellem ortodoksi og kætteri. De gnostiske tekster fra Nag Hammadi-biblioteket vidner om, at andre stemmer end dem, der definerede den endelige kanon også gjorde sig gældende i den tidlige kristendom. Teksterne rummer en række begreber, som beskriver gnostikernes syn på Gud, verden og mennesket. De viser også, at gnostikerne betragtede sig selv som kristne, og at de læste og fortolkede Paulus. For den samme række af begreber findes også hos Paulus og i de såkaldte ”pseudo-paulinske” breve. Ved hjælp af receptionsteorien, som den især er formuleret af H. R. Jauss, analyserer projektet receptionen af Paulus i de pseudo-paulinske breve og i de gnostiske skrifter for at klargøre, i hvor høj grad de tre tekstgrupper var enige om anvendelsen af de samme kosmologiske begreber. Således arbejder projektet hinsides kanon og argumenter for, at Paulus og gnostikerne ikke tænkte så radikalt forskelligt, som man i forskningen hidtil har ment. Det åbner tilmed op for en nyfortolkning af de centrale begreber hos Paulus.


Projekttitel: Sensing a difference: first-hand accounts and experimental investigation of sensory experiences in Autism and ADHD
Bevillingsmodtager: Line Gebauer Josefsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.991.054
Projektbeskrivelse: Mennesker med autisme er ekstra følsomme overfor sanseindtryk, og dette giver en række udfordringer i dagligdagen. Samtidig kan anderledes sansebearbejdning også give anledning til særlige evner, fx øget opmærksomhed på detaljer og forbedret mønstergenkendelse. Autisme bliver traditionelt beskrevet ud fra et 3. persons perspektiv - af fagfolk der arbejder med autisme. Meget få videnskabelige undersøgelser har direkte spurgt mennesker med autisme, hvad de synes er relevant at der bliver forsket i vedrørende autisme. Autismegrupper har i årevis understreget væsentligheden af sanseforstyrrelser og komorbide lidelser for deres daglige trivsel. Det vurderes at 30-65% af mennesker med autisme også har komorbid ADHD. Ændrede sanseoplevelser er centrale i både autisme og ADHD. Der er dog et gabende hul i forskningen, når det kommer til at forstå, hvordan sanseoplevelsen i autisme og ADHD er anderledes, og hvilke konsekvenser det har for f.eks. sociale evner, opmærksomhed og indlæring. Netop dette ønsker jeg at undersøge i dette projekt. I projektet kombineres to typer af viden, nemlig 1. persons beskrivelser af sanseoplevelser fra mennesker med autisme, ADHD, og kombineret autisme/ADHD, og eksperimentelle undersøgelser af sansebearbejdning. Formålet er at forbedre vores forståelse af hvilke særlige sensoriske evner, der findes i disse diagnostiske grupper, og hvordan de kan udnyttes maximalt i dagligdagen, uden at medføre overstimulation og stress for den enkelte.


Projekttitel: Climate change and resource exploration in Greenland: a project on the impacts of climatic and economic changes in a traditional Inuit community
Bevillingsmodtager: Pelle Tejsner
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.866.728
Projektbeskrivelse: Den øgede afsmeltning af den Arktiske is og den deraf afledte reduktion i udbredelsen af havisen som følge af den globale opvarmning har ført til yderligere efterspørgsel af studier, der belyser hvad disse forandringer betyder for Inuit-samfundenes levevis. Samtidig med at Inuitterne ser stadig flere miljømæssige forandringer, finder der ligeledes drastiske social-økonomiske omvæltninger sted på grund af øget efterforskning efter olie, gas og mineral, som ligeledes vil få stor indflydelse på de Arktiske kystområders bæredygtighed. I Grønland er lokale stemmer og bekymringer omkring øget skibstrafik og mulige adgangsbegrænsninger til traditionelle subsistens resoucer stadig vanskeligere at høre i en national debat, der bliver stadig mere forført af løfterne om øget økonomisk selvstændighed, som følge af et forestående olie- og mineraleventyr. I lyset af denne udvikling er dette projekt designet til både at tage højde for lokale observationer af klimaforandringer, mens oprindelige folks landekrav og rettigheder overfor de multinationale olie og mineral selskabers koncessions rettigheder ligeledes vil blive evalueret.


Projekttitel: Civic Institutions and Migration in the Eastern Mediterranean c. 400-31 BCE
Bevillingsmodtager: Christian Ammitzbøll Thomsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.858.929
Projektbeskrivelse: Projektets formål er at undersøge migrationen og dens effekt på de græske bystaters politiske institutioner i perioden ca. 400-31 f.v.t.  Migration anses traditionelt som et afgørende karaktertræk ved den hellenistiske periode (Walbank 1981). Særligt inden for studiet af den græske bystat anses tilstedeværelsen af en markant mængde fremmede ligeledes som en (ofte den) afgørende forskel i transformationen mellem den klassiske bystat og dens hellenistiske arvtager (Hansen 2004; Green 1990). Men på trods af den væsentlige betydning migration tillægges, er emnefeltet indtil videre kun nødtørftigt belyst, og forskningen skylder stadig et sammenhængende svar på, hvordan migrationen påvirkede og forandrede den hellenistiske bystat (Oliver 2007). Dette forskningsprojekt tager udgangspunkt i en hypotese om, at de græske bystater lå i konstant konkurrence om vigtige ressourcer - herunder særligt menneskelige ressourcer (Ma 2003; Oliver 2007). Denne konkurrence var drivkraften bag en udvikling af bystatens politiske institutioner og medførte en trinvis udbredelse af politiske privilegier til de fremmede, således at bystaten forandredes fra en ’borgerstat’ til en ’indbyggerstat’. Men gennem hvilke tiltag forsøgte de græske bystater at tiltrække og fastholde uundværlige menneskelige ressourcer? Og hvorledes påvirkede disse tiltag bystaten og dens politiske institutioner? Det er netop disse spørgsmål, det foreslåede projekt skal besvare.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019