Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014 og har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.
Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle nødvendige budgetjusteringer.
Projekttitel: Practicing neighborliness in public space: an ethnographic study of everyday social encounters among asylum seekers and local residents in rural Denmark
Bevillingsmodtager: Birgitte Romme Larsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.220.634
Projektbeskrivelse: Projektet udgør et etnografisk studie af det hverdagslige møde mellem asylansøgere og lokale indbyggere i en mindre dansk by, landsbyen Jelling i det sydlige Jylland. Hvert år ankommer nogle tusinde asylansøgere til Danmark. I den danske offentlige og politiske debat er der ofte stort fokus på flygtninge og indvandreres ’integration’, men i forhold til asylansøgere, hvis fremtid i Danmark endnu er uvis, har fokus imidlertid traditionelt været på ’ikke-integration’. Stort set samtlige asylcentre i Danmark er afsidesliggende placeret, sommetider kilometer fra nærliggende landsbyer, og samtidigt møder etablering af nye centre ofte lokal modstand. I Jelling findes et asylcenter, som på flere områder skiller sig ud, ikke alene ved at være placeret i selve bymidten, men ligeledes finder man inden for selve asylcenterområdet en række lokale kommunale institutioner (børnehave, vuggestue og ungdomsklub), placeret side om side med centrets egne tilsvarende institutioner. I Jelling ser man med andre ord en usædvanlig samtidighed af asylansøgere og faste indbyggere bevægende sig rundt i det lokale, offentlige rum. Projektet undersøger, på hvilke måder denne daglige fysiske interaktion leder til forskellige former for sociale relationer og naboskabslige møder i hverdagen, på tværs af kulturel baggrund, etnicitet og legal status. Dette udforskes gennem kvalitative dataindsamlingsmetoder i form af interviews og deltagerobservation, udført blandt lokale indbyggere og asylansøgere i Jelling.
Projekttitel: Danish neo-Latin: tradition and adaptation reflected in a language
Bevillingsmodtager: Camilla Plesner Horster
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.765.423
Projektbeskrivelse: I 1500-tallet var latin det altdominerende skriftsprog i Danmark, og megen dansk litteratur var skrevet i den latinvariant, vi kalder ”nylatin”. Nylatin blev udviklet af italienske renæssancehumanister og var en imitation af det klassisk latinske sprog fra antikken. Ny forskning har vist, at dansk nylatinsk litteratur i høj grad var påvirket af den tyske nylatinske tradition, som både var geografisk nærmere end den italienske tradition og særligt vigtig for Danmark netop i tiden omkring reformationen. Projektets tese er, at selv de sproglige aspekter af dansk nylatin kan afsløre spor af hele nylatins vandring, af både oprindelsen i den italienske humanisme og sprogets tilpasning til andre regioner og andre tider: at det er blevet en nylatinsk dialekt, som kan fortælle historien om sin egen udvikling og dermed en vigtig del af vores historiske og politiske fortid. Undersøgelsen bygger på komparative kvantitative studier af samlinger af både italienske, tyske og danske nylatinske tekster.
Projekttitel: The effects of visual deprivation on human ability to unconsciously identify auditory patterns and their emotional significance: A comparative study between congenitally blind and sighted individuals
Bevillingsmodtager: Claudia Carrara-Augustenborg
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.328.040
Projektbeskrivelse: Mennesket er et socialt væsen, hvis trivsel bygger på evnen til at kommunikere individerne imellem - meninger såvel som følelser. I det væsentlige afhænger kommunikation ikke kun af om, at man taler det samme sprog. Faktisk spiller ansigtsudtryk, gestikuleren og intonation også afgørende roller i at opdage følelser implicit i verbal kommunikation (fx sarkasme eller glæde). Nylige undersøgelser har vist, at hjernens plasticitet styrer udviklingen af supernormale sanser såsom lugtesans, følesans og rumlige opfattelse hos blinde mennesker. Specifikt har styrkelse af intakte sensoriske modaliteter til formål at kompensere for tabet af visuelle funktioner. Alligevel har ingen til dato undersøgt, om den manglende evne til at opfange visuel information korrelerer med blinde individers forbedrede evne til at opdage auditive mønstre og de følelser, disse implicit kan formidle. Dette projekt har netop til formål at undersøge forekomsten af en sådan kompenserende mekanisme i den blinde hjerne: denne ville bære en betydelig tilpasningsmæssig værdi, da den ville skærpe evnen til at tildele den korrekte følelsesmæssige betydning af tale.
Projekttitel: Solidarities of Debt: An ethnographic investigation of urban precarity among industrial workers in Nepal
Bevillingsmodtager: Dan Vesalainen Hirslund
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.174.186
Projektbeskrivelse: I kølvandet på den økonomiske krise er voksende gæld blevet et stigende globalt problem. I dette projekt analyseres de sociale konsekvenser af gæld blandt industriarbejdere i Nepal ved at se på de sociale og økonomiske forpligtelser, der karakteriserer fattige arbejderes vilkår i byen. Som konsekvens af en ekspansiv global økonomi og en underudviklet national økonomi har Nepal oplevet en voldsom migration til byerne i de sidste årtier. Projektet undersøger, hvordan arbejdere håndterer de usikre arbejdsforhold og familiers forventning til deres (økonomiske) succes ved rutinemæssigt at optage lån hos netværk og på fabrikkerne, hvor de arbejder. Gældsrelationerne bliver derved et vigtigt aspekt af det usikre arbejdsliv i byen og har potentiale både til at skabe nye bånd af afhængighed og generere sociale konflikter. I projektet analyseres de netværk af solidaritet, der opstår som følge af gældsætning - både vertikalt mellem arbejdere/ejere og horisontalt i arbejdernes sociale netværk. Teoretisk bygger projektet på en substantiv forståelse af økonomi som forankret i sociale relationer og bruger begrebet en "moralsk økonomi" til at analysere lokale, kulturelle forståelser af og reaktioner på gældsrelationer. Det overordnet formål med projektet er at bidrage til en gentænkning af den økonomiske antropologi og til forståelsen af gæld som et socialt fænomen.
Projekttitel: Theorizing the Anthropocene
Bevillingsmodtager: Gregers Andersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.747.286
Projektbeskrivelse: Siden årtusindeskiftet (2000) er det blevet en mere og mere accepteret videnskabelig teori, at vi lever i Antropocæn: en ny geologisk periode defineret af menneskets aktiviteter. Mens dette forhold i vores samtid viser sig som en række alvorlige kriser, betyder det også, at menneskehedens nuværende handlinger er bestemmende for livsbetingelserne på Jorden de næste mange århundrede frem. Projektet ”Theorizing the Anthropocene” ønsker at undersøge, hvordan teorien om Anthropocæn avler en række nye kritiske perspektiver på, hvordan menneskelig kultur kan forstås i denne nye geologiske periode. Det vil mere specifikt ske ved, at projektet vil kaste et undersøgende blik på samtidens kulturteori. Inden for rammerne af fire teoretiske traditioner (dekonstruktion, ny materialisme, økokritik og hermeneutik) vil projektet vise, hvordan teorien om Anthropocæn fører til dannelsen af nogle nye kritiske kulturforståelser. Afsættet vil være fire centrale problemer for kulturteorien i den antropocæne periode: 1) kulturteoriens tilhørsforhold til positive værdier, etikker og sandheder, 2) kulturteoriens iboende antropocentrisme, 3) kulturteoriens lange, men i lyset af Antropocæn, ganske frugtesløse, kærlighedsaffære med kritikken og endelig 4) kulturteoriens videnskabelige legitimitet.
Projekttitel: Sufficiency and Capability: On the Ideal of Distributive Justice
Bevillingsmodtager: Lasse Nielsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.802.186
Projektbeskrivelse: Helt centralt i den politiske filosofi står diskussionen om, hvilket princip der skal gælde for fordelingsretfærdighed. Som et alternativ til et princip om ligefordeling og henholdsvis et vægtet princip til fordel for de dårligst stillede står et princip om tilstrækkelighed. Dette hævder, at retfærdigheden er opfyldt, når alle har tilstrækkeligt af et givent fordelingsgode, og at uligheder over dette niveau således er uproblematiske fra et retfærdighedsperspektiv. Tilstrækkelighedsprincippet har i sine hidtidige formater mødt megen modstand og kritik. Dette projekt undersøger princippets potentiale ved at reformulere det indenfor rammen af Amartya Sens "Capability Approach". Projektet vil argumentere for, at denne reformulering tilføjer princippet en kohærent værdipluralisme, som gør det i stand til at imødekomme de mest centrale indvendinger og dermed gør princippet mere teoretisk plausibelt end de konkurrerende principper.
Projekttitel: Devotion and the Senses. The Incorporation of Sensory Perception in Early Lutheran Devotional Practices.
Bevillingsmodtager: Laura Katrine Skinnebach
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.677.214
Projektbeskrivelse: Den tidlige Lutherske fromhed bliver som regel opfattet som både usanselig og ukropslig. De seneste år har en række undersøgelser dog vist, at dette primært er en antagelse,der opstod som følge af oplysningstidens negative syn på middelalderens religiøse sanslighed og kropslighed. Alligevel er kroppens og sansernes rolle i den Lutherske fromhed et overset emne, kun belyst af enkeltstående undersøgelser af for eksempel musikkens eller billeders betydning for den tidlige lutherske religiøsitet. Nærværende projekt har til formål at udfylde dette hul i forskningen. Formålet er at undersøge, hvordan sanserne og kroppen indgik i den Lutherske fromhed. Undersøgelsen tager udgangspunkt i bønnebøger, fromhedsguider og billeder fra tiden lige efter Reformationen og forsøger at vise, hvordan sanserne og kroppen blev aktiveret i den fromme praksis gennem eksempelvis kropslige positurer og bevægelser og inddragelse af religiøse steder eller genstande. Der argumenteres for, at den tidlige lutherske fromhed var mere sanselig og kropslig, end vi hidtil har troet, og at disse ydre aspekter af fromheden blev indraget for at styrke den fromme oplevelse og gøre den mere inderlig.
Projekttitel: History and Identity in Putin’s Russia: Towards a 'Holy Soviet Empire of the Russian Nation'
Bevillingsmodtager: Matthew Dal Santo
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.728.586
Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge forholdet mellem historie og identitet i nutidens Rusland. Det sigter mod at forstå, hvordan en selvmodsigende nostalgi for Sovjetunionen og den fremvoksende ortodokse kirke arbejder sammen og former russernes identitet, den russiske regerings policies og ambitioner og dens evne til at tiltrække offentlighedens støtte. I en systematisk gennemgang af taler og pressemateriale vil projektets første del skitsere konturerne af Præsident Putins syn på Ruslands historie og undersøge indflydelsen af sovjetisk ideologi samt indflydelsen af konservative og euro-asiatiske tænkere som Ivan Il’in og Alexander Dugin. I et studie af lederne i førende aviser og nyhedsudsendelser fra de førende tv-stationer, er det hensigten i anden del at måle, hvor langt og i hvilken grad det syn på historien, der udgår fra Kreml, er blevet udbredt og modtaget af offentligheden i Putins præsidentperiode. Gennem interviews med etniske russere, i og uden for Ruslands grænser, sætter tredje del fokus på, hvor meget støtte Kremls historiesyn har, og i hvor høj grad det påvirker befolkningens syn på sig selv som russere. På baggrund af disse interviews vil projektet også undersøge, hvilke alternative historier og fortællinger om fortiden, der er til rådighed for russerne. Projektet vil tage form som en bog i tre dele: Præsidenten, Pressen og Folket. Et afsluttende kapitel vil tage stilling til implikationerne af konklusionerne for den russiske regerings handlinger, hjemme og ude.
Projekttitel: The Commercialized Public Sphere
Bevillingsmodtager: Rikke Frank Jørgensen
Institution: Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Bevilget beløb: 2.168.153
Projektbeskrivelse: Internetgiganter som Facebook og Google har i dag stor magt over offentligt og privat liv på internettet – og er i høj grad med til at definere, hvad der kan siges, hvad der kan vises, og hvordan personlige oplysninger beskyttes. Der er imidlertid stadig begrænset forskning, der har undersøgt, hvorledes disse virksomheder forholder sig til beskyttelse af menneskerettigheder - ikke mindst når denne konflikter med kommercielle interesser - samt hvorledes denne opfattelse udmønter sig i kontrolmekanismer, teknisk design og juridiske kontrakter med brugerne. Projektet har fået adgang til henholdsvis Google og Facebook og vil gennem kvalitative case-studier undersøge, hvorledes de definerer og håndhæver grænser for privat og offentligt liv på internettet, herunder hvilken betydning dette får for den enkeltes ret til ytringsfrihed og ret til privatliv. Empirisk bidrager projektet med ny viden på et område, der i stigende grad er kontroversielt. I og med at store dele af internettets infrastruktur og offentlige rum kontrolleres af kommercielle aktører, er det centralt at få undersøgt, hvorledes disse aktører opfatter og "oversætter" menneskeretlige standarder til teknisk arkitektur, spilleregler og sanktioner. På det teoretiske plan bidrager projektet til debatten om internettet som et offentligt rum; nye former for censur og kontrol; privatliv som en vare; og mere generelt til den internationale diskurs om, hvorledes menneskerettigheder beskyttes på internettet.
Projekttitel: Counting Sheep. Temple Economy and the State in Ancient Mesopotamia
Bevillingsmodtager: Seraina Nett
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.809.244
Projektbeskrivelse: Projektet vil undersøge politiske og sociale institutioners indflydelse på tempelgodsers økonomiske aktiviteter i oldtidens Mesopotamien. De tusindvis af økonomiske kildetekster fra Ur III-perioden (ca. 2112-2004 f.Kr.) giver et omfattende empirisk grundlag for projektet. Gennem analyser af tempelregnskaber fra flere veldokumenterede byarkiver vil projektet klarlægge de transaktioner og netværk, der var involveret i produktionen og distributionen af varer, samt kontrollen med denne økonomiske aktivitet på lokalt, regionalt og statsligt niveau og de formelle og uformelle institutionelle rammer, der regulerede udvekslingen.
Projekttitel: The Body in/as Utopia
Bevillingsmodtager: Anna Franziska Bork-Petersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.801.179
Projektbeskrivelse: Vi lever i dag i en verden, hvor teknologier som: neuro enhancement-præparater, plastikkirurgi, prænatal diagnostik og doping ikke længere blot er mulige, men bredt tilgængelige og efterhånden en norm – både i mediebilledet og i dagligdagen. Vores holdning til, men også vores faktiske kroppe er i radikal og konstant forandring. Ansøger placerer og redegør for denne udvikling ved at analysere og tolke den med reference til Utopian Studies. Utopiet har traditionelt beskæftiget sig primært med politiske ideer og visioner, men i projektet argumenteres der for, at vores samfund og vores teknologiske know-how har ændret sig markant og dermed, at den utopiske længsel efter forandring nu på mange måder er blevet kropsliggjort. Projektet ser således, som et af de første af sin art, på kroppen som en lokalitet for utopi. Det vælger utopiet pga. bevægelsen hen imod det, der før var umuligt. I en overgribende analyse af kroppens forhold til det utopiske vil det se på en række specifikke kroppe og kropslige praksisser:
-Kroppen, der er forestillet som en del af et kollektiv og dermed ubegribelig som et individ i de klassiske utopier
-Den forstærkede krop, som kropsliggør den utopiske længsel efter det anderledes (f.eks i plastikkirurgi og mode)
-Kroppen, som er udeladt i nutidige kunstværker, der ellers er eksplicit performative
Projektet anvender analytiske redskaber fra Performance Studies. Den metodiske tilgang er tilpasset de enkelte eksempler og bygger bl.a. på diskursanalyse og fænomenologi.
Projekttitel: Audiovisual Literacy and New Audiovisual Short-Forms
Bevillingsmodtager: Mathias Bonde Korsgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.882.752
Projektbeskrivelse: I takt med at vores medieforbrug i stigende grad har flyttet sig fra trykte medier til skærmmedier, har vores mediekompetencer ændret sig tilsvarende. Disse er gået fra de klassiske verbalsproglige kompetencer, der lader os læse og skrive med ord til i dag at være multimedielt funderede, således at vi ”læser” og ”skriver” i en kompleks mediemæssig sammensathed ved hjælp af både ord, billeder og lyde. Således står vi på tærsklen til en ny mediemæssig situation, hvor vores evne til at afkode og skabe medieindhold ikke længere primært er tekstlig, men snarere audiovisuel. Efter mere end et århundrede med film, TV og optaget musik er de fleste af os efterhånden i stand til at ”læse” audiovisuelle medier. Men i nutidens digitale mediesituation er disse mediekompetencer gået ind i en ny fase, hvor flere og flere af os også bliver i stand til ikke blot at ”læse” men også at ”skrive” multimedielt. Med den øgede tilgængelighed af medieproduktionsværktøjer (computere, kameraer, mikrofoner osv.) er mediebrugeren i dag også en aktivt medskabende del af medieproduktionen. Det ansøgte projekt udvikler således nye metodiske analyseværktøjer til at kunne begribe særligt tre aspekter, der har ændret sig i lyset af alt dette: 1) det omtalte skifte fra multimediel ”læsning” til ”skrivning”, 2) fremkomsten af nye korte audiovisuelle brugerskabte medieformer, der udtrykker en ny remix-æstetik, 3) sløringen af spørgsmålet om mediemæssig agens (forholdet afsender-modtager er mere komplekst end førhen).
Projekttitel: Economic and Social Rights, 1945-2000: A Political History
Bevillingsmodtager: Steven Jensen
Institution: Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Bevilget beløb: 2.046.447
Projektbeskrivelse: Vor tids menneskerettighedsarbejde bygger på en problematisk forståelse af sin egen historiske udvikling. Dette forskningsprojekt fokuserer på et af de væsentlige problemområder, nemlig den nærmest systematiske nedvurdering af økonomiske og sociale rettigheders betydning for menneskerettighedernes fremvækst efter 1945. Der er et stort hul i den internationale tværvidenskabelige menneskerettighedsforskning, netop hvad dette angår. Det centrale forskningsspørgsmål er derfor: Hvilken rolle spillede økonomiske og sociale rettigheder i international politik efter 1945? Ambitionen er at udarbejde en transnational politisk historie, hvor FN-diplomati er et centralt omdrejningspunkt, men hvor andre relevante internationale og nationale dynamikker også kommer i fokus. Et andet aspekt vil være at undersøge den historiske udvikling i centrale menneskerettighedsbegreber såsom værdighed, lighed, ikke-diskrimination, retfærdighed og frihed, og hvordan de blev forstået og fortolket i internationale debatter om økonomiske og sociale rettigheder i perioden 1945-2000.