Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2014 og F2015. DFF | Sundhed og Sygdom giver støtte til delestillinger, hvor op til 6 måneder om året tilegnes et forskningsprojekt, og den øvrige tid tilbringes i en klinisk ansættelse lønnet af den institution, hvor den kliniske ansættelse finder sted.
Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer.
Projekttitel: Gastrointestinal pacing for treatment of postoperative ileus
Bevillingsmodtager: Jonas Amstrup Funder
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 484.108 kr.
Projektbeskrivelse: Manglende tarmfunktion (postoperativ ileus, POI) beskriver en tilstand af slappe tarme uden nogen form for fordøjelsesfunktion. POI optræder ved næsten hver femte patient efter større tarmkirurgi fx for kræft og forårsager forlænget hospitalsopholdet op til 2 uger. Patienterne lider af kvalme, opkastninger og manglende afgang af luft og afføring. I værste fald bevirker POI, at patienterne udvikler alvorlige komplikationer som infektioner, blodpropper samt svækket immunforsvar. På nuværende tidspunkt findes der ingen effektiv behandling imod POI, og behandlingen er begrænset til symptomlindring. Nyere studier tyder på, at elektrisk stimulering af tarmene med elektroder, der pacer direkte på tarmvæggen, er mulig. Disse studier har imidlertid ikke undersøgt effekten på nyopererede tarme. Præliminære dyreforsøg udført af vores gruppe med direkte stimulation af tarme postoperativt har imidlertid vist lovende resultater. Projektet forventes at vise, at elektrostimulering af tarmene kan være en ny effektiv behandlingsform af POI. I projektet skal POI induceres i en grisemodel, og elektrostimulering af tarmene efter operation skal undersøges. Projektet vil således potentielt føre til forbedret behandling af POI og dermed mindske patienternes ubehag og risiko i forbindelse med fx større kræftkirurgi samt nedbringe omkostningerne ved forlængede indlæggelsesforløb.
Projekttitel: Antitumor Responses in T-cell Immunotherapy for Ovarian Cancer (ARTIOC)
Bevillingsmodtager: Marco Donia
Institution: Herlev Hospital
Bevilget beløb: 780.604 kr.
Projektbeskrivelse: Immunterapi har vist bemærkelsesværdige resultater hos patienter med modermærke-, prostata-, nyre-og lungekræft men det er endnu uvist om immunsystemet ligeledes kan anvendes til at bekæmpe ovariekræft, som er den mest dødelige gynækologiske kræftform, der hvert år fører til over 400 dødsfald alene i Danmark. Der er aktuelt ikke nogen helbredende behandling til udbredt ovariekræft og der er derfor et stort behov for at udvikle nye behandlinger til denne patientgruppe. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge immunsystemets reaktion mod ovariekræften før og efter immunterapi. Vi vil karakterisere immunceller fra tumorvævet fra ovariekræftpatienter og efter behandling med en ny form for immunterapi (T-celle terapi) vil vi karakterisere de hvilke typer immunresponser der er vigtige for at opnå tumor-svind.
Projekttitel: The role of adenosine in regulation of cerebral blood flow during hyperammonaemia and liver failure
Bevillingsmodtager: Peter Nissen Bjerring
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 724.935 kr.
Projektbeskrivelse: Leversvigt påvirker ofte mange af kroppens organer, herunder også hjernen. Ved svært leversvigt er hjernens gennemblødning, og regulationen af denne, forstyrret i en sådan grad, at det giver risiko for hjerneskade. Årsagen til dette er ikke klarlagt, men involverer formentlig en række ændringer i kroppens stofskifte, bl.a. ammoniakomsætningen og sukkerforbrænding. I hjernen har høje ammoniakkoncentrationer en lang række afledte effekter. Vi har bl.a. for nylig vist at hjernevæv udsat for ammoniak øger frisættelsen af stoffet adenosin, som netop er involveret i regulationen af hjernens gennemblødning. I dette projekt vil vi i dyreforsøg undersøge sammenhængen mellem blodgennemstrømningen på overfladen af hjernen og adenosinkoncentrationen i blodkarrenes omgivelser. I forventning om at projektet vil øge forståelsen af forandringerne i hjernens blodforsyning ved leversvigt, vil vores resultater kunne danne grundlag for nye behandlingstiltag, som vil kunne beskytte patienters hjernefunktion under svær leversygdom.