Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2015 Postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers, september 2015

Postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers, september 2015

Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers uddeler 8 postdoc-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 16 millioner kr. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2014 og F2015 og har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau. 

Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer.

I forbindelse med uddelingen udtaler formand for Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers Lone Gram:

- Rådet ser med begejstring, at der er mange stærke, danske ansøgere, der søger om bevilling til projekter i meget anerkendte udenlandske forskningsmiljøer. Det er overordentligt positivt for dansk forsknings udvikling, at unge forskere får internationale erfaringer, der efterfølgende kan bidrage til og stimulere danske forskningsmiljøers kompetencer. Rådet noterer med tilfredshed, at en voksende andel af unge, excellente kvinder søger om – og får – bevillinger til udlandsophold.


Projekttitel: How changes in climate and land use affect insect communities: a 45-year view of insect biodiversity through insectivorous bats
Bevillingsmodtager: Kristine Bohmann
Institution: University of East Anglia
Bevilget beløb: 2.407.609 kr.
Projektbeskrivelse: Som del af et imponerende forskningsprojekt er der de sidste 45 år blevet indsamlet flagermus-guano på en engelsk herregård beliggende i et landbrugsområde. Dette område har i perioden oplevet både temperaturstigninger og habitatforbedringer. I projektet vil de nyeste DNA-metoder blive brugt på denne enestående samling af prøver for at kortlægge insektsammensætningen i guanoen helt ned på artsniveau og på tværs af både sæsoner og år. Insekter er en vigtig del af terrestriske fødekæder og økosystemer og kan bruges som indikatorer for et habitats tilstand. Ved at sammenholde insektdiversiteten med klima- og landskabsdata bliver det muligt at undersøge, hvad klimaændringer og andre påvirkninger har betydet for både enkelte insektarter, den overordnede insektsammensætning og økosystemet. F.eks. tilstedeværelse af indikatorarter, om forekomst af insekter har rykket sig med øget temperatur, og hvad habitatforbedringer har betydet for, hvilke insekter der har været tilgængelige for flagermusene. Yderligere vil projektet for første gang demonstrere brug af molekylære metoder på guano som et fremtidigt værktøj i insektmonitering, hvilket kan vise sig værdifuldt i miljøovervågningsprogrammer. Overordnet set giver den unikke og konsistente indsamling af guano os en sjælden mulighed for et glimt tilbage i tiden, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal kunne forudsige, hvad fremtidige miljøpåvirkninger vil betyde, ikke bare for insektdiversitet, men for hele økosystemer.


Projekttitel: Flex those muscles: Motor shaping of vocal learning
Bevillingsmodtager: Iris Adam
Institution: Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)
Bevilget beløb: 2.384.640 kr.
Projektbeskrivelse: Vores hjerner bruger mest tid på at give instruktioner til kroppen om at bevæge dens muskler. Man ved dog ikke, hvordan musklernes præstationer kan begrænse læringsprocessen for præcis og hurtig motorik, så som menneskers tale og fuglesang. Præcis ligesom små børn har brug for en tutor for at udvikle deres sprog, så skal unge sangfugle også lære at synge ved at imitere en tutor. For at kunne synge disse virtuose sange, så har sangfugle udviklet specialiserede superhurtige muskler til formålet, og disse muskler er de hurtigste, som vi kender. Jeg vil undersøge, hvordan ekstreme muskelpræstationer kan forme læringen af en kompleks evne til motorik. For at studere effekten af træning vil jeg underøge hvordan genregulering af molekylære motorer, muskelpræstationer og endeligt syngeadfærd relaterer sig til, hvornår sangfugle lærer normal og svær hurtig sang. Dette projekt vil have indflydelse på vores viden om muskelfysiologi, transkriptomics, neuromekanisk kontrol af komplekse motoriske systemer samt evolution af vokalkommunikation.


Projekttitel: Novel Data Acquisition Strategies for Improved Characterization of Groundwater Resources Using Surface Nuclear Magnetic Resonance
Bevillingsmodtager: Denys Grombacher
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.016.755 kr.
Projektbeskrivelse: Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcer er essentielt for at sikre adgang til rent drikkevand. Dette gælder i særdeleshed i Danmark, hvor 98 % af drikkevandet stammer fra grundvandsressourcer. For at kunne foretage de rette valg med henblik på udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcer er det nødvendigt med metoder, der kan kortlægge de vandbærende lag. En ny og lovende metode til dette formål er overflade nuklear magnetisk resonans (overflade NMR). Specifikt er overflade NMR den eneste geofysiske metode, der direkte kan bestemme vandindholdet i undergrunden. Metoden er ikke-invasiv og giver højtopløste målinger af grundvandet uden behov for dyre boringer. Før denne metode kan finde bred anvendelse er det nødvendigt at løse metodens altoverskyggende problem; det lave signal-støj forhold. I projektet vil vi forbedre signal-støj forholdet gennem udviklingen af nye strategier for dataopsamling hvor disse bliver designet med henblik på at tilvejebringe større signalamplituder og forkorte måletiden. Disse metoder har potentialet til at gøre overflade NMR til et bredt anvendeligt værktøj til hjælp for kortlægning og beskyttelse af grundvandsressourcer.


Projekttitel: Catalytic Hydrogenation of CO2 to Methanol
Bevillingsmodtager: Peter Nørby
Institution: University of Oxford
Bevilget beløb: 1.953.216 kr.
Projektbeskrivelse: Vi har hørt det utallige gange i medierne, at klimaforandringerne på Jorden er en direkte konsekvens af den store udledning af CO2 i atmosfæren. En af de afgørende problemstillinger vi står overfor i overgangen til mere vedvarende energi, er at finde en metode til, hvordan vi får oplagret strømen fra f.eks. vindmøller, så den kan bruges når der er brug for den. I dette forskningsprojekt vil jeg arbejde på at udvikle en ny fuldstændig selektiv metode til katalytisk at lave CO2 om til træsprit (metanol), som er et stof der kan bruges som et klimavenligt brændstof eller til lagring af elektrisk strøm fra vedvarende energikilder. Omdannes af CO2 til træsprit kan hjælpes på vej med en katalysator, der er et stof sætter kan i reaktionen, men ikke selv er en del af det færdige produkt. I dette projekt vil jeg viderearbejde på en katalysator baseret på såkaldte frustrerede Lewis syre-base par, som har vist sig særligt reaktive overfor splitningen af brint og inkorporeringen af CO2. Specifikt går projektet ud på at finde en syre, der ikke nedbrydes i vandholdige oplæsninger, samt at forstå den katalytiske mekanisme bag dannelsen af træsprit. Potentielt kan dette forskningsprojekt være med til at gøre omdannelsen af CO2 til træsprit mere effektiv ved lave temperaturer og normalt atmosfærisk tryk. Dette vil ændre vores syn på CO2 som værende en problematisk drivhusgas til en brugbar ressource i vores vedvarende energisamfund. Projektet vil blive udført på University of Oxford.


Projekttitel: Structural Studies of Intact and Active Nonribosomal Peptide Synthetases
Bevillingsmodtager: Jens Frederik Teilfeldt Hansen
Institution: McGill University
Bevilget beløb: 1.949.598 kr.
Projektbeskrivelse: Nonribosomale peptid syntetaser (NRPSs) er enorme enzymer der producere et kæmpe udvalg af små molekyler med meget nyttige egenskaber. Disse molekyler benytter vi til alt fra grønne kemikalier, til immunisuppresiver, som cyklosporin der benyttes ved organtransplantationer, og til kraftfulde antibiotika så som penicillin og daptomycin. NRPSer er makromolkylære maskiner og er opbygget som et biologisk samlebånd. NRPSerne består af en serie af moduler, der igen består af en række domæner og hvert modul er i stand til at opsamle og påsætte en enkelt molekylær byggesten, typisk aminosyrer, til en voksende kæde. Som robotter ved et samlebånd i en fabrik gennemgår de enkelte domæner i NRPSerne en kompleks cyklus, består af mange bevægelige dele og har mange aktive sites der hver især har en bestemt funktion. Dette projekt vil forøge vores strukturelle og mekanistiske viden om NRPSer. Jeg vil benytte mig af en række kemiske fælder til at producere fastlåste NRPS’er for at få indblik i de enkelte trin i deres cyklus. Efterfølgende vil jeg benytte elektron mikroskopiske (EM) metoder til at finde deres overordnede strukturer. Derefter vil jeg bestemme NRPSernes struktur i atomare detaljer vha. avancerede cryo-EM og røntgen krystallografi. Dette vil afdække et væld af information, hvilket udover at bidrage med en bedre grundlæggende forståelse af NRPSerne, også vil muliggøre manipulation af disse fascinerende proteiner og derved åbne for produktionen af helt nye skræddersyede stoffer.


Projekttitel: The Baum-Connes Conjecture for Algebraic Groups
Bevillingsmodtager: Kang Li
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.859.901 kr.
Projektbeskrivelse: Når vi studerer matematiske objekter, er det nyttigt at studere invarianter, som belyser nogle egenskaber ved et objekt, på samme måde som antallet af kromosomer til en vis grad giver viden om en levende organisme. I matematik er en gruppe en algebraisk struktur, og til enhver gruppe kan vi tilknytte et matematisk objekt, kaldet en gruppe-C*-algebra, som er interessant i feltet ”ikke-kommutativ geometri”. En invariant, der er knyttet til gruppe-C*-algebraer, er operator-invarianten. Denne invariant er kompleks og svær at karakterisere. Vi kan også tilknytte en anden type matematisk objekt til en gruppe, som har en invariant, der er mindre kompleks og nemmere at karakterisere. Til en gruppe kan vi nemlig tilknytte et topologisk rum, som har en såkaldt topologisk invariant. Denne topologiske invariant har man forsket i indenfor feltet ”algebraisk topologi”, og man har fået en god forståelse af den, og der findes en række metoder til at karakterisere den. Baum-Connes formodningen siger, at der kan drages en parallel mellem operator-invarianten og den topologiske invariant. Dvs. at hvis formodningen er sand, kan den information, vi har om den topologiske invariant, drages direkte over til operator-invarianten, og når vi vil undersøge operator-invarianten, kan vi i stedet nøjes med at undersøge den mindre komplekse topologiske invariant. I det foreslåede projekt vil jeg undersøge, om formodningen er sand for ”algebraiske grupper”, som er grupper med en pæn struktur.


Projekttitel: Structural studies of the TRPM4 cation channel
Bevillingsmodtager: Henriette Elisabeth Autzen
Institution: University of California, San Francisco
Bevilget beløb: 1.853.218 kr.
Projektbeskrivelse: Transient receptor potential (TRP) kanaler er en type af membranproteiner, der reagerer på mange forskellige kemiske og fysiske stimuli afhængigt af TRP undertypen og hvor i kroppen de findes. Bedst kendt er TRPV1 som er skyld i vores reaktion på chilipeber, men TRP kanaler er også vigtige for flere af kroppens andre mekanismer. F.eks. er celler i det kadiovaskulære system rige på TRPM4 og det viser sig, at mutationer i TRPM4 er relateret til flere forskellige former for hjertearytmier, som udgør et større sundhedsproblem i udviklede lande. Flere studier peger på selektive TRPM4 blokkere som lovende nye strategier til behandling af hjerte-karsygdomme, men et afgørende skridt i udviklingen af nye lægemiddelkandidater, er at øge vores nuværende forståelse af hvordan TRPM4 fungerer. Essentiel i denne forståelse er den atomistiske struktur af TRPM4 som vi desværre ikke kender. Formålet med dette projekt er, at bestemme den første atomistiske struktur af en mammal TRPM4 kanal ved hjælp af cryo elektron mikroskopi (cryo-EM) og derved kortlægge sammenhængen mellem mutationers ødelæggende effekt på funktion og strukturen af TRPM4. Projektet vil have en stor indflydelse på vores nuværende forståelse af kardiovaskulær fysiologi, samt hvordan hjerte-karsygdomme opstår, udvikles og behandles. Udover det sundhedsvidenskabelige perspektiv vil projektet også have stor betydning for udviklingen af cryo-EM som en ny metode til bestemmelse af proteinstrukturer med høj opløsning.


Projekttitel: Connecting 3D hydrodynamical models and observations from space
Bevillingsmodtager: Mia Sloth Lundkvist
Institution: University of Heidelberg
Bevilget beløb: 1.772.770 kr.
Projektbeskrivelse: Hvis en stjerne har en exoplanet i kredsløb om sig, kan dens størrelse være vigtig for at finde størrelsen af exoplaneten. Den har man brug for at kende, hvis man vil finde ud af, hvilken slags planet man kigger på. Det er en af grundene til, at vi blandt andet vil se nærmere på, hvordan man kan finde en stjernes størrelse præcist. Projektet fokuserer på at sammenkoble viden fra to forskellige områder; målinger fra rummet af stjerners varierende lysudsendelse og avancerede computermodeller for konvektion. Konvektion er måden hvorpå det meste energi transporteres i de yderste lag af stjerner, som minder om Solen, og det er samme effekt, der kan ses i en gryde med kogende vand. Vi vil udnytte, at man kan lave detaljerede beskrivelser af, hvad der sker på en stjernes overflade ud fra disse computermodeller for konvektion, og sammenligne beskrivelserne med rigtige observationer fra rummet af mange forskellige stjerner. Dette vil blandt andet give os mulighed for at udvikle et værktøj til at bestemme en stjernes størrelse baseret på signaturen fra konvektion i stjernens lys; den såkaldte granulationsbaggrund. Granulationsbaggrunden kan være i vejen, hvis man gerne vil beskæftige sig med andre variationer i lyset fra stjernen, som man for eksempel gør indenfor asteroseismologi - studiet af stjernesvingninger. Derfor vil vi også finde ud af, hvordan man beskriver denne baggrund bedst muligt, så man kan tage højde for den, når man studerer stjenesvingninger.

Senest opdateret 24. september 2015