Bevillingerne giver unge forskertalenter mulighed for at fordybe sig i et selvstændigt forskningsprojekt og beskæftige sig med videnskabeligt arbejde. På den måde får de afprøvet, om en forskningskarriere kan være en mulighed for dem.
-Med den faglige fordybelse, som et Skolarstipendium kan tilbyde, får dygtige studerende et solidt fundament at stå på, når de skal afgøre, om en de skal vælge en forskerkarriere. Så ved de, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Samtidig sikrer vi det første led i forskningens fødekæde, som i senere led leverer uundværlige svar på sygdomsbehandling og forebyggelse, siger Jørgen Frøkiær, professor, overlæge dr. med. og formand for Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom.
Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor, og alle ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer.
Projekttitel: Urinary excretion of FHS and LH in normal and disordered puberty
Bevillingsmodtager: Anders Juul
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Pubertet er en vigtig overgangsperiode, hvor et barn gennemgår en række fysiologiske udviklinger, der inkluderer højdevækst, udvikling af sekundære kønskarakteristika og ender med udvikling af evnen til senere reproduktion. Patologisk pubertetsudvikling er ofte pinefuldt for patienterne og kan skyldes underliggende sygdomme eller genetiske variationer. Forsinket eller for tidlig pubertet kan også skyldes fysiologisk variation i timing og er således klinisk relevant at skelne fra den patologiske pubertet. Projektets formål er at undersøge, om en ny non-invasiv metode til diagnosticering af patologisk pubertet kan erstatte den hormonstimulationstest, der er golden standard i dag. Den nye metode er baseret på måling af urinudskillelser af de overordnede kønshormoner FSH og LH og vil undersøges ved først at beskrive normalområdet for FSH og LH i urin blandt > 1100 raske skolebørn og herefter sammenligne med data fra piger, der allerede er konstateret med en patologisk pubertetsudvikling. Urinprøvens kliniske relevans vil bestå i væsentlig mindre ubehag for den unge patient, lettere arbejdsgange og hurtigere diagnostik, da urinprøven ikke stiller samme krav til faciliteter og hospitalspersonale, som nuværende hormonstimulationstest.
Projekttitel: Salivary levels of cortisol,DHEA and cytokine profile related to personality traits, anxiety and depression in patients with primary Sjögren's syndrome
Bevillingsmodtager: Anne Marie Pedersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Primært Sjögrens syndrom (pSS) er en relativ hyppig kronisk gigtsygdom, som rammer tåre- og spytkirtlerne. Sygdommen er kendetegnet ved tilstedeværelse af tørre øjne og tør mund, ekstrem træthed samt led- og muskelsmerter. Den nedsatte spytproduktion fører til mundhulegener, øget risiko for svampeinfektioner og huller i tænderne. De markante træthed- og tørhedsgener medfører ofte indskrænket deltagelse i sociale aktiviteter og forringet arbejdsevne. Kvinder udgør 90% af patienterne og pSS debuterer oftest i 40-50 års alderen. Studier har vist, at patienter med pSS ofte har forringet livskvalitet og ofte lider af angst og/eller depression samt kognitive forstyrrelser med hukommelses- og koncentrationsproblemer. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, om patienter med pSS har personlighedspsykologiske træk, der kan øge risikoen for at udvikle stress, angst og depression, forringe livskvaliteten og evnen til at håndtere sygdommen samt forværre de fysiske symptomer og således påvirker det fysiologiske stressrespons på en sådan måde, at det kan afspejles i spyttets indhold af stresshormoner (kortisol og DHEA) og signalstoffer (cytokiner). Undersøgelsen forventes at bidrage til afklaring af subjektive og objektive symptomkriterier ved pSS med henblik på at fremme diagnostik og behandling og til at fremme den psykosociale sundhed for patienter med pSS.
Projekttitel: Identification of molecular mechanisms responsible for apoA-I induced glucose uptake in skeletal muscle.”
Bevillingsmodtager: Bente Elisabeth Kiens
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 144 000 kr.
Projektbeskrivelse: Type 2 diabetikere har en nedsat evne til at optage glukose i muskler. De har også en nedsat mængde af høj-densitets lipoproteiner (HDL), som er en af de fem primære lipoproteiner. Det blev for nylig vist, at hovedkomponenten af HDL, apolipoprotein A-I (apoA-I), også har en glukose-kontrollerende funktion, idet stimulering af apoA-I til cellekulturer og til en insulin-resistent musemodel medvirkede til øget glukoseoptagelse og glukosefjernelse fra blodet. De molekylære signalveje i skeletmusklen, som er aktiveret af apoA-I og som er ansvarlig for at øge glukoseoptagelsen, er ikke kendte, og vi ønsker derfor at undersøge dette. Fra studier i celler er energicensoren, AMP-aktiveret protein kinase (AMPK), blevet foreslået at være medvirkende hertil. Skolarstipendiaten vil derfor undersøge den apoA-I-inducerede glukoseoptagelse i skeletmusklen på mus, der mangler AMPK og i almindelige kontrolmus. Derudover vil skolarstipendiaten være medvirkende til at applicere den nyligt udviklede, banebrydende masssespektriometrisk baserede globale fosfoproteomiske teknik til at gennemføre en omfattende karakterisering af de molekylære signalveje i skeletmusklen induceret af apoA-I i det verdensførende laboratorie på dette område hos professor David James i Sydney, Australien. Projektet er forventet at levere nye og detaljerede molekylære mekanismer vigtige for apoA-I induceret glukoseoptagelse i skeletmusklen.
Projekttitel: Pubertal development in children with fetal growth restriction.
Bevillingsmodtager: Cecilia Høst Ramlau-Hansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Alderen for pubertetsdebut er faldende. Tidlig pubertet kan medføre en række alvorlige sygdomme og tilstande heriblandt bryst- og testikelkræft, psykiske problemer og overvægt. Genetik, levevilkår og vækst i barndommen kan kun forklare dele af den faldende pubertetsalder. Påvirkninger i fostertilværelsen kan forstyrre barnets hormonbalance og stofskifte gennem barndommen, hvorfor det også menes at kunne bidrage til den faldende pubertetsalder. På nuværende tidspunkt har vi dog meget sparsomt viden om dette. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan væksthæmning i fostertilværelsen påvirker pubertetsudvikling. Lav fødselsvægt er udtryk for væksthæmning af fostret, og vi vil derfor undersøge pubertetsudviklingen hos børn med lav fødselsvægt. Vi vil undersøge flere forskellige markører for pubertetsudvikling, herunder kønsbehåring, alder ved første menstruation samt brystudvikling hos piger og udvikling af ydre kønsorganer hos drenge. Tidligere studier har overvejende undersøgt alderen for første menstruation, og den er lavere hos børn med lav fødselsvægt. Få studier har undersøgt, hvordan drenges pubertetsudvikling påvirkes af fødselsvægten. Vi vil derfor undersøge sammenhængen mellem lav fødselsvægt og pubertetsudvikling i en stor gruppe af danske drenge og piger.
Projekttitel: Proton pump inhibitor prescriptions and breast cancer recurrence: A Danish population-based cohort study
Bevillingsmodtager: Deirdre Patricia Cronin-Fenton
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Brystkræft er den hyppigst forekommende brystkræft hos kvinder, og hvert år diagnosticeres 5.000 danske kvinder med sygdommen. Til trods for at overlevelsesraten er bedret gennem de seneste 30 år, får 1/3 af kvinderne tilbagefald af sygdommen inden for 10 år. Syrepumpehæmmere (PPI) anvendes traditionelt til behandling af gastroesophageal reflux sygdom. Forskning peger på, at PPI endvidere har en hæmmende virkning på cancercellers vækst og metastasering. Et mindre klinisk forsøg har vist en bedring i overlevelse hos patienter med metastatisk brystkræft, som blev behandlet med PPI og kemoterapi, sammenlignet med kemoterapi alene. På trods af dette har ingen populationsbaserede studier før undersøgt effekten af PPI på brystkræfts kliniske forløb. Vi har tidligere publiceret flere studier, der beskriver sammenhængen mellem lægemiddelrecepter og det kliniske forløb af brystkræft. Med dette projekt ønsker vi fortsat at udbygge vores viden om forskellige lægemidlers indflydelse på brystkræft ved at udføre et landsdækkende populationsbaseret studie og undersøge associationen mellem PPI og brystkræfttilbagefald. Det er vores hypotese, at patienter der får PPI, vil have en lavere risiko for tilbagefald, end patienter der ikke gør. Resultaterne fra studiet kan potentielt åbne nye behandlings muligheder for brystkræft og kan være grundlaget for kliniske forsøg, der kan belyse området yderligere.
Projekttitel: Is Disordered Eating associated with deficient Social Cognition in Pre-adolescence?
Bevillingsmodtager: Else Marie Olsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Spiseforstyrrelser er invaliderende og langvarige psykiatriske sygdomme, som ofte starter i teenageårene. Årsagerne er komplekse og til dels uafklarede, men der er hypoteser om, at social-kognitive vanskeligheder (vanskeligheder med at forstå og tolke andres følelser og sociale intentioner) kan være medvirkende for udvikling og vedligeholdelse af spiseforstyrrelser. Det er dog uvist, hvorvidt de vanskeligheder, man har fundet hos patienter og voksne med forstyrret spisning, går forud for spiseforstyrrelsen eller er forårsaget af den, og problemstillingen er kun sparsomt undersøgt hos børn og unge. Formålet med det aktuelle studie er at undersøge, om der allerede hos præ-teenagere kan findes sammenhæng mellem problematisk spiseadfærd og social-kognitive vanskeligheder. Undersøgelsen er en del af det prospektive befolkningsstudie, Copenhagen Child Cohort 2000. Ved 11-12 års undersøgelsen blev deltagerne bl.a. spurgt om egen spiseadfærd, og der blev lavet en Theory-of-Mind test (som mål for social-kognition). Projektet vil være det første skridt med hensyn til at undersøge sammenhænge mellem forstyrret spisning og social-kognition hos børn forud for udvikling af evt. senere spiseforstyrrelse. Det vil kunne bidrage med værdifuld ny viden om, hvordan spiseforstyrrelser opstår, og hvad man skal være opmærksom på tidligt i behandlingen.
Projekttitel: Trombocytternes funktion i trombocytkoncentrat - effekten af trombocytkoncentratfremstilling og betydningen for blodpladefunktionen efter en transfusion
Bevillingsmodtager: Henrik Frederiksen
Institution: Odense Universitetshospital
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Ved en karskade binder blodplader sig ned til det skadede område og stopper hullet, hvormed blødningen stopper. Hvis man har nedsat antal blodplader, er der øget blødningsrisiko, hvilket potentielt kan lede til død som følge af blødning. Derfor anvendes blodplade transfusion, hvor blodplader fra raske donorer indgives til patienten som en forebyggende behandling og til behandling af en pågående blødning ved mangel på blodplader. Patienter med akut myeloid leukæmi (AML) er en patientgruppe, som på baggrund af både deres sygdom og behandlingen af denne ofte har for få blodplader. Det er imidlertid uafklaret, hvorfor nogle patienter med lavt blodpladetal bløder og andre ikke gør, og blodpladetallet alene kan ikke klart identificere, hvilke patienter der har behov for en transfusion. Desuden kan effekten af en blodpladetransfusion in vivo endnu ikke forudsiges, og nogle patienter bløder til trods for behandling. En hypotese er, at blødningsrisikoen udover blodpladetallet også afhænger af blodpladefunktionen. Vi undersøger blodpladernes funktion – herunder evne til aktivering og sammenklumpning via en ny metode, baseret på flowcytometri. Metoden kan i forhold til andre analyser bruges ved lavt blodpladetal, hvorfor den er meget anvendelig ved patienter med AML. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge blodpladernes funktion og optimere fremstillingen af blodpladekoncentratet til transfusion, samt vurdere effekten af blodpladetransfusion in vitro og in vivo.
Projekttitel: Diagnostic use of ivabradine in aortic stenosis
Bevillingsmodtager: Jacob Eifer Møller
Institution: Odense Universitetshospital
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Forsnævring af hjerteklappen mellem det venstre pumpekammer og hovedpulsåren (aorta klappen) er den hyppigste hjerteklapsygdom i den vestlige verden (aortastenose). Aortastenose påvises ved hjerteultralyd, men i nogle tilfælde er der ledsagende nedsat funktion af det venstre hjertekammer, som kan vanskeliggøre den korrekte diagnose. For at afsløre om klapforsnævringen er svær eller kun tilsyneladende er svær, stimuleres hjertet under samtidig hjerteultralyd med et medikament, som kan få hjertet til at pumpe kraftigere. Stoffet har imidlertid hos op mod 30% ikke den ønskede effekt, og undersøgelsen vil så ikke bidrage til den korrekte diagnose. Vi vil undersøge en ny metode til at afsløre svær klapforsnævring med at give et stof, som sænker pulsen. En pulssænkning vil medføre en bedre fyldning af hjertet, og dermed vil hjertet pumpe mere blod pr. hjerteslag. Vores hypotese er, at det kan afsløre, om klapforsnævringen er svær eller ej. Vi planlægger at undersøge 25 patienter med mistanke om svær klapforsnævring og nedsat pumpefunktion i hjertet, både med den almindelige medicinske belastning og den nye. Det vil foregå under en grundig undersøgelse af lunge blodtryk, mængde blod pumpet af hjertet målt med kateter i lunge kredsløbet og samtidig hjerteultralyd. Potentielt vil undersøgelsen kunne bidrage til bedre diagnostik af patienter med hjerteklap sygdom og dermed sikre bedre behandling.
"
Projekttitel: Patient-rapporterede outcomes efter større akut abdominal kirurgi
Bevillingsmodtager: Jakob Burcharth
Institution: Region Sjælland
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Akutte laparotomier udgør op til 11% af alle operationer på kirurgiske afdelinger og har nogle af hospitalssektorens højeste mortalitets- og morbiditetsrater med en generel 30-dages mortalitet på 14-24%. Alvorlige komplikationer, defineret ved Clavien-Dindo grad III,IV,V komplikationer, ses hyppigst hos akut laparotomerede patienter, og op mod 20% af akut laparotomerede vil få postoperativt organsvigt. Der har været meget begrænset fokus på patient-rapporterede outcomes såsom postoperative smerter, recovery og mulige mentale følgevirkninger af det akutte forløb hos disse patienter. Mange studier blandt akutte svære intensiv behandlingskrævende medicinske patienter tyder på nedsat funktionsniveau over en længere periode efter indlæggelsen. Vores hypotese er, at patienter, der undergår akut laparotomi, som oftest har svært komplicerede indlæggelsesforløb og sammenlignelige resultater med akutte svære intensiv behandlingskrævende medicinske patienter. Formålet med denne afgrænsede projektrække er at afdække en række patient-rapporterede outcomes efter akutte laparotomier. Projektrækken består af tre selvstændige studier: 1) et systematisk review på patient-relaterede outcomes efter større abdominalkirurgi, 2) et kohortestudie på n=180 akut eksplorativt laparotomerede patienter med fokus på patient-rapporterede outcomes, og 3) et registerbaseret langtidsopfølgende studie på patienterne fra studie 2, med fokus på omfanget og prædiktorer for genindlæggelser og komplikationer.
Projekttitel: Streprococcus pneumoniae serotypes carried by danish children
Bevillingsmodtager: Karen Angeliki Krogfelt
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Pneumokokbakterier (Streptococcus pneumoniae) er den hyppigste bakterielle årsag til mellemørebetændelse, lungebetændelse (ofte med blodforgiftning) og hjernehindebetændelse. Bakterien er især hyppig hos mindre børn og ældre og resulterer i mange indlæggelser til væsentlig byrde for sundhedssektoren. Projektet vil undersøge pneumokokprævalensen hos børn. Der findes over 90 serotyper af pneumokokker ifølge det internationalt anerkendte danske penumokoktypningssystem. Det er stort set ukendt, hvilke pneumokoktyper børn bærer på her 9 år efter, at pneumokok-vaccinationen blev introduceret i børnevaccinationsprogrammet, skønt disse serotyper kan være kilden til smittespredning og årsag til alvorlige infektioner hos børn og ældre. De serotyper, som giver alvorlig pneumokoksygdom, er kendte. Ved at undersøge raske børns forekomst af pneumokokserotyper vil man kunne vise, om der er en sammenhæng mellem de pneumokokker, som børn er bærer af i dag, og de pneumokokker som fortsat resulterer i sygdom hos specielt de ældre. Yderligere vil vi undersøge antistof respons hos vaccinerede børn, som har fået probiotika som kosttilskud. Formålet med projektet er at undersøge, hvor hyppigt børn er næsebærere af de pneumokokker, som i dag er årsag til pneumokok sygdom ved påvisning af pneumokokserotyper.
Projekttitel: Neuroinflammations betydning ved commotio cerebri og post-commotionelt syndrom
Bevillingsmodtager: Lars Hageman Pinborg
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Det er et mysterium, hvorfor en almindelig hjernerystelse hos et ud af tre mennesker vedbliver med at give symptomer som hovedpine, svimmelhed, svær træthed og depressive symptomer i månedsvis og sommetider også i årevis. Endnu mere mystisk er det, at vi ikke kan forudsige, hvem der udvikler kroniske symptomer. Grundet de alvorlige personlige og samfundsmæssige konsekvenser er det yderligere ulykkeligt, at der ikke findes en veldokumenteret og effektiv behandling. Ny forskning baseret på dyreforsøg tyder på, at hjernens immunforsvar bliver aktiveret ved selv et mindre hovedtraume. Der skabes herved et kemisk miljø i hjernen (neuroinflammation), som medfører dysfunktion af hjernecellerne og de hertil relaterede funktionelle netværk. Det antages hos mennesker at medføre de typiske symptomer på hjernerystelse. Neurobiologisk forskningsenhed på Rigshospitalet har udviklet en ny skanningsmetode, som gør det muligt at påvise neuroinflammation i hjernen hos levende mennesker. Vi har herved en unik mulighed for at teste hypotesen om neuroinflammations betydning ved hjernerystelse. Hvis vi kan påvise en sammenhæng mellem neuroinflammation og symptomer efter hjernerystelse, vil vi få mulighed for at rådgive den enkelte patient bedre baseret på biologiske forandringer, og vi vil potentielt have et mål at rette rationelle behandlingsforsøg imod.
Projekttitel: Plaque ruptur og vaskulær heling hos patienter med ST-segment elevation myokardieinfakt
Bevillingsmodtager: Lisette Okkels Jensen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Hos patienter med en akut større blodprop i hjertets kranspulsåre er en bristning af en tynd kappe i en læsion med åreforkalkning den hyppigste årsag. Når denne kappe brister, frigives der materiale fra blodbanen fra en kavitet. Blodproppen behandles med en akut ballonudvidelse, hvor der indsættes en stent, der er et lille metalgitter, der ”afstiver” læsionen. Stenten er et ”fremmedlegeme”, der efterlades i kranspulsåren. En tidlig og sufficient vævsdækning og heling efter indsættelse af en stent i kranspulsåren har stor betydning for reduktion af tidlige og sene komplikationer. Med optisk kohærens tomografi (OCT), der er et lyskateter med en høj opløsningsevne, kan blodpropsområdet med den bristede kappe og kavitet undersøges detaljeret i kranspulsåren. Derudover kan den kranspulsårens ophelingen i og omkring stenten evalueres efter stentimplantationen. Denne opheling kan have betydningen for risikoen for senere blodprop i stenten eller genforsnævring. Projektets resultater vil bidrage med et mere præcist kendskab til læsionen i kranspulsåren, der forårsager en akut blodprop i hjertet, samt vurdere om størrelsen af den bristede kappe og den tømte kavitet har indflydelse på opheling i kranspulsåren efter ballon-udvidelse med indsættelse af en stent.
Projekttitel: Anti Endothelin Receptor Type A auto-antistoffer ved Præeklampsi (Er Præeklampsi en autoimmun sygdom?)
Bevillingsmodtager: Niels Uldbjerg
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Svangerskabsforgiftning rammer ca. 5% af alle gravide. Sygdommen medfører ofte, at fosteret mistrives pga. dårlig moderkagefunktion, og at den gravide udvikler meget højt blodtryk. Hos de 4% er forløbet nogenlunde fredeligt, dog må man ofte sætte fødslen i gang før terminen. Hos 1% udvikler svangerskabsforgiftningen sig så alvorligt, at fosterets liv er truet. Mange tilfælde kan forebygges ved at behandle med hjertemagnyl fra tidlig graviditet. Problemet er imidlertid, at vi kun dårligt ved, hvem vi skal behandle. I slutningen af graviditeten er det et problem, at vi ikke ved, hvem der får et fredeligt forløb, og hvem der får et alvorligt forløb. Derfor må alle med let svangerskabsforgiftning gå til mange unødvendige kontroller, hvilket skaber unødig bekymring. Vi har mistanke om, at svangerskabsforgiftning ofte skyldes en uheldig immunreaktion, der påvirker blodgennemstrømningen af både moderkagen og den gravides organer. Da endothelin er et af de hormoner, der styrer blodgennemstrømningen, ønsker vi at måle, om gravide med svangerskabsforgiftning, har udviklet sygdomsfremkaldende immunreaktion imod endothelin. Vi vil undersøge både gravide i tidlig graviditet, dvs. længe før, de har udviklet svangerskabsforgiftning, og gravide med let svangerskabsforgiftning. Vi håber, at resultaterne kan hjælpe os med at behandle de rigtige gravide med hjertemagnyl fra tidlig graviditet, samt at med at berolige det flertal med let svangerskabsforgiftning, der ikke udvikler alvorlig sygdom.
Projekttitel: Tuberculosis Outcome at Aarhus University Hospital from 2001 to 2015
Bevillingsmodtager: Ole Hilberg
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Tuberkulose er fortsat et klinisk problem i Danmark, især blandt indvandrere og socialt udsatte. Smitte forekommer, når patienter med aktiv tuberkulose hoster. Med den stigende mængde immigranter øges optaget af tuberkulosepatienter også i Danmark. Gennem dette studie vil vi belyse årsagerne til, at tuberkulosepatienter ikke fuldfører deres behandling; dette inkluderer dødsårsager fra eventuelle konkurrence sygdomme. Dette er ikke blevet gjort tidligere. Vi forventer at kunne forbedre behandlingen af tuberkulosepatienter særligt for risikopatienter. Dertil forventer vi at kunne nedsætte den økonomiske byrde, som tuberkulosepatienter udgør for den danske stat, da tuberkulosepatienter har større sundhedsrelaterede omkostninger end den generelle befolkning. Det gøres ved at mindske mængden af patienter, som ikke fuldfører deres tuberkulose behandling.
Projekttitel: Proteolytic activation of the epithelial sodium channel ENaC: role of pro-protein convertase furin
Bevillingsmodtager: Per Gandrup Svenningsen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Natrium-kanalen ENaC er vigtig for reguleringen af blodtrykket og over-aktivitet af ENaC i nyren er forbundet med forhøjet blodtryk. ENaC er bl.a. aktiveret af enzymer, som spalter kanalen, hvilket holder den permanent åben, og disse enzymer kunne derfor være et vigtigt mål for målrettet blodtryksbehandling. Enzymerne er dog endnu ikke identificerede, men der er flere kandidater, som kunne være involverede i spaltningen af ENaC. I det ansøgte projekt ønsker vi at undersøge, hvilken rolle enzymet furin spiller i aktiveringen af ENaC. Til formålet vil vi bruge celler fra nyren, som bruges til at måle aktiviteten af ENaC, og teste hvilken effekt forskellige lægemidler har på aktiviteten. Ud over studierne af funktionen af ENaC vil vi også belyse lokaliseringen og niveauet af enzymerne i nyren. Projektet udføres af stud. med. i laboratoriet i løbet af 12 måneder.
Projekttitel: Treatment of mitochondrial dysfunction in an ex vivo model of chronic fatigue syndrome
Bevillingsmodtager: Rikke Katrine Jentoft Olsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: Kronisk træthedssyndrom er en hyppig invaliderende lidelse med ukendt ætiologi og et utilstrækkeligt behandlingstilbud, der primært omfatter psykologiske behandlingsmetoder og gradueret genoptræning. Formålet med projektet er at undersøge, om den cellulære energimangel, der karakteriserer patienter med Kronisk træthedssyndrom, kan behandles med medikamenter, der genopretter cellens energiproducerende enheder, mitokondrierne. Mitokondriedysfunktion samt en øget mængde frie radikaler er blevet påvist i flere patienter med Kronisk træthedssyndrom. Frie radikaler er stoffer, der dannes i forbindelse med kroppens energiproduktion i mitokondrierne, og som ved ubalance kan give skader i bl.a. mitokondrierne. Skaderne kan medføre yderligere produktion af frie radikaler førende til en ond cirkel af mitokondriedysfunktion og energimangel. Dyrkede hudceller fra patienter, diagnosticeret med Kronisk træthedssyndrom, vil blive behandlet med et velkendt syntetisk medikament (Szeto- Schiller peptid 31/SS-31), der kan stabilisere respirationskæden og beskytte mod yderligere skadedannelse. Graden af skadedannelse og cellernes energiproduktion vil blive målt før og efter behandlingen og sammenlignet med raske kontroller. Lykkes det at genoprette energiproduktionen i celler fra patienter med Kronisk træthedssyndrom, er der tale om en medicinsk landvinding af stor betydning for de ramte familier og videnskaben.
Projekttitel: Brugbarheden af Avanceret Ekkokardiografi til Prædiktion af Arbejdskapacitet og Prognose hos Hjertesvigtspatienter
Bevillingsmodtager: Tor Biering-Sørensen
Institution: Gentofte Hospital
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Hjertesvigt er et kompliceret syndrom, der kan have flere forskellige fysiske manifestationer og oprindelser. Et fælles hovedsymptom er åndenød, hvilket kan være svært invaliderende for hjertesvigtpatienterne. I de seneste årtier har der været en omfattende udvikling inden for ultralyd af hjertet, hvilket har affødt nye avancerede analysemetoder. Analysemetoderne giver mulighed for at måle på små ændringer af hjertemuskelvævets funktion og sammentrækningshastighed. Det er nærliggende at benytte disse metoder på ultralydsbilleder af hjertesvigtspatienter, hvor målet er at klarlægge prognostisk information, som ellers ikke kan opnås ved konventionel ultralyd af hjertet. Det aktuelle projekt vil blive udført ved Harvard Medical School på Brigham and Women’s Hospital, Boston, USA. De tilknyttede forskere er internationalt anerkendt og har stor erfaring med de avancerede analysemetoder og billeddannelse af hjertet. Vi vil undersøge den prognostiske værdi af de nye analysemetoder på ultralydsbilleder fra en stor gruppe hjertesvigtspatienter fra Boston, som omfatter flere manifestationer og former af sygdommen. En del af patienterne har samtidig fået foretaget en udvidet lungefunktionsundersøgelse, hvilket i sammenhold med de avancerede ekkokardiografimål kan have potentialet til i højere grad at komme både fysisk kapacitet og prognose hos hjertesvigtspatienter nærmere.
Projekttitel: Tuberculous lymphadenitis in Denmark from 2006 through 2015
Bevillingsmodtager: Troels Lillebæk
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 144.000 kr.
Projektbeskrivelse: En tredjedel af jordens befolkning formodes smittet med tuberkulose (TB). I Danmark er tuberkuløs lymfadenitis (kirtel TB) den hyppigste årsag til tuberkulose (TB) udenfor lungerne. I 2014 blev der rapporteret 314 tilfælde af TB, hvoraf 80 var udenfor lungerne (ekstrapulmonale). Ca. 38% havde tuberkuløs lymfadenitis. Et dansk studie fra 2011, omhandlende TB i knogler og led, fandt som bifund, at 77% af de 129 involverende patienter med ekstrapulmonal TB havde tuberkuløs lymfadenitis. Diagnose og behandling af tuberkuløs lymfadenitis kan være vanskelig, og der er dog endnu ikke udført systematiske studier i Danmark. I dette projekt vil vi gennem et systematisk retroperspektivt studie af tuberkuløs lymfadenitis i Danmark fra 2006 til 2015 undersøge omfanget af sygdommen, herunder: 1. Prævalens og incidens 2. Diagnostiske kriterier og faldgrupper 3. Behandling og behandlingsmæssige udfordringer. Vores mål er at forbedre håndteringen af tuberkuløs lymfadenitis i Danmark. Data til projektet baseres på data fra Landspatientregisteret, Mykobakterieregisteret samt journaloplysninger fra hospitaler i Region Midt.
Projekttitel: Myocardial Metabolism in Heart Failure induced by Right Ventricular Volume Overload
Bevillingsmodtager: Vibeke Elisabeth Hjortdal
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: I Danmark fødes 500 børn om året med en hjertesygdom, og gruppen af overlevende vokser. Hjertebørnenes hjerter er konstant på overarbejde, og børnene er i risiko for, at deres hjerte løber tør for kræfter tidligt i livet - det kalder vi hjertesvigt. Et svigtende hjerte kan ikke honorere kroppens behov for blod. Det fører til dårligere kondition og talrige følgesygdomme med ringere livskvalitet til følge, og hjertesvigt er den væsentligste dødsårsag for børn og voksne med medfødt hjertesygdom. Jo tidligere hjertesvigt opdages, jo bedre er mulighederne for at bremse det. Derfor er det essentielt at overvåge hjertebørnenes hjerter. Det er imidlertid meget svært, da undersøgelserne, som anvendes nu, er upræcise. Dermed er det vanskeligt at finde ud af, om og hvornår hjertesvigtsbehandling skal indledes. Det problem har fået stor bevågenhed i takt med, at flere hjertebørn overlever. Hjertets stofskifte ændrer sig tidligt i et hjertesvigt, og det kan vi afbillede med en lovende skanningsteknik kaldet MR hyperpolarisation. I projektet opererer vi ti smågrise, så de får en hjertefejl, som efterligner medfødt hjertesygdom. Herefter følger vi dem med den nye skanningsteknik samt de hjerteundersøgelser, som anvendes i dag. Hvis den nye teknik kan afsløre et begyndende hjertesvigt før de upræcise konventionelle undersøgelser, kan teknikken hjælpe med bedre behandling af hjertesvigt - ledende til bedre livskvalitet og flere leveår for børn og unge voksne født med en hjertesygdom.
