Ansøgningsfrist:
Udløbet
Det Frie Forskningsråd (DFF) støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. DFF består af en bestyrelse og 5 faglige forskningsråd, hvoraf Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) er det ene.
Opslag 2012
Bemærk rettelse til opslagets side 11 om starttidspunkt for postdocbevillinger: En bevilling vil tidligst kunne have starttidspunkt henholdsvis 1. juli 2012 og 1. december 2012.
Ansøgningsfrister for Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
- Hovedansøgningsfrist d. 2. marts 2012 kl. 22.
- Efterårsfrist d. 31. august 2012 kl. 22.
Nye ansøgningsfrister
Fra og med 2012 udgiver DFF kun ét årligt opslag. Derfor gælder dette opslag både for hoved- og efterårsansøgningsfristen 2012.
Hovedansøgningsfristen for uddelingen af midler i 2013 flyttes fra primo marts 2013 til primo november 2012. Fra og med 2013 vil hovedansøgningsfristen være primo november suppleret af en forårsansøgningsfrist primo maj, hvor der udelukkende kan søges om Individuelle postdocstipendier.
Nye forhold for Sapere Aude
Du kan ikke længere selv søge om Sapere Aude: DFF-Ung Eliteforsker. I stedet kan de faglige råd vælge at indstille dig til Sapere Aude: DFF-Ung Eliteforsker ud fra din ansøgning om et Individuelt postdocstipendium.
I 2012 udbyder DFF for første gang virkemidlet Sapere Aude: DFF-Topforsker.
Ændringer vedrørende krav om administrerende institution/enhed
Det er ikke muligt for Styrelsen for Forskning og Innovation at påtage sig administrationen af bevillinger til forskere, der skal gennemføre hele deres projekt i udlandet. Alle bevilgede projekter skal derfor tilknyttes en administrerende institution/enhed.
Samlet side på fi.dk med alle informationer
Vi har samlet alle relevante informationer, skemaer, typiske spørgsmål, behandlingsprocedure mv. til dette opslag på én side.
Opslaget kan udelukkende søges elektronisk via Forsknings- og Innovationsstyrelsen e-ansøgningssystem.