Gå til indhold

Opslag inden for Fødevaretemaet - EU’s 7. rammeprogram

Europa-Kommissionen har offentliggjort et opslag inden for temaet Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi (KBBE) med et budget på over 341 millioner euro. KBBE er et forskningsprogram, der sigter mod at skabe en europæisk vidensbaseret bioøkonomi. Ansøgningsfrist: 5. februar 2013.

Emner i opslaget

KBBE, der står for Knowledge-Based Bio-Economy, er et forskningsprogram, som adresserer en bred vifte af problemstillinger inden for f.eks. bæredygtig landbrugsproduktion, fødevaresikkerhed, fiskeri og bioteknologi.

Igen i år vil der være stort fokus på inddragelse af små og mellemstore virksomheder. Således stilles der krav om SMV-deltagelse i de fleste af projekterne. Modsat tidligere års indkaldelser er der i år flere forskningsemner/topics, der giver mulighed for støtte til mere end ét projekt.

Programmet er delt op i tre overordnede områder:

  1. Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø (Sustainable production and management of biological resources from land, forest and aquatic environment)
  2. Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære (Fork to farm: Food (including seafood), health and well being)
  3. Biovidenskab og bioteknologi til fremme af bæredygtige non-food produkter og –processer (Life sciences, biotechnology and biochemistry for sustainable non-food products and processes).

Det er værd at lægge mærke til, at der i sidstnævnte område, "Biovidenskab og bioteknologi" som noget nyt lægges op til en mere åben tilgang inden for en række topics med variabelt projektbudget.

Bemærk, at der desuden er indlagt et særligt topic, hvor fokus er på afprøvning og demonstration inden for bioteknologi.

Igen i år er der afsat midler til det tværgående tema, "Ocean of Tomorrow", hvor der fokuseres på forbedring af havmiljøet.

  • Opslag af ansøgninger til "Ocean of Tomorrow"

Projekttyper

Opslaget omfatter følgende projekttyper:

  • Store samarbejdsprojekter (forskningsprojekter udført af konsortier med deltagere fra forskellige lande)
  • Små til mellemstore samarbejdsprojekter (forskningsprojekter udført af konsortier med deltagere fra forskellige lande)
  • Koordinations- og støtteaktiviteter (aktiviteter, der sigter mod at støtte op om f.eks. netværk, udveksling, afholdelse af konferencer, transnational adgang til forskningsinfrastruktur m.m.).

Budget

341,35 millioner euro

 

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024