Gå til indhold

Opslag for EliteForsk 2016

Opslag for EliteForsk 2016 er nu offentliggjort, og der skal findes kandidater til de prestigefyldte EliteForsk-priser og EliteForsk-rejsestipendier.

Frist og procedure

Som noget nyt skal alle indstillinger indsendes via styrelsens ansøgningssystem e-grant. Bemærk venligst at systemet først kan modtage indstillinger til EliteForsk  fra fredag den 19. juni 2015 kl.9.00.

Fristen for indstillinger er fredag den 4. september 2015 kl. 9.00. Læs mere om kriterier for indstillinger, e-grant mm. i de to opslag og vejledningen nedenfor.

EliteForsk-priser

Der udbydes fem EliteForsk-priser på hver 1,2 mio. kr., hvoraf 200.000 kr. er en personlig hæderspris og 1.000.000 kr. skal anvendes til forskningsaktiviteter.

Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter kan indstille fremragende yngre forskere (under 45 år) af international topklasse, der på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning.

EliteForsk-rejsestipendier

Der udbydes i år op til 15 EliteForsk-rejsestipendier på hver 200.000 kr. Rejsestipendierne skal anvendes til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan gennemføre længerevarende studieophold ved de allerbedste internationale forskningsmiljøer.  

Universiteter og andre ph.d.-gradsgivende institutioner kan indstille de allerdygtigste og mest talentfulde ph.d.-studerende indskrevet på den danske forskningsinstitution.

For spørgsmål skriv til eliteforsk@fi.dk eller ring på 7231 8209.


Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024