Gå til indhold

Opslag: Forskerophold ved CITRIS

Søg om forskerophold ved Center for Information Technology Research in the Interest of Society (CITRIS) på University of California (UC) ved de fire campuses: UC Berkeley, UC Davis, UC Merced og UC Santa Cruz.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har som led i en overordnet strategi om brobygning mellem danske og californiske universiteter indgået en partnerskabsaftale med forskningscenteret CITRIS.

Partnerskabsaftalen mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og CITRIS giver mulighed for at søge om ophold ved et af de fire campuses af mellem 3 og 6 måneders varighed. Aftalen dækker den såkaldte slotting fee, hvilket giver gæsteforskeren status som ”Visting Scholar”. Gæsteforskeren er selv ansvarlig for løn, forsikring samt udgifter til indkvartering og andre leveomkostninger.

Hvem kan søge og ansøgningsfrist?

Ph.d.-studerende og forskere ansat ved et dansk universitet eller en dansk forskningsinstitution.

Opdateret: Fristen er forlænget til 2. december kl. 12.00. 

Ansøgningsfristen er mandag den 16. november kl. 12.00.

Hvad kan du søge støtte til?

Forskerophold ved CITRIS af 3-6 måneders varighed. Der kan ligeledes gives et forudbetalt stipendie på 15.000 kroner til dække af omkostninger til rejse og ophold.

Krav

I vurderingen af ansøgningen lægges der vægt på ansøgerens forskningsfelt, kvaliteten af projektet og merværdien ved at samarbejde med CITRIS.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024