Hvad kan du søge støtte til?
Det finansielle bidrag fra EU beregnes som 100 % af de totale støtteberettigede og godkendte omkostninger, samt en flat rate af de indirekte omkostninger (overhead) på basis af 25 % af de totale støtteberettigede direkte omkostninger (excl. direkte omkostninger af underleverandører, og ressourcer som stilles til rådighed af tredjeparter, som ikke anvendes hos værtsinstitutionen).
Bevillingen kan anvendes til række omkostninger i forbindelse med projektet bl.a.:
Direkte omkostninger:
- Lønomkostninger (herunder løn til ansøger)
- Omkostninger i forb. m. anskaffelse af udstyr
- Rejse- og underholdsomkostninger
- Omkostninger til publicering
Samt de indirekte omkostninger (overhead).
Størrelse på bevilling
En Advanced Grant bevilling er på op til 2,5 mio. euro for en periode på op til 5 år. Herudover kan der bevilges ekstra 1 mio. euro til (a) opstartsomkostninger til forskere (Principal Investigators) fra 3. lande, der kommer til en EU eller associeret stat i forbindelse med ERC bevillingen, (b) indkøb af større udstyr eller (c) adgang til store faciliteter.
Krav til ansøgere
Ansøgere (Principal Investigators) til et Advanced Grant projekt forventes at være aktive forskere og have en track-record af væsentlige videnskabelige resultater inden for de seneste 10 år. En sådan skal indeholde min. 10 repræsentative publikationer (som hovedforfatter) i anerkendte internationale videnskabelige tidskrifter, evt. monografier, patenter, præsentationer ved konferencer, ekspeditioner.
Frist i 2015
Opslag | Ansøgningsfrist (et trin) |
---|---|
2. juni 2015 |