Gå til indhold

PRODEX-ansøgninger

PROgramme de Développement d'EXpériences scientifiques, PRODEX, er et program under European Space Agency (ESA). Der er ikke en fast ansøgningsfrist til PRODEX-programmet, men ansøgninger modtaget inden 1. juni 2015 behandles samlet.

Formål

PROgramme de Développement d'EXpériences scientifiques (PRODEX) har til formål at støtte finansiering af udvikling af instrumenter og eksperimenter til programmer og missioner under European Space Agency (ESA).

PRODEX-programmet kan ifølge ESA’s regler støtte udvikling af instrumenter, hardware og software, databearbejdning samt løn til videnskabeligt personale. PRODEX-midlerne skal fremme samarbejdet mellem universiteter og virksomheder og kan søges af forskere eller af forskere og virksomheder i samarbejde. For at opnå støtte skal instrumenter og eksperimenter skal være udvalgt i konkurrence til en ESA-mission.

PRODEX-programmet yder støtte til aktiviteter og instrumenter under ESA-missioner, hvortil der indkaldes forslag (Announcements of Opportunities, AO), men programmet kan i særlige tilfælde støtte ansøgninger med henblik på ESA-missioner, der ikke er endeligt udvalgt.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning fremsendes til Styrelsen for Forskning og Innovation, hvorefter ESA’s PRODEX-kontor evaluerer og prioriterer ansøgningerne. Styrelsen for Forskning og Innovation træffer dernæst endelig beslutning om tildeling af PRODEX-støtte og sender ved godkendelse et ”Letter of Endorsement” til ESA med kopi til ansøger. Herefter starter ESA kontraktforhandling og indgår kontrakt med ansøger. ESA står også for det videre samarbejde om projektet.

Ansøgningskriterier

Reglerne for ansøgning til PRODEX-programmet er fastlagt i PRODEX User Guide. Bemærk desuden at:

  • Der kan ydes støtte til alle projektfaser i en ESA-mission (herunder præfase A)
  • Der skal redegøres for perspektiver for færdiggørelse (end-to-end)
  • Der skal redegøres for perspektiver for videnskabelig anvendelse og/eller konkret mission
  • Det ledende universitet/institution skal påtage sig ansvaret for levering af instrumentet
  • Støtte til én fase giver ikke automatisk støtte til næste fase eller projektets færdiggørelse
  • Samme projekt kan maksimalt opnå støtte på op til 30 % af det udmeldte beløb
  • Væsentlige og større ændringer i projektet skal oplyses og vil kræve ny godkendelse
  • Universiteter kan søge om 20% overhead.

Ansøgningsskema

ESA’s ansøgningsskema til PRODEX-programmet skal anvendes ved indsendelse til Styrelsen for Forskning og Innovation.

Obligatorisk læsning for ansøgere:

> PRODEX på ESA's hjemmeside

Særligt vigtige for ansøgere er PRODEX Forms og PRODEX User Guide, som begge findes på ESA's PRODEX hjemmeside, som linkes til ovenfor.

Ansøgningen fremsendes på e-mail til specialkonsulent i Styrelsen for Forskning og Innovation, Cecilie Tornøe, ct@fi.dk.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024