Gå til indhold

Opslag om tv-partner til produktion af nationalt tv-show

Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) ønsker at samarbejde med en tv-partner om udvikling, produktion, udsendelse og efterfølgende distribution af et tv-show i 2017 i forbindelse med åbningen af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som finder sted i uge 17 i 2017.

Formålet med et nationalt tv-show er at fejre og hylde dansk forskning og samtidig markere, at Danmarks store videnskabsuge for befolkningen er skudt i gang.  

Tv-partnere kan søge alene eller i samarbejde med andre tv-partnere og/eller produktionsselskaber. Nedenfor fremgår de nærmere vilkår for samarbejdet.  

Egnethedskrav  

 Ved ansøgning om samarbejde med FI skal den ansøgende tv-partner dokumentere, at nedenstående egnethedskrav er opfyldt:  

  • Tv-partneren skal kunne dokumentere erfaring inden for de seneste 3 år med udvikling, produktion og live-distribution af publikumsbaserede tv-shows, der har opnået ratings på minimum 500.000 seere.  
  • Tv-partneren skal råde over egen sendeflade og være en landsdækkende tv-kanal med adgang til sendetid i primetime.  
  • Tv-partneren skal have produktionsudstyr og medarbejdere, der kan ud-vikle, producere og transmittere et tv-show af høj kvalitet eller have dokumenteret erfaring med at samarbejde om denne type produktioner med underleverandører.  

Interessetilkendegivelse og ansøgning  

Potentielle tv-partnere opfordres til at indsende en ikke-bindende interessetilkendegivelse senest den 1. februar 2016.  

Potentielle tv-partnere skal indsende en ansøgning inden den 1. marts 2016 per e-mail til forsk@fi.dk med bud på samarbejde om et tv-show.  

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024