Gå til indhold

Vejledning: Sådan udfylder du din EliteForsk-indstilling i e-grant

Indstillingerne til EliteForsk-priser og -rejsestipendier skal indsendes via Uddannelses- og Forskningsministeriets elektroniske ansøgningssystem e-grant. Bemærk fristen i opslaget.

Opret og udfyld en indstilling

For at oprette en indstilling i e-grant, skal du være oprettet som bruger.

Bemærk venligst, at e-grant normalt anvendes til ansøgninger, og derfor bliver din indstilling benævnt som ansøgning, mens du som indstiller benævnes som indstiller og indstillende institution.

Nedenfor kan du finde en guide til de trin, der kan give anledning til tvivl.

Når du opretter indstillingen, skal du

  1. give indstillingen en titel, som starter med kandidatens navn.
  2. angive om kandidaten indstilles til en EliteForsk-pris eller et EliteForsk-rejsestipendium under punktet ’Virkemiddel’.

Derefter trykker du på ”Opret ansøgning”, vent et øjeblik, og klik da på ”Åben”. Så er du klar til at udfylde indstillingen.

Indstillende institution

Angiv navn og adresse på den institution/virksomhed, hvor den indstillede kandidat kommer fra. Ved at klikke på ikonet med forstørrelsesglasset kan du søge institutionens/virksomhedens informationer frem ved at angive CVR nr. Udfyld herefter eventuelt manglende oplysninger.

Kontaktperson ved ansøger

Her skal du skrive oplysningerne på den administrative kontaktperson fra den indstillede kandidats institution. Når indstillingen er indsendt, vil denne person blive registreret med rollen ”Kontaktperson ved ansøger” i e-grant.

OBS! Kontaktpersonen bør derfor være en administrativ medarbejder, der har erfaring med e-grant.

Hvis indstillingen bliver til en bevilling, får den ansvarlige kontaktperson besked via e-grant. Herefter kan de kontaktpersoner, der derefter har ansvar for bevillingen, knyttes til sagen.

Indstiller

Her skal angives navn og e-mail på rektoren eller direktøren for den indstillende institution/virksomhed.

Kandidat

Her angives oplysninger om den kandidat, der indstilles til EliteForsk-pris eller EliteForsk-rejsestipendium.

Faglig begrundelse for indstillingen

Den faglige begrundelse for indstillingen skal skrives på dansk. Begrundelsen skal skrives eller kopieres ind i tre tekstbokse i ansøgningsblanketten i e-grant jf. opslaget for EliteForsk-prisen 2022.

Under indstillingsteksterne skal den formelle afsender af den faglige begrundelse angives med navn, titel og e-mail.

Vedhæft bilag

Her skal de relevante bilag vedhæftes. De forskellige bilag er nærmere beskrevet i opslag for EliteForsk 2022.

Kontakt

Hanne-Louise Kirkegaard
Chefkonsulent
Tlf.: 72318246
Email: hki@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024