Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år en forskningskommunikationspris til en forsker eller en gruppe af forskere, der har en skarp sans for levende og præcis formidling, og som gør en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til en bredere offentlighed.
Prisen overrækkes i forbindelse med Forskningens Døgn i uge 17 2023. Med prisen følger en personlig hæderspris på 200.000 kr.
Både privatansatte og offentligt ansatte forskere kan indstilles til prisen. Forskerne skal være anerkendte forskere. Der stilles ingen krav til forskernes fagområde.
Alle kan indstille en forsker. Man kan ikke indstille sig selv. Før man indstiller en forsker, skal vedkommende have givet sin accept.
Fristen for at indstille en kandidat er den 16. december 2022, kl. 12.
Betingelser og proces
Find de samlede betingelser og en vejledning til indstillingsprocessen i:
Har du spørgsmål til opslaget, kontakt chefkonsulent Lotte Skov Holm på forsk@ufm.dk eller 7231 8075.
Om Forskningskommunikationsprisen
Uddannelses- og forskningsministeren har uddelt Forskningskommunikationsprisen siden 2004. Senest er prisen gået til professor Michael Bang Petersen og professor Lone Simonsen.
Foto: Professor i statskundskab Michael Bang Petersen (t.h.) ved overrækkelsen af Forskningskommunikationsprisen 2022. (Fotograf: Søren Kjeldgaard.)
Foto: Epidemiolog og professor Lone Simonsen modtager forskningskommunikationsprisen i 2021. (Fotograf: Søren Kjeldgaard)