Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) er ansvarlig for det danske medlemskab af European Space Agency, ESA, og for at udnytte og fremme de muligheder, medlemskabet giver.
UFS udbyder derfor 1.000.000 kr. til A) en opgave med at videreføre European Space Education Ressource Office, ESERO Danmark for en periode på 3 år (2026-2028). ESERO er et helt centralt element for ESA’s undervisnings- og uddannelsesaktiviteter på skoleområdet.
Samtidig udbydes 500.000 kr. til B) en ny opgave med at understøtte universitetsstuderendes udnyttelse af ESA’s aktiviteter (ESA Academy) for en periode på 3 år (2026-2028).
For begge opgaver er ansøgningsfristen den 1. juli 2025 og med opstart fra 1. januar 2026.
De to opgaver kan med fordel løses i forening, men der kan dog også ansøges om at løse opgaverne uafhængigt af hinanden.