Gå til indhold
Du er her: Forside Lovstof Politiske aftaler Aftale om erhvervsakademier

Aftale om erhvervsakademier

12.06.2007: Med aftalen etablereres erhvervsakademier og vækstlag i forhold til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

Indgået: 12. juni 2007
Varighed: Indtil videre
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre


Indledning

I forlængelse af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, aftale af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen og aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om etableringen af erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

Med aftalen af 2. marts 2007 blev der enighed om de institutionelle rammer for professionsbacheloruddannelser. Folketinget har den 1. juni 2007 vedtaget det forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (L 188), som undervisningsministeren fremsatte med henblik på udmøntning af aftalen.

Med aftalen af 2. marts 2007 blev det besluttet, at det nærmere skulle drøftes, hvordan det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder kan etableres, og hvordan erhvervsakademisektoren kan styrkes. Folketingets Uddannelsesudvalg afholdt den 13. marts 2007 en høring om disse spørgsmål.

Visionen

Visionen med erhvervsakademier er at styrke udviklingen af korte videregående uddannelser (KVU) og videregående voksenuddannelser (VVU). Desuden er det visionen at etablere et vækstlag, som kan fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

Med denne aftale skabes via etablering af op til 10 nye erhvervsakademier en fælles institutionel ramme for udbud af KVU og VVU og det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder.

Der sikres herved stærke faglige miljøer for udvikling og udbud af korte videregående udannelser. Styrkelsen af de tekniske og merkantile uddannelser sker, ved at der etableres erhvervsakademier, som udbyder KVU og VVU. Erhvervsakademierne vil som vækstlag for tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser kunne udvikle og udbyde disse uddannelser i partnerskaber med professionshøjskolerne, jævnfør nedenfor.

Akademiets udbud af videregående uddannelser, herunder professionsbachelor- og diplomuddannelser, vil være bundet til de akkrediterede miljøer.

Parterne er med denne aftale enige om følgende emner:

  • Målene for 2015
  • Akkreditering
  • Vækstlag for professionsbacheloruddannelserne på de tekniske og merkantile områder
  • Etablering af erhvervsakademier
  • Ekstern evaluering i 2013
  • Den videre proces.

Overordnet er det målet, at mindst halvdelen af alle unge i 2015 gennemfører en videregående uddannelse. En forudsætning for at nå dette mål er, at de unge kan vælge mellem et bredt udbud af såvel forsknings- som praksisbaserede uddannelser i form af korte videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser.

De videregående praksisuddannelser skal matche behovene på arbejdsmarkedet og udvikles i et tæt samspil mellem aftagerne og de relevante faglige miljøer.

Målene for 2015

På baggrund af ovenstående er parterne enige om følgende mål for 2015:

Der er syv flerfaglige professionshøjskoler, som forsyner både den private og den offentlige sektor med professionsbachelorer. Det vil sige, at de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser og diplomuddannelser også udbydes af disse professionshøjskoler, jf. aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde. Hertil kommer, at der i dag udbydes visse professionsbacheloruddannelser på universiteterne. Disse udbud er ikke omfattet af denne aftale.

Der er en KVU-sektor med stærke uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikre KVU og VVU, som har en tæt forbindelse til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (EUD), typisk ved udlagt undervisning på erhvervsskolerne, og som kan have udlagt undervisning fra professionshøjskolerne af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

Ungdomsuddannelserne udbydes af erhvervsskoler og gymnasier. Det udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde.

Akkreditering

Med lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser samt nedsættelsen af Akkrediteringsrådet i maj 2007 er der etableret et dansk akkrediteringssystem, hvor akkreditering bliver en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud.

For at sikre en høj kvalitet af de danske videregående uddannelser og for at sikre at deres indhold svarer til samfundets behov, skal den systematiske og effektive kvalitetssikring af uddannelserne, som det nye akkrediteringssystem indebærer, imødekomme behovet for hurtigt at kunne oprette nye uddannelser og samtidig lukke uddannelser og udbud, der ikke har den fornødne kvalitet og relevans.

Det er ved den nye lov forudsat, at de relevante ministre som grundlag for Akkrediteringsrådets akkrediteringer fastsætter kriterier for kvalitet og relevans, og at kvalitetskriterier skal leve op til internationale standarder og samtidig afspejle den danske videregående uddannelsesstruktur.

Akkrediteringer af udlagt undervisning skal vedrøre det konkrete, faglige miljø på den institution, som undervisningen er udlagt til. Det vil typisk være en erhvervsskoles faglige miljø, der vil skulle akkrediteres, for at et akademi kan udbyde en KVU og VVU. Akademiets udbud heraf vil således være bundet til de akkrediterede miljøer. Derved sikres sammenhængen mellem erhvervsskoler og erhvervsakademier. På tilsvarende måde vil det typisk være en erhvervsskoles faglige miljø, der akkrediteres, for at en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil professionsbachelor- og diplomuddannelse. Herved sikres sammenhængen mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og erhvervsskoler.

Det er ved den nye lov forudsat, at den ministerielle godkendelse af uddannelser og udbud fastholdes på Undervisningsministeriets område. Dette er begrundet i ønsket om et landsdækkende og regionalt udbud af uddannelser inden for de videregående uddannelsers område.

Vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder

Visionen med etableringen af professionshøjskolerne er at styrke de praksisorienterede uddannelser på bachelorniveau, herunder ikke mindst de tekniske og de merkantile uddannelser. Professionsbacheloruddannelserne er forankret i praksis og kendetegnes af samspillet mellem teori og praksis, der løbende skal sikre tidssvarende og relevante uddannelser af høj kvalitet. Der er således – i modsætning til universitetsuddannelserne – tale om vekseluddannelser med praktikperioder, der sikrer et nært samarbejde med aftagerne og dermed jobrelevansen for de færdiguddannede.

Professionsbacheloruddannelsernes vidensgrundlag skal være karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, så undervisningen er baseret på den nyeste viden i tæt samspil med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, uddannelserne retter sig imod. Med begrebet udviklingsbasering menes en styrkelse af det hidtidige arbejde med forskningstilknytning for professionsbachelor- og diplomuddannelser. Etableringen af professionshøjskolerne sker således ikke i konkurrence med universitetsuddannelserne, som er forskningsbaserede, men som en voksende praksisorienteret uddannelsessektor med sin egen selvstændige profil.

Ved etableringen af det nødvendige vækstlag for professionsbachloruddannelser og diplomuddannelser inden for de tekniske og merkantile områder er der derfor brug et tæt samspil mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. I dette samspil vil også skulle indgå ingeniørhøjskolerne, jævnfør disses samarbejde med professionshøjskolerne efter den nye lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Parterne er enige om, at etableringen af det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser inden for de tekniske og merkantile områder skal ske gennem:

  • Fusion mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole i samme region
  • Indgåelse af et partnerskab mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole i samme region.

Alle erhvervsakademier skal have mulighed for at indgå partnerskab med en professionshøjskole.

Erhvervsakademier, der indgår i partnerskab med en professionshøjskole, skal have ret til at udpege et medlem til professionshøjskolens bestyrelse. Derfor skald et sikres, at professionshøjskolens bestyrelse kan udvides med et medlem.

Udbudsretten til tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser kan placeres i erhvervsakademier, under forudsætning af at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, og at der er sket en akkreditering af det faglige miljø. I tiden frem til 2015 forudsætter placering af nye udbud af tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser på en professionshøjskole beslutning herom blandt partnerne i det relevante partnerskab.

Erhvervsakademierne får andel i de midler, der efter aftalen af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen afsættes med henblik på at udvikle de tekniske og merkantile uddannelser, jævnfør side 8, punkt 4.

Erhvervsakademiet og professionshøjskolen i partnerskabet kan samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler og universiteter med tekniske eller merkantile uddannelsesmiljøer. Dette vil især være relevant, hvor professionshøjskolen ikke har et teknisk eller merkantilt uddannelsesmiljø. Sådanne samarbejdsspørgsmål skal indgå i ministeriets udviklingskontrakter med de relevante institutioner.

Et partnerskab er ikke en ny juridisk enhed, men et ligeværdigt, forpligtende samarbejde.

I et partnerskab varetager erhvervsakademiet og professionshøjskolen blandt andet følgende opgaver sammen:

  • Udvikling af uddannelsesmiljøer, der kan opfylde kravene til akkreditering til udbud af professionsbachelor- og diplomuddannelser. Dette omfatter også de krav om professions- og udviklingsbasering, sikring af det rette samspil mellem teori og praksis og varetagelse af videnscenterfunktioner, som professionshøjskolerne skal opfylde efter den kommende lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
  • Drøftelserne i partnerskabet mindst en gang årligt om udviklingen af alle professionsbachelor- og diplomuddannelser i regionen, herunder spørgsmål om rekruttering, den regionale uddannelsesdækning, arbejdsmarkedets behov mv.
  • Tilvejebringelse af forudsætninger for positive akkrediteringer og godkendelser af erhvervsakademiets udbud af tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser.
    Et partnerskab omfatter ikke akademiets udbud af KVU og VVU.

Den 1. januar 2015 skal et erhvervsakademi have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor det ligger, eller det vil fortsætte som en selvstændig institution. Er parterne enige herom, kan fusionen ske før 1. januar 2015.

Beslutter erhvervsakademiet sig for at fortsætte som en selvstændig institution, overgår MVU-aktiviteten til professionshøjskolen.

Institutioner, som ikke er professionshøjskoler, skal også efter akkreditering fremover i særlige undtagelsestilfælde kunne udbyde professionsbachelor- og diplomuddannelser fra 2015.

Parterne er enige om, at der er behov for særlige løsninger for at understøtte muligheden for udbud efter akkreditering i henhold de kommende almindelige regler herom af videregående uddannelser på Bornholm.

Etablering af erhvervsakademier

Parterne er enige om, at der i stedet for de nuværende erhvervsakademisamarbejder mellem erhvervsskoler skal etableres op til 10 erhvervsakademier.

Hermed skabes en ensartet fælles struktur med ligestilling af alle erhvervsskoler med KVU/VVU. Der sikres endvidere en entydig forankring af ansvaret for de tekniske og merkantile videregående uddannelser, henholdsvis EUD, og den økonomi, der hører til hver af de to uddannelsesformer.

Sammenhængen mellem erhvervsskoler og erhvervsakademier sikres ved at tillægge erhvervsskolerne bestemmende indflydelse i erhvervsakademierne, jævnfør nedenfor.

Processen for etablering af erhvervsakademierne sker i dialog med erhvervsskolerne. Denne dialogproces igangsættes umiddelbart efter aftalens indgåelse af Undervisningsministeriet.

De nye erhvervsakademier etableres i første halvår af 2008 med henblik på at påbegynde deres virksomhed per 1. august 2008.

Formål og opgaver

  • De, uddannelser som erhvervsakademierne udbyder, uddannelser skal på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft og de studerendes behov for varierede og attraktive uddannelsesmiljøer.
  • Et erhvervsakademi skal sikre, at uddannelsernes vidensgrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem praktik og samarbejde med erhverv og professioner samt øvrige relevante vidensinstitutioner.
  • Erhvervsakademierne skal sikre forsyningen af videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere erhvervsakademier sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet for en eller flere uddannelser. Der skal skabes og fastholdes attraktive uddannelsesmiljøer overalt i landet.
  • Erhvervsakademierne skal fungere som regionale vidensinstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, erhvervsskoler, regionale vækstfora mv. Et erhvervsakademi skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.
  • Erhvervsakademierne skal udføre udviklingsopgaver og varetage videnscenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser.
  • Et erhvervsakademi skal blandt andet gennem nationalt og internationalt samarbejde og videns- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.
  • Et erhvervsakademi skal – for i perioden frem til 2015 at kunne udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser –gennem fusion eller partnerskab med en professionshøjskole sikre, at disse uddannelsers vidensgrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingbasering, jævnfør lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
  • Et erhvervsakademi kan samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler og universiteter.
  • Et erhvervsakademi skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt, sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området.

Etablering

De nye erhvervsakademier organiseres som institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det betyder, at erhvervsakademierne vil være omfattet af den generelle offentligretlige lovgivning, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven mv. Erhvervsakademierne vil som et særligt forvaltningssubjekt ikke være underlagt undervisningsministerens instruktionsbeføjelse.

Alle erhvervsskoler, der har udbud af KVU eller VVU, skal deltage i etableringen af et erhvervsakademi. KVU- og VVU-aktiviteten samt den tilhørende videnscenterfunktion overføres til erhvervsakademierne. Vælger en erhvervsskole med et udbud af KVU eller VVU ikke at deltage, bortfalder erhvervsskolens udbudsret til KVU eller VVU. Erhvervsskolernes eksisterende samarbejder om andre uddannelser, for eksempel AMU, berøres ikke af etableringen af de nye erhvervsakademier.

Styrelse

Erhvervsakademierne skal ledes af bestyrelser med selvstændig beslutningskompetence. Bestyrelsen sammensættes af personer, som bliver udpeget af:

  • Erhvervsskoler i akademiets geografiske område, der gennemfører akademiets KVU- eller VVU-undervisning
  • Professionshøjskolen/rne i regionen (minimum én)
  • Ingeniørhøjskolen/rne med udbud i regionen
  • Kommuner og regionsrådet i akademiets geografiske område (to i forening)
  • Medarbejdere og studerende på akademiets uddannelser på de udførende institutioner (to hver).

De nærmere regler om bestyrelsessammensætningen, herunder antallet af medlemmer udpeget af erhvervsskoler, vil blive fastsat i en kommende lov om erhvervsakademier, jævnfør afsnittet nedenfor om den videre proces.

De af erhvervsskolerne udpegede bestyrelsesmedlemmer skal udgøre flertallet af erhvervsakademiets bestyrelse. De udførende institutioners repræsentanter skal blandt andet fungere som formidlere af erhvervsskolernes synspunkter og behov.

En erhvervsskole, som får en positiv akkreditering af et KVU- eller et VVU-uddannelsesmiljø på skolen, vil umiddelbart få udpegningsret og -pligt til akademiets bestyrelse.

En erhvervsskole kan miste sin udpegningsret ved

  • Negativ akkreditering. Allerede udpegede bestyrelsesmedlemmer vil omgående skulle udtræde af bestyrelsen.
  • Lukning af udbud. Akademiets bestyrelse træffer i så fald beslutning om bortfald af udpegningsretten med kvalificeret (det vil sige to trejdedels) flertal. Af hensyn til sikring af kontinuitet og for at modvirke, at en bestyrelse træffer beslutning om udbudsplacering på et usagligt grundlag, kan allerede udpegede bestyrelsesmedlemmer forblive i bestyrelsen, indtil funktionsperioden udløber.
  • Vælger en erhvervsskole med et udbud af KVU eller VVU ikke at deltage, bortfalder erhvervsskolens udbud heraf.

Da baggrunden for erhvervsskolernes udpegningsret er at sikre varetagelse af erhvervsskolernes interesser i tilknytning til de udbud, som den udpegende erhvervsskole udskiller til erhvervsakademiet, vil erhvervsskolernes og erhvervsakademiernes interesser være sammenfaldende. De af erhvervsskolerne udpegede bestyrelsesmedlemmer vil derfor som udgangspunkt ikke være inhabile ved behandling af sager vedrørende den erhvervsskole, der har udpeget dem. Dette skal klart fremgå af det kommende lovgrundlag. På dette punkt vil disse bestyrelsesmedlemmers situation adskille sig fra det uafhængighedskrav, der på Undervisningsministeriets selvejeområde generelt gælder for bestyrelsesmedlemmer.

Evaluering

Der foretages i 2013 en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og deres funktion som vækstlag samt deres udvikling af tekniske og merkantile videregående uddannelser.

I evalueringen skal indgå:

  • Erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter
  • En vurdering af konsekvenserne for erhvervsskolesektoren og erhvervsuddannelserne mv. af etableringen af selvstændige erhvervsakademier
  • Hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede resultater.

Evalueringen skal danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne med henblik på realiseringen af de ovenfor nævnte målsætninger, 50-procent-målsætningen og målsætningen om flere og bedre videregående uddannelser på de tekniske og merkantile områder samt om etableringen af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile videregående uddannelser.

Evalueringen skal således blandt andet belyse, i hvilket omfang der er:

  • Etableret en styrket KVU-sektor
  • Udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder
  • Opnået en bedre søgning til de tekniske og merkantile KVU’er/VVU'er fra EUD og andre ungdomsuddannelser
  • Skabt bedre overgange fra KVU til MVU.

Parterne drøfter evalueringen med henblik på den videre udvikling af de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser for at realisere de ovenfor fastsatte mål for 2015.

Den videre proces

Der er med denne aftale enighed om både de institutionelle ramme for KVU og VVU og organisationsstrukturen for disse uddannelser samt etableringen af det nødvendige vækstlag for professionsbachelor- og diplomuddannelser i forhold til de tekniske og merkantile områder.

Undervisningsministeren udarbejder på grundlag af denne aftale et udkast til forslag til lov om erhvervsakademier med henblik på fremsættelse i begyndelsen af det kommende folketingsår. Lovudkastet drøftes forinden af parterne.

Parterne er endvidere enige om, at der herefter udestår en drøftelse og afklaring af følgende forhold:

  • Reform af KVU og MVU. I aftale af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen er til reformen af de korte videregående uddannelser afsat i alt 10 millioner kroner i 2008 og 55 millioner koner i 2009, inklusiv 20 millioner kroner til efteruddannelse af KVU-lærere, jævnfør bilaget.
  • Udkast til forslag til Lov om ændring af Danmarks Evalueringsinstitut (akkreditering af videregående uddannelser, bestyrelse og repræsentantskab).
  • Udkast til et nyt lovgrundlag for den nye institution, der forventes etableret som et resultat af en sammenlægning mellem Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, jævnfør bemærkninger til L 188.
  • Drøftelse af udmøntningen af de midler, der er afsat i aftalen om globaliseringspuljen af 2. november 2006: 60 millioner kroner i 2007, 60 millioner kroner i 2008 og 80 millioner kroner i 2009 til kvalitetsløft i de mellemlange videregående uddannelser. 55 millioner kroner i 2008 og 70 millioner kroner i 2009 til, at professionshøjskolerne skal skabe mere systematisk viden (forskningstilknytning). Med hensyn til de afsatte midler til kvalitetsløft i de mellemlange videregående uddannelser fremgår blandt andet følgende af aftale af 2. november 2006: "For at skabe grundlag for udvikling af de tekniske og merkantile miljøer forudsættes, at erhvervsakademier/erhvervsskoler, der i væsentligt omfang udbyder korte videregående uddannelser, kan indgå i professionshøjskoler eller etablere tæt samarbejde med disse. Der afsættes på den baggrund midler til at udvikle de tekniske og merkantile uddannelser, således at de kan akkrediteres til at udbyde nye uddannelser og øge rekrutteringen til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser." Parterne vil afklare, hvilke beløb der i de enkelte år skal afsættes til udvikling af tekniske og merkantile uddannelser.
  • Drøftelse af objektive kriterier for fastlæggelse af institutionstilskud.
  • På baggrund af aftalen og den påtænkte reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser gennemfører undervisningsministeren takstanalyse af KVU og VVU senest i 2014. Parterne følger i øvrigt løbende udviklingen.

Denne aftale gælder frem til realiseringen i 2015 af de ovenfor nævnte målsætninger.

Senest opdateret 25. januar 2013