Gå til indhold

Ånden fra Niels Bohr er spillevende

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale til Det Frie Forskningsråds Forskningskonference 2016 den 2. november 2016.

Det talte ord gælder

Kære Forskningsråd

Kære deltagere

Først vil jeg gerne sige tak til Det Frie Forskningsråd.

Tak for jeres indsats. 

Og tak fordi, I sætter internationaliseringen på dagsordenen.

Internationalisering er vigtig, hvis vi vil have excellent forskning.

Heldigvis har danske forskningsmiljøer stærke traditioner for internationalisering. Niels Bohr, H.C. Ørsted, Niels Steensen – de tog alle ud for at hente inspiration.

De blev udfordrede, og de tog nye perspektiver med hjem.

De blev særligt excellente, fordi de også var internationale.

Og vi har brug for den excellente forskning. Den er en afgørende drivkraft for udviklingen af vores samfund.

Derfor prioriterer regeringen forskning højt. Vi bruger 1 procent af BNP på forskning. Det svarer i år til 21 milliarder kroner.

Det placerer os i den absolutte internationale top - Kun Sverige og Finland er på højde med Danmark på det punkt.   Vi kan se, at pengene er givet godt ud.

Vi er i top, når det gælder citationer af dansk forskning.

Og vi er i top, når det gælder om at tiltrække eksterne midler til forskningen fra fonde, organisationer og fra udlandet.

Det er jeg glad for som minister, og det er jeg stolt af som dansker. Men Danmark er et lille land.

Vores videnproduktion svarer til blot 1 procent af verdens samlede produktion af viden.

Hvis vi skal være excellente, skal vi være en del af stærke, internationale miljøer. Det er afgørende, at vi samarbejder med talentfulde forskere og forskningsmiljøer i udlandet.

En analyse udarbejdet af Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske Råd siger det ganske godt:

Når danske forskere publicerer artikler i fællesskab med udenlandske forskere, bliver artiklerne citeret væsentligt mere, end når det kun er forskere ved danske institutioner, der står bag. Så internationalisering er vigtig.

Internationalisering spiller også en vigtig rolle i Det Frie Forskningsråds arbejde.

I har stået bag Ulrik Lund Andersen og hans forskerkolleger med løbende investeringer på 70 millioner kroner.

Om lidt - har jeg forstået - skal vi høre Ulrik fortælle i en video, hvordan hans forskningsophold i Tyskland har været med til at give ham et navn i internationalt anerkendte kredse for kvantefysik. 

Qubiz - en international magnet

Det nye danske kvantefysikcenter, Quantum Innovation Center, som Ulrik står i spidsen for, er et godt eksempel på dansk forskning med international magneteffekt.

Over halvdelen af forskergruppen i Qubiz, som det nye center kaldes, består af udenlandske kræfter.

Qubiz er blevet til i tæt samarbejde med den amerikanske topforsker Charles Marcus.

Charles Marcus kunne have valgt et hvilket som helst andet sted i verden.

Han valgte Niels Bohr Institutet, fordi det er et af verdens førende forskningsmiljøer for kvantefysik.

Qubiz bringer både videnskaben videre og har potentiale til at bidrage til innovation.

Det er håbet, at centeret kan bidrage til mere præcise MR scannere til sygehuse. Til kolossale kvantereaktorer, der producerer bæredygtig energi. Og det er håbet, at centeret kan levere komponenter til fremtidens supercomputere.

En inspirerende læremester

Der går en lige linje fra det nye center til Niels Bohrs enestående arbejde med at tiltrække verdens fysikere til Institutet på Blegdamsvej.

Niels Bohr er kendt som kvantefysikkens mester.

Men han er også kendt for at lære fra sig, dele sine idéer og dyrke det internationale forskningssamarbejde. 

Efter en karriere på Cambridge University skabte den unge Bohr et laboratorium til videnskabelige undersøgelser i København. I 1965 blev centret omdøbt til Niels Bohr Institutet.

Ikke færre end 444 fysikere fra 35 lande tilbragte mindst en måned ved Institutet i København i perioden fra 1921 til 1961.

Instituttets auditorium A blev et internationalt hot spot for nogle af samtidens mest levende diskussioner om fysik.

Bohr var en af sin tids mest inspirerende læremestre, åben af sind og altid oplagt til at tale med gæsterne om deres arbejde.

Ligesom Niels Bohr har topforskerne bag Qubiz været en del af internationale elitemiljøer. Og de er blevet inspireret af andre topforskere og har skabt vigtige netværk.

Nu er de vendt hjem og kan selv tiltrække internationale topforskere inden for kvantefysik til Danmark.

Og - ligesom Niels Bohr - lærer de fra sig og deler idéer gennem deres internationale forskningssamarbejde.

Vigtig betydning for talentudvikling

Det Frie Forskningsråd har en vigtig betydning for talentudviklingen i de danske forskningsmiljøer.

I spotter ideer, der bringer videnskaben videre. Og I støtter de talenter, som har mod til at afsøge territorier, som ingen har afsøgt før.

Det er regeringens ambition, at danske forskningsmiljøer skal være i absolut topklasse inden for udvalgte styrkepositioner og områder. Vi skal blive endnu bedre til det, vi allerede er gode til.

Den ambition er I med til at realisere. Og det vil jeg gerne sige tak for. Samtidig støtter I internationaliseringen af dansk forskning.

De nye internationale postdocstipendier er et godt eksempel. Det samme er Sapere Aude-talentprogrammet.

Nye rammer for arbejdet

I dag afrunder vi et kapitel. Det er en af de sidste gange, hvor Det Frie Forskningsråd hedder – ja - Det Frie Forskningsråd.

Regeringen har netop forhandlet en politisk aftale på plads om rammerne for jeres arbejde.

Som en del af aftalen er partierne enige om, at I skal have et nyt navn. Fra næste år hedder I Danmarks Frie Forskningsfond.

Der var bred enighed om, at fonden – som vi nu skal til at kalde den – fremover skal have bedre rammer for at udføre sit arbejde.

Blandt andet får I nu bedre mulighed for at udmønte midler til tematisk forskning. Her tænker vi især på temaer, der ligger uden for Innovationsfondens område.  

Derudover kan I nu fastsætte en karensperiode for forskere, der har indsendt ansøgninger, som kvalitetsmæssigt er langt fra at komme i betragtning til en bevilling.

Det giver jer mulighed for at fokusere på de allerbedste ansøgninger.

Jeg håber, at vi med de nye rammer kan få endnu flere banebrydende forskningsidéer og talenter til at gro og trives i Danmark.

En vigtig dagsorden

Forskning er altafgørende for, at vi har et samfund i udvikling. Det gælder både grundforskning, fri forskning og strategisk forskning.

I Det Frie Forskningsråd trækker I en lige linje fra Niels Bohrs åbne og internationale sind til moderne forskning i dag.

Tak for jeres indsats.

Tak fordi, I sætter internationalisering og excellent forskning på dagsordenen.

Så vi sammen kan skabe fremtidens “Niels Bohr forskere”.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023