Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Kulturhistorien byder på mange store og fascinerende kærlighedshistorier. Homers Paris og Helena. Shakespeares Romeo og Julie. Bergman og Bogart i Casablanca.
Men der også fascinerende forhold, som endnu ikke er beskrevet i litteraturen. Her i blandt ét, som optager mig meget.
Det er et forhold med store følelser. Med offentlige skænderier og aftaler, der bringer parterne sammen igen. Opture og nedture. Jeg taler selvfølgelig om forholdet mellem KU og regeringen.
Man siger jo, at den, man elsker, tugter man. Jeg tvivler aldrig på jeres kærlighed.
Nogle vil dog mene, at vi kunne have godt af lidt parterapi. Og derfor er jeg særligt glad for at være her i aften. Som nogle af jer måske har hørt, er jeg meget optaget af, at vi får et bedre match.
Det gælder forholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked. Og det gælder også forholdet mellem regeringen og KU.
Vi har vores uenigheder. Men vi har også et fælles ansvar for fremtidens uddannelser. Lad os finde sammen om løsninger, der giver et bedre match for Danmark.
Hyldest til KU
Som Danmarks ældste universitet er I noget helt særligt. På jeres institutter og i jeres auditorier mærker man den dag i dag ånden fra Ørsted og Holberg, fra Krogh og Kierkegaard, fra Bohr og Brahe.
I har nogle af verdens dygtigste forskere. Når danske publikationer i internationale undersøgelser rangerer højt og citeres bredt, skyldes det blandt andet KU’s fremragende medarbejdere.
Jeres viden skaber stor værdi. I holder hovedet højt. Og I råber også højt.
Vi hører fra jer, så snart der er det mindste. Ligger der en ært forkert under madrassen, skal vi nok få det at vide.
Og findes der en mulighed for at demonstrere eller lave en happening, er jeres studerende altid klar til at tage en tørn. Ideerne har været mange og imponerende. Årets pris for slag til regeringen går dog til Institut for Antropologi. Til fastelavn omsatte de verbale tæsk til virkelige tæv. De iscenesatte min forgænger på posten som en kornfed, gråhåret kat og slog ham af tønden.
Jo - vores forhold når ofte til stormfulde højder
Besparelser
I regeringen har vi heller ikke været i det romantiske hjørne. Det indrømmer jeg gerne. Vi har også gjort vores for at ødelægge den gode stemning.
Som Ralf Hemmingsen nævnte før, har regeringen sparet på forskningsbudgettet.
Sparetider er aldrig rare tider. Men at prioritere er en politisk opgave. For statsfinansierede institutioner gælder det, at regeringen og Folketinget fastsætter de økonomiske rammer.
Og de sidste mange år er bevillingerne til forskning steget markant. Efter den besparelse, som regeringen vedtog i efteråret, er forskningsbudgettet i dag stadig 44 procent større end i 2005.
Derfor har vi fortsat en forskningsindsats i Danmark, som vi kan være stolte af.
Vi har fri forskning, som drives af forskernes egne ideer og leverer den viden, vi endnu ikke ved, at vi mangler.
Vi har den strategiske forskning, hvor vi målrettet investerer i et givent område.
Vi har en bred og dybdeborende grundforskning, der kan ændre vores verdensbillede og sende ny viden ud i samfundet.
Og vi har den praktiske, anvendelsesorienterede forskning, som baner vejen for produkter, metoder og løsninger, vi kan omsætte til værdi i hverdagen.
Alle fire typer forskning er vigtig og nødvendig for Danmark.
Regeringen fastholder, at bevillingerne til den offentlige forskning forsat skal udgøre 1 procent af BNP. Vi har friholdt universiteternes basisforskningsmidler fra besparelser. Og det er en vigtig prioritet for mig at fastholde den linje.
Vi skal have et bedre match
Det er svært at kurtisere en dyr dame som KU med begrænsede midler på lommen.
Jeg vil nu alligevel forsøge. For vi har en vigtig opgave at løse i fællesskab.
Vi skal have et bedre match mellem uddannelse og job. Også på KU.
Alt for mange dygtige unge mennesker tager i dag en lang videregående uddannelse, blot for at opdage, at det eksamensbevis, som de står med i hånden, ikke kan danne fundament for et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er tragisk for den enkelte. Og det er dyrt for Danmark.
Samtidig mangler vi en række mennesker med kompetencer, som virksomhederne efterspørger, men som de i dag må opgive at finde eller hyre fra udlandet.
Puslespillet går ikke op. Vi har for mange brikker, som ikke passer ind. Og vi har for mange huller, vi ikke kan dække. Derfor skal et nyt bevillingssystem og et styringseftersyn understøtte, at vi får et bedre match mellem uddannelse og job.
Regeringens mål med det nye bevillingssystem er klart:
Det skal understøtte kvalitet, ikke kun kvantitet.
Det skal honorere, at de kandidater, der uddannes, også er i stand til at få et relevant job, når de er færdige.
Og så skal systemet støtte op om, at vi fortsat har adgang til gode uddannelser - også uden for de store byer.
Samtidig har regeringen nu iværksat et eftersyn, der skal undersøge, om de styringsmæssige rammer på de videregående uddannelsesinstitutioner understøtter de mål.
Forskning er vigtig for Danmarks fremtid
På uddannelsesområdet har vi brug for et bedre match.
På forskningsområdet skal vi fastholde en høj kvalitet og samtidigt arbejde for, at så meget viden som muligt spredes til resten af samfundet.
Danmarks forskning er i verdensklasse. Og vores forskning skaber høj værdi.
Et af de nyeste forskningsresultater fra KU er lige så genialt, som det er enkelt.
Man stiller materiale fra gamle planter og grøn væske ud i sollyset. Og så venter man.
En ganske simpel øvelse, der ikke i sig selv virker særlig kompleks.
Men professor Claus Felby og hans hold på KU har på denne måde formået at få svampeenzymer til at omdanne planteaffald til sukkerstoffer 100 gange hurtigere, end det hidtil har været muligt.
Med sollys på planteaffald har de danske forskere måske nu banet vejen for effektiv ny biobrændsel til verdens biler. Det er vist det, man kan kalde en solstråleshistorie!
Resultatet har en kæmpe værdi i sig selv og viser dansk forsknings, og ikke mindst KU’s internationale kvalitet.
Høj dansk forskningskvalitet betyder også høj undervisningskvalitet på de videregående uddannelser.
Det giver gode kandidater, som gennem deres jobs bidrager til at sprede viden ud i samfundet.
Og med et bedre match mellem uddannelse og job får vi derfor også et stærkere match mellem vores forskning og det omgivende samfund.
Afrunding
Et bedre match og bedre spredning af viden bliver en af de helt afgørende udfordringer for Danmarks fremtid. Og løser vi ikke den udfordring, vil vi miste arbejdspladser, vækst og velstand i årene, der kommer.
Det må ikke ske. Derfor håber jeg også meget, at KU og regeringen kan finde sammen om løsningerne.
Som snurretoppen siger til den fine bold i H.C. Andersens eventyr Kærestefolkene: “Skal vi ikke være kærestefolk, siden vi dog ligger i skuffe sammen?”
Kære KU.
Vi har vores uenigheder. Men vi har også et fælles ansvar for fremtidens uddannelser.
Lad os finde sammen om de vigtige opgaver, der ligger i vores skuffe netop nu. Gør vi det, er jeg sikker på, at både vi, uddannelserne og arbejdsmarkedet kan blive et rigtigt godt match!