Det talte ord gælder
Kære Lundbeck, Kære Drughunters
Tak fordi jeg må komme og tale til jer på den store finaledag.
Jeg vil gerne begynde med at tage jer en tur tilbage i tiden. Til Sydengland i slutningen af 1700-tallet. På det tidspunkt rasede en slem koppe-epidemi blandt befolkningen.
Kopper var en smitsom virus, der bredte sig på kroppen i form af bylder. Mange børn fik kopper og døde af det. For der fandtes ingen kur.
Men så gjorde en landmand ved navn Benjamin Jesty en interessant iagttagelse.
Han lagde mærke til, at malkepiger, som havde været smittet med kopper fra køer, ikke blev smittet af kopper fra mennesker.
Så hvad gjorde han? Han førte sin kone og to børn hen til en gård i nærheden, hvor køerne havde kopper. Med en stoppenål ridsede han et sår på sine familiemedlemmers skuldre. Så dybbede han nålen i væske fra en kokop og overførte materien til sine børns og sin hustrus sår.
Det var en vovet ting at gøre. Og folk kaldte Jesty både modig og dumdristig.
Men faktum blev, at hverken børn eller hustru blev ramt af menneske-kopper.
Senere var det lægen Edward Jenner, der fik æren for at udvikle en egentlig vaccine mod kopper. Men det var Jesty, der var først til at se en sammenhæng og tage en chance.
Nye veje er velkomne
Så hvad kan vi lære af det?
Ja, som Venstre-mand kan jeg sige, at vi kan lære, at malkekøer gemmer svar på mange ting her i livet.
Og så kan vi lære, at vi ikke bare skal gøre, som vi plejer, hvis vi vil kurere alvorlige sygdomme. Vi må gå nye veje, fremsætte nye teorier og prøve dem af. Også selv om det betyder, at andre kan finde på at ryste på hovedet af os.
Det giver måske en forklaring på mit politiske arbejde…
I Drughunter Dysten har I ikke bare skullet forstå og formidle komplekse sygdomme som Huntingtons og Parkinsons.
I har også haft til opgave at komme med forslag til nye behandlingsformer, nye lægemidler og nye testmetoder.
Og det er vigtigt. For i skolen og i gymnasiet er vi så vant til at kunne slå alting op. Samle viden fra kendte kilder. Læse en tekst og svare korrekt på et spørgsmål. Men Danmark har brug for vilde og kreative ideer for at overleve.
Vi kan ikke bare reproducere den viden, vi har i forvejen. Så når vi ingen vegne.
Alvorlige sygdomme
I dag har I præsenteret jeres videnskabelige posters for dommerne. Det var sikkert noget, der kunne give lidt sommerfugle i maven.
I er kommet vidt omkring i jeres valg af emner.
12 klasser beskæftiger sig med Alzheimers.
11 med depression.
10 med Parkinsons.
Også Huntingtons, skizofreni og ADHD fylder på listen.
Det er alvorlige sygdomme, som desværre er udbredte, både i Danmark og andre steder.
750 millioner mennesker på verdensplan lider af en form for hjernesygdom.
Det er hårdt at leve med, og nogle ender jo altså med at dø af det.
Stort behov for naturvidenskabelige talenter
Derfor har vi brug for talenter som jer, der kan blive ved med at stille nye spørgsmål og tænke nyt. Talenter, som brænder for biologi, kemi og bioteknologi og har mod på en karriere inden for de emner.
Det går heldigvis den rigtige vej. Fra 2005-2016 er tilgangen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser steget med 85 procent. Også tilgangen til Drughunter Dysten er steget. 62 klasser er med i finalen i år, mod blot 52 i fjord. Det giver håb for fremtiden.
Hold gejsten oppe
Så når I går ud herfra i dag, så håber jeg, at I vil holde gejsten oppe og blive ved med at beskæftige jer med de tekniske og naturvidenskabelige områder.
Uanset, hvad I måtte vælge i fremtiden, har I vist, at I besidder en vigtig evne. Nemlig evnen til at tænke selv, vove pelsen og generere ny viden.
Hold fast i det.
Til slut vil jeg gerne rette en tak til de mange gymnasielærere, der har brugt tid og energi på at hjælpe eleverne igennem forløbet. Uden jer, ingen Drughunter Dyst. Så enkelt er det.
Og tak til Lundbeck – ikke bare for at finansiere Drughunter Dysten – men også for den indsats, mange forskere helt frivilligt gør for at inspirere og oplyse morgendagens talenter.
Nu glæder jeg mig meget til at høre, hvem vinderne er.
Tillykke med det store arbejde.
Og tak for ordet.