Det talte ord gælder
Hej alle sammen.
Hvis vi var sammen lige nu. Sådan ”rigtigt”. Så ville jeg sige: Giv jer selv en hånd. En hånd for at gøre en kæmpe forskel.
Fordi, som aktive i SLS. Der har I en kæmpe betydning. Og det har I på 3 måder:
- Fordi I er kommende sygeplejersker.
- Fordi I er engagerede studerende.
- Fordi I er frivillige.
I er kommende sygeplejersker
Hvad angår det første: Jer som kommende sygeplejersker. Så er I ved at lære, hvordan man har et andet menneske mellem hænderne. Helt bogstaveligt.
Det er en dyd. Det er et håndværk. Det er en bærende søjle i vores samfund – dét, at vi kan lægge vores liv i andres hænder, når vi har brug for det.
Ikke mindst, så har det – her under corona – stået klart for alle og enhver, at der er brug for dygtige sygeplejersker.
I har haft Vibeke på plakaten i dag. Hun modtog ministeriets undervisningspris for nogle måneder siden. Fordi hun er en af de fremmeste undervisere, vi har herhjemme.
Hun ved netop, at jeres fag ikke kun handler om at lægge drop. Det handler også om menneskeligt nærvær, som man ikke kan sætte på formel.
I er engagerede studerende
Der rammer vi den anden ting: At I er engagerede studerende.
I har brugt dagen på at tale om: Hvordan skaber vi en undervisning som gør, at I får faget mellem fingrene – bedst muligt? Hvordan bliver I klar til at træde ud i virkeligheden?
For et år siden sendte vi 44 millioner afsted til at styrke overgangen mellem teori og praksis. Hvis I skal ud og gribe ægte, levende mennesker, så skal I have de rigtige handsker på. I skal lære af virkeligheden. Men den skal ikke chokere jer. Teori og praksis skal gå hånd i hånd.
Og der er det så godt, at I tager initiativ til den her dag. For det er en kollektiv opgave at løfte jeres uddannelse:
- Vi politikere sidder med ved bordet.
- Det gør regionerne og kommunerne også. Det er jo dem, der tager imod jer i den kliniske del.
- Jeres uddannelsessteder er også meget vigtige.
- Og så har vi jer! De studerende. Det er mega vigtigt, at I også byder ind.
Derfor bliver jeg virkelig glad, når jeg ser, at I tager initiativ til at diskutere god undervisning. At I øver jer i at søge indflydelse. At I inviterer Vibeke til at ”analysere” uddannelsen. Kæmpe ros for det.
I er frivillige
Den tredje og sidste ting, jeg gerne vil fremhæve. Det er, at I er frivillige. Når I sætter den her dag af til at diskutere jeres uddannelse. Og gør det frivilligt. Så giver I en hånd med at styrke fællesskabet.
Det gør mig varm om hjertet. Man kan slet ikke sætte tal på, hvor vigtigt det er at være en del af fællesskaber.
For mig selv kan jeg bare sige: Jeg var i DSU, da jeg var ung. Og det har jo faktisk defineret mit voksne liv. Det er derfor, jeg står her lige nu.
På samme måde tænker jeg også, at tiden her i SLS er noget, I kan trække på resten af jeres liv, når I skal ud i ”virkeligheden”.
Men jeres frivillige arbejde, det kommer ikke kun jer selv til gode. Det giver noget igen til alle jeres medstuderende: Vi er i en tid, hvor vi er trukket væk fra hinanden. Og skal række ud. For at der ikke bliver for langt til folk omkring os.
Det gør I. I rækker ud. Kæmper for en god studietid. Aktiverer jeres medstuderende, så de engagerer sig i deres uddannelse. Bliver så dygtige som overhovedet muligt.
Og hvis der er noget, vi har brug for. Så er det dygtige sygeplejersker.
Rigtig god december.