Det talte ord gælder.
Kære alle sammen
Jeg går også ind for genbrug. Og særligt når det gælder om at være sammen med jer. Jeg er i hvert fald stolt og glad over at være genganger her på talerstolen i forbindelse med festivalen.
Tak fordi I holder fast i traditionen med at have en bæredygtighedsfestival her i Brønderslev.
Arrangementet er blevet større, siden jeg var her sidst. Det viser, at flere er blevet optaget af at leve bæredygtigt.
Her forleden havde jeg besøg af rektor for Aalborg Universitet på mit kontor. Han sagde til mig: "Nu får vi ikke engang lov til at slå græsset på universitetets arealer mere. De studerende siger, at vi skal have biodiversitet, og vi skal give plads til bierne!"
Der er en kæmpe bevægelse i gang for at gøre tingene mere bæredygtigt. Meget af det kommer nedefra. De unge er meget optagede af det. Det er også ofte den unge generation, der får æren for at sætte fokus på klimaet - med klimamarcher osv.
Men jeg oplever i virkeligheden – ikke mindst i en nordjysk sammenhæng -, at den ældre generation også er godt med.
I virkeligheden,så er der jo noget i hele bæredygtighedsbevægelsen, som en gammel Fjerritslevpige som mig vil kalde nordjysk nøjsomhed.
Hvis nu hele min generation levede som den ældre nordjyske generation, så bruger man sine rester, så køber man lokalt, så følger man årstiderne, man smider ikke ting ud og man passer generelt de ting, man ejer.
Prøv at tænk på, hvis alle gjorde det, så ville vi allerede være kommet langt. Uanset om det kommer nedefra eller oppefra, unge eller gamle, så er det her en bevægelse, som er rigtig svær at stoppe.
Og det synes jeg, det seneste folketingsvalg vidner om.
Det er folk som jer, der sidder her i dag, der har været med til at bestemme, at det seneste folketingsvalg blev så grønt. Tænk engang at have et valg, hvor folketingets partier er i konkurrence om at være mest grønne. Det synes jeg er meget sigende.
Man kan gøre noget på mange niveauer.
Her i kommunen har I for eksempel indført affaldssortering. Det er meget fint at have blik for, at det, vi smider ud, kan være sin vægt værd i guld i forhold til at kanalisere det andre steder hen. Om det så er til genanvendelse eller fjernvarme.
Flere af jeres virksomheder arbejder med at genbruge restprodukter, så for eksempel spildvarme og grundstoffer kan komme andre til gavn.
Og når I bygger nyt på Banegårdspladsen, er det med udgangspunkt i FN's verdensmål. Med højisolerede facader, solcelleanlæg og bæredygtig varmeforsyning. Det gør mig stolt og fortrøstningsfuld.
Regeringens grønne ambitioner
Da jeg for nylig stod foran Amalienborg sammen med det nye regeringshold med blitzlys, flag og en stemning af optimisme, så slog det mig samtidig også, at vi er en del af en meget lille gruppe politikere, der kan nå at gøre noget ved det her.
At vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringerne, og den sidste, der kan nå at gøre noget ved det.
Derfor er jeg glad for at være end del af en regering, der har sat sig så ambitiøst et mål, at vi vil nedbringe CO2 med 70 procent.
Statsministeren plejer at kigge på mig og sige: "Ane, vi har ingen ide om, hvordan vi kommer derhen. Det er ovre ved dig, vi fixer det". Og så kigger jeg forhåbningsfuldt videre ud på vores forskere og siger: "Den fixer I."
Et fælles ansvar
Forskningen er vigtig for at finde de grønne løsninger. Men der er også rigtig meget, vi hver især selv kan gøre.
Når vi sorterer vores affald.
Når vi trykker 'halv skyl' på toilettet.
Når vi køber lavenergipærer.
Når vi vasker ved 30 grader, i stedet for 60.
Der er rigtig meget i den nære hverdag, som vi allerede gør og kan gøre mere af for at skåne kloden.
Tidligere på dagen var jeg inde forbi borgmesteren i Aalborgs kontor. Han fortalte, at der sidder folk i Aalborg og forsker i, hvordan vi kan bruge gylle og slam til at putte i vores flyvemaskiner, så vi kan flyve CO2-neutralt, når vi skal på ferie. Og så siger han: "Tænk engang, så kan man også sidde der på tønden og synes, man gør en god gerning."
Tænk, hvis glas kunne hele sig selv
For nyligt har en gruppe forskere på Aalborg Universitet opfundet en ny form for glas, der kan hele sig selv. Jeg tænker, at mange af os, der bruger smartphone til daglig, ville være rigtig glade for glas, der kan hele sig selv. Men der er også større perspektiver i det end det. For tænk på de forandringer, det vil kunne have for hele produktionen og installationen af glas i fremtiden. Hvis vi kunne bygge med tyndere glas, som kunne hele sig selv, så det var meget lettere at transportere og producere. Tænk alt det, der er at vinde ved en forskningsgevinst som den.
Så vi kan noget på det her område. Opfindelser som vindmøllehoveder, termostater og pumper, der gør verden grønnere, er alle sammen "Made in Denmark".
Forleden dag var jeg i Frederikshavn på MARTEC. Selv helt ned i kernen af maskinmesterskolen tænker de grønt. De har for eksempel fuldt fokus på, hvordan kan vi nedbringe forbrug af brændstof, hvordan kan vi designe propellen til det store skib, så den bliver mere energieffektiv, og hvordan kan vi bruge helt nye energikilder. Så på den måde er der rigtig meget, der rykker.
Det virker, hvis vi gør det sammen
Så kan man jo godt spørge sig selv, hvad hjælper alle de her mindre tiltag? Gør de overhovedet en forskel?
Men det betyder noget. Det betyder noget, hvad vi gør hver især. Og det betyder især noget, hvis vi gør det sammen.
Og vi har travlt. Det tror jeg faktisk, mange her i lokalet havde opdaget før Christiansborg. Men det er ved at snige sig ind – selv bag de tykke mure – at vi faktisk har travlt.
Vi har kun én jordklode. Men vi lever som om, vi har lidt mere end halvanden. Og derfor er vi i en situation, hvor det meget store pres, vi så ved folketingsvalget, som rektoren i Aalborg oplever, og som vi oplever hver eneste dag for at leve mere bæredygtigt – det pres skal vi bruge til noget.
Jeg er glad for, at I her i kommunen laver Bæredygtighedsfestival. I fortæller og inspirerer hinanden med alt det, vi kan gøre hver især for at skåne miljøet og kloden.
Det er jeg glad for, at I sætter fokus på. Og jeg vil gerne sige tak, fordi jeg må være med.