Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Dengang jeg sad i Folketinget og endnu ikke var blevet minister, var jeg den eneste, der sad i børne- og socialudvalget og finansudvalget på samme tid. Ud af 179 folketingsmedlemmer var jeg den eneste, der havde plads begge steder.
Når man sad i børne- og socialudvalget, var man fuldstændig overbevist om, hvor vigtigt det pædagogiske område var. Men når man så kom over i finansudvalget, hvor pengene blev prioriteret, og hvor tingene blev hardcore målt, så var det som om, det blev lidt mere utydeligt, hvad det var man fik for pengene. Det var sådan lidt 'nice to have'.
Og der må jeg bare sige, at uanset om jeg står i Brønderslev og kigger på specialindsatser, eller om jeg er rundt i praktik i en daginstitution, så må man bare sige – det er ikke 'nice to have'. Det er fundamentet. Det pædagogiske område er fundamentet for rigtig, rigtig mange ting.
Hornfisk og stolte øjne
Jeg havde en oplevelse, da min søn havde gået i sin skovbørnehave i cirka en uge. Det er sådan en børnehave, hvor børnene kører i bus ud i skoven og kommer hjem igen – kulsorte overalt – men med et kæmpe smil på læben. Men i hvert fald, min søn steg ud af den her bus med en plasticpose i hånden med en hornfisk i. Hornfisken havde naturligvis prikket hul i posen, så det var et værre roderi. Men helt stolt var han. To år og ti måneder stod han der og sagde: Jeg har fanget en hornfisk!
Det stillede nogle krav til mig som mor om, hvad man så stiller op med sådan en hornfisk. For det skulle jo ikke hedde sig, når han kom tilbage i børnehaven, at vi ikke havde fået hornfisk til aftensmad. Så jeg fandt en YouTube-video og lærte, hvordan man skærer en hornfisk og får mad ud af det. Jeg synes, historien er et billede på, hvordan man kan skabe et børneliv med kæmpe lys i øjnene. Og der er ingen tvivl om, at det har en værdi i sig selv.
En god barndom har en værdi i sig selv. Og de der stolte øjne, de er hele finansloven værd for mig.
Når vi siger, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, så handler det også om, hvad en god barndom kan gøre for resten af ens liv. Og hvis vi skal derhen, hvor vi for alvor lykkes med det, så kræver det dedikerede, dygtige og engagerede mennesker i vores daginstitutioner. Mennesker, der er uddannet med den bedste faglighed i ryggen.
Vi kan godt gøre det bedre
For ganske nylig havde jeg fornøjelsen af at besøge Daniel og hans medstuderende lige præcis på det her sted. Jeg spurgte de studerende, hvorfor de gerne ville være pædagog, og jeg mærkede en begejstring og en stolthed over faget, som var helt fantastisk. Men samtidig kunne jeg jo også sagtens se – både da jeg besøgte Daniel og hans medstuderende og de øvrige steder, jeg har været rundt – at det kan vi godt gøre bedre. Det skal vi gøre bedre.
Det er klart, at noget af det handler om penge. Der er en grund til, at noget af det første, jeg har gjort som minister i den her sammenhæng, var at skrabe alt, hvad jeg overhovedet kunne finde, sammen i en pulje og sige: Dem får I – uden modkrav. Det er der en del, der har været efter mig for. Skal de så ikke afrapportere? Skal de så ikke søge dem til ekstra gode initiativer. Der må jeg bare sige: Nej. Jeg har fuld tillid til, at det kan I godt. Og det glæder jeg mig til at se.
Fordi I har Danmarks mest populære uddannelse. Og den største. Det synes jeg godt, vi kan tale lidt mere om, og det forsøger jeg at gøre som minister.
Ønsker til pædagoguddannelsen i fremtiden
Men ud over det økonomiske løft skal vi også snakke indhold. For mig handler det om flere ting:
For det første: når man møder ind til studiestart og tænker: "Jeg skal være pædagog, det er det vigtigste fag i verden. Jeg skal sikre fundamentet for de her børns liv. , så skal man også møde det engagement, når man træder ind i lokalet. Det kan ikke nytte noget, at man så møder et halvkvalt engagement. Og at det antal timer, man møder på skemaet, mest af alt signalerer ligegyldighed over for faget. Eller som nogen, jeg også har været ude og følge, sagde: "Vores underviser dækker to hold på én gang, for det var lige, hvad der var til." Engagementet skal komme begge veje fra.
For det andet skal vi have set på antallet af timer. Noget af det hænger sammen med, hvad det er for en faglighed, man skal lære. Noget kan klares ved at læse i nogle bøger. Men hvis du skal kunne noget med menneskelige relationer, så kræver det noget andet. Derfor er studieintensiteten vigtig. Både hvad der læses derhjemme, men også hvor meget undervisning man har i fællesskab med andre.
For det tredje skal vi have set på praktikken. Jeg har en date snart i Nyborg med børne- og kulturcheferne, hvor jeg har tænkt mig at sige: I bliver nødt til at tage praktikken mere seriøst. Det er et gigantisk ansvar at have de pædagogstuderende i praktik i så stor en del af deres uddannelse. Det kan ikke nytte, at man bare trækker lidt på skuldrene og siger: Det går nok. Det kræver en aktiv indsats. Det kræver et engagement. Og det kræver, at man tager et meget stort ansvar for, hvad de studerende får med sig i sidste ende.
Nogle af jer har måske kunnet fornemme det på mine første tre måneder som minister. Det er noget, jeg er optaget af helt ind i hjertekulen.
Det er nu, vi har momentum
Vi har en stor opgave for os. Men jeg vil samtidig også sige, at de her diskussioner, jeg har haft med mange af jer om, hvordan får vi folk til at snakke om det her. Hvordan vi får folk til at gå op i det her. Der er vi jo nu. Og derfor så skal vi også gøre det.
Og jeg er stolt over at have en regering, der siger: Ja, Danmark skal være det bedste land at være barn i.
Ja, den pædagogiske faglighed betyder noget.
Ja, vi skal have alle børn med.
Og ja, det I laver, er en investering, vi ikke har råd til at lade være med.
Prøv lige at overvej, hvor historisk det er, at vi i sidste uge havde et interview med vores finansminister, der sagde: "En god barndom er en investering i fremtiden." Derfor skal vi tænke det ind i vores regnemodeller.
Det glæder jeg mig til. Og jeg glæder mig til samarbejdet.
Tak for ordet.