Det talte ord gælder
Tak for invitationen.
For mig, så har corona budt på mange besøg hos forskere. Som oftest hos nogen der står med briller og kitler og forsøger at løse medicinske udfordringer. Klimakrisen har også været anledning til mange forskningsbesøg. Ved store, larmende brintanlæg. Hos folk der forsøger at knække koden til bæredygtige energier.
Fra de besøg, og så til at stå her. I den her kontekst. Der er et stykke vej. Men det er positivt ment. For jeg sætter stor pris på lige netop den vinkel, I har valgt.
I konferencens titel, der indgår regnestykket ”1721+300”.
Man kunne foranlediges til at tro, at Hans Egedes ankomst – og forståelsen af den – kan sættes på formel. Men. Som man hurtigt forstår, er det selvfølgelig det modsatte, I gerne vil signalere:
At historieskrivningen ikke er en statisk størrelse. At tidslinjen fra 1721 og frem kræver en kontinuerlig og vedholdende refleksion.
Så tak til arrangørerne for den vinkel. Nu er jeg jo selv samfundsvidenskabeligt uddannet, så jeg synes selvfølgelig, at det her er spændende. Men det humanistiske og det samfundsvidenskabelige er bare altafgørende for – netop – eftertanke. At vi må forstå historien for at forstå, hvem vi er.
Hvis man skulle være i tvivl om aktualiteten, så kan man jo bare kigge på programmet. Det varer 3 dage. Det vidner om, at I har fat i noget. At I har noget på hjerte.
Rigsfællesskabet er en unik konstruktion
Vores Rigsfællesskab er en helt unik konstruktion. Hvor vi både vægter selvbestemmelse og samarbejde. Hvor vi er bevidste om den historie, vi deler. De venskaber, vi deler. De familiebånd, vi deler.
De bånd bruger vi til at minde hinanden om, at vi kan mere sammen end hver for sig. At vi kan mere i et levende, aktivt og solidarisk fællesskab.
Det er helt afgørende for den danske regering, at vi værner om det samarbejde.
Én type samarbejde, jeg ofte gerne fremhæver. Det er forskningsområdet.
Det er et område, hvor der skabes netværk og personlige relationer. Jeg har hørt om nogle af dem. Om jeres oplevelser og jeres arbejde. Det er her, vi får et stort forsknings- og uddannelsespolitisk udbytte. Lærer af hinanden. Styrker relationer.
Et eksempel er den Arktiske Hub, som vi har etableret. Et sted, hvor ambitionen er at styrke forskningsmiljøer. Understøtte netop relationerne inden for forskning og uddannelse. Tage et fælles skridt mod at styrke formidlingen.
Til gavn for vores befolkninger, vores uddannelsesinstitutioner, vores forskningsmiljøer og vores fælles forståelse af historien.
Vores fælles kulturarv
Nu nævner jeg det selv: Formidlingen. Kendskabet til Rigsfællesskabet.
Weekendavisen bragte en artikel i 2019. Hvor du, Bjarne Grønnow, inviterer en journalist indenfor på Nationalmuseet. Og det er et ret godt eksempel, der siger noget om det store billede.
Bjarne, du viser journalisten en montre med amuletter, som blev båret af inuitkvinder. Og fortæller, at: Her vi står med en verdenssensation. Udstillet lige her rundt om hjørnet.
Men det er tvivlsomt, om gæsterne nogensinde opdager storheden ved den montre. For de er mættet på indtryk, når de endelig når op til Arktis-udstillingen.
Det er på mange måder sigende for meget af den debat og meget af det, I ønsker ved den her konference. At historie, kultur, vores fælles kulturarv gerne skal fylde endnu mere. Både når vi taler sammen, men også i vores fælles forståelse. Det bliver ofte geopolitik, klima og sikkerhed, der præger tiden.
Vi sad lige og talte om, at jeg – kontinuerligt i 2 år – har forsøgt at komme til Grønland som forskningsminister. Men den tur har været ramt af coronanedlukninger, ligesom alt andet.
Det at lave programmet for sådan et besøg, det er jo både at se på iskerneboringer og at dykke ned i lige præcis det, I adresserer i de her dage. At insistere på, at relationen skal underbygges af begge dele.
For vi står på skuldrene af den fælles historie. Og så er det jo ærgerligt, at ikke alle – i overført betydning – ved, at den montre findes.
Specialekonkurrencen
Fra politisk side, så har vi sat flere ting i gang, der skal underbygge det her. Udbrede kendskabet til Rigsfællesskabet.
Et af dem er vores Specialekonkurrence. Hvor studerende fra Grønland, Færøerne og Danmark kan sende deres speciale eller afgangsprojekt ind, der netop handler om Rigsfællesskabet.
Vi startede i 2020, og vi var faktisk ret overraskede over interessen. Der er frit spil i forhold til vinklen. Det kan være historiske, kulturelle eller politiske forhold. Det kan handle om geologi, turisme eller kunst.
Og vindernes arbejde vidner om, at vores unge mennesker har engagementet og iveren for at dykke ned i det her. Bidrage med ny indsigt og gode ideer.
Derfor er det godt, at vi kommer til at gentage konkurrencen i de kommende år.
Og jeg kan da lige bruge anledningen, når jeg nu har den. Reklamere for, at: Hvis nogle af jer har studerende, der arbejder med Rigsfællesskabet. Så er der deadline for at deltage 26. august, og 40.000 kroner på højkant.
Forskning flyder over grænser
Noget som jeg til stadighed bliver fascineret af og begejstret over som forskningsminister. Det er, at forskning – i modsætning til så meget andet – flyder over grænser.
Det er, at forskere finder hinanden. På tværs af grænser. På tværs af politiske dagsordener. Og etablerer fællesskaber, hvor vi kan samarbejde på kryds og tværs.
Det er det, I gør i de her dage.
Markeringen i 1921 var noget andet, end markeringen er i dag. Der er et større blik for væsentligheden af at forstå baglæns. Der er et mod, der vokser.
Og det står lysende klart, at: Bruger vi de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, så har vi en løftestang for fremtiden. Uanset om regnestykket hedder ”1721 + 300”, eller ”400”, eller ”500”.
Tak for ordet.
Fortsat rigtig god konference!