Det talte ord gælder.
Kære alle sammen
Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være med til at markere byggeriet af jeres nye innovationshub. Eller vores nye innovationshub. For det er det, det handler om: Et bidrag til os alle sammen i samfundet.
Senere i dag skal vi ned og se, hvordan byggeriet skrider frem. Jeg vil tro, der stadig hersker en hel del kaos dernede på byggegrunden. Sådan plejer det at være, når man bygger noget stort op. Og som filosoffen Nietzsche en gang har sagt:
"Man må have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne“
Og jeg vil gerne sige tak til A.P. Møller Fonden, som har støttet byggeriet med 100 mio. kr. Det er meget gavmildt. Og det vil betyde, at den her spritnye bygning på mere end 8.500 m2 om få år, vil stå klar. En bygning med værksteder, laboratorier og garager. Hvor alle jeres studerende kan gå rundt og hitte på i vildskab. Og møde dygtige forskere og erhvervsfolk, der kan hjælpe jeres projekter på vej.
Det hele startede i en garage…
De garager, som vil være i byggeriet, er jo en reminder til jer studerende om, at det var lige præcis i sådan nogle, at rigtig mange dygtige iværksættere startede deres forretning. Vi taler ikoner som Bill Gates, Steve Jobs og Will Hewlett. Det er jo imponerende at tænke på, hvor store ting, der er startet i garager. Jeg vil også sige, at I behøver ikke efterligne dem på alle punkter. For både Bill, Steve og Will var faktisk collegedropouts, som man siger over there. Og det kan jeg på ingen måde – som uddannelsesminister – stå her og bakke op om.
Man bliver ikke nødvendigvis en dansende stjerne af at rende af pladsen i utide. Jeg siger det bare.
Men hvordan bliver man så en stjerne?
Jeg synes, I her på Aalborg Universitet har fundet en opskrift, der lader til at virke. Den består – forenklet sagt – af lige dele samarbejde, tværfaglighed og nordjysk iværksætterånd.
Samspil mellem forskning og omverden
Og for at starte med samarbejdet. Det er jo ingen hemmelighed, at virksomhederne i Danmark oplever en stor effekt ved at have et samspil med jer.
Det skyldes, at I aldrig bare spørger, hvad omverdenen kan gøre for universitetet, men altid også spørger, hvad universitetet kan gøre for omverdenen.
Det giver en række forhold, som er unikke.
I har Matchmaking-sekretariatet, som hjælper de studerende og forskere med at finde relevante samarbejdspartnere i erhvervslivet.
I har delestillinger, som trækker erhvervsfolk ind på universitetets matrikel.
Og så har I selvfølgelig den berømte Aalborg-model for problembaseret læring, hvor de studerende laver projektarbejde i samarbejde med virksomheder.
Alt det betyder, at forskning og uddannelser hos jer har forbindelse til virkeligheden. Og at virkeligheden har forbindelse til forskningen.
Nu tager I den skridtet videre.
Med den nye innovationshub inviterer I omverdenen endnu mere ind. Giver studerende mulighed for at mødes med erhvervsfolk. Giver forskere mulighed for at mødes med investorer. Sætter alt ind på, at den fantastiske viden, I sidder med i garagen, kommer ud i samfundet og gør en forskel.
Og lige dér er I en inspiration for hele landet. For vi skal blive bedre til at få forskningsverden og virksomheder tættere på hinanden. I øjeblikket er der for meget viden, som vi ikke får ud og leve. Bredt set – i hele Danmark – er der for meget af den unikke forskning, vi sidder med på gangene, som ikke kommer ud og gør en forskel i samfundet. Vi har forskning i verdensklasse. Og vi har erhvervsmiljøer, som er innovative og driftige og vil noget. Det var også konklusionen fra det internationale ekspertpanel, vi for nyligt bad se på vores innovationssystem: De to meget dygtige, stærke verdener mødes for lidt, og vi taber for meget på gulvet. Der er simpelt hen et potentiale, vi ikke forløst.
Derfor håber jeg, alle danske forskningsmiljøer vil kigge mod nord. Ikke bare i dag. Men også i tiden fremover. For langt hen af vejen, så er det noget, I lykkes rigtig godt med her i Aalborg.
Vi skal tænke på tværs
Og så ved jeg, at det også fra rektors side har været vigtigt, at den nye hub kommer til at hvile på et fundament af tværfaglighed. Det er jeg fuldstændig enig i. Vi løser kun de store samfundsudfordringer ved at tænke på tværs. Det er i mødet mellem forskellige fagligheder, at vi skaber de løsninger, der rykker.
Den grønne omstilling - for at tage et meget presserende og vigtigt eksempel - den løses ikke af dygtige ingeniører alene. De er vigtige, men uden de andre faggrupper, så kommer vi ikke i mål.
Vi har nogle høje ambitioner på det grønne område. Bredt politisk i Folketinget har vi nogle meget, meget høje ambitioner på vegne af vores land, men også på vegne af, at vi skal inspirere resten af verden. For vi har kun én klode. Og den er vi nødt til at være fælles om at passe på. Og derfor har vi har sat os det her mål om, at vi vil reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030. Det er et meget ambitiøst mål. Og der er ingen tvivl om, at hvis ikke vi får forskning og virksomheder og forskellige fakulteter til at snakke sammen, så kommer vi ikke i mål.
Forskning er vigtig. Udvikling er vigtig. Innovation er vigtig. Derfor så investerer vi også massivt i forskning. Også i år. Til trods for corona og krise og til trods for BNP, der skrumper. Vi holder den ene procent af BNP, som den målsætning, vi i Danmark har haft i årevis. Men vi lægger en ret stor klump oveni på 750 mio. øremærket til det grønne. Den skal sparke gang i innovationen og stimulere økonomien.
Vi har høje ambitioner for forskningen, for det er her, forandringen sker.
Den grønne omstilling kræver, at vi eksperimenterer, forsker og laver forsøg i alle mulige retninger. Og meget gerne sammen.
Iværksætterånden må gerne tones grøn
Og nu kommer vi til det med den nordjyske iværksætterånd. For jeg håber, at alle de studerende, I har gående rundt her med en iværksætter i maven, at de vil lade sig inspirere af de udfordringer, vi står over for som samfund.
Så når de står der i garagen: Se ud på, hvad det er, vi skal have løst. Se ud på, hvad det er der er brug for af fagligheder. Se på FN's verdensmål. Der er nok at tage fat på: Klimaforandringerne, renere drikkevand, bæredygtigt plastik. Bare at nævne nogle af de områder, hvor vi har brug for handling.
For så når vi derhen, hvor det hele går op i en højere enhed. Vi bruger forskningen og jeres gode ideer til at bygge en bedre verden. Ideer som gerne skal komme ud og skabe nogle virksomheder, skabe nogle arbejdspladser, så det hele går hånd i hånd.
Tillykke og tak
Endnu hersker kaos dernede på byggegrunden. Garagerne må vi tænke os til. Men forhåbentlig vil vi snart se resultatet: Et funklende nyt byggeri, der vil rumme det bedste af nordjysk samarbejde og iværksætterånd.
Så tak til Aalborg Universitet og alle jer, der har taget det på jer at drive projektet videre.
Tak til A.P. Møller Fonden for donationen.
Og tillykke til os alle sammen med, hvad der en dag kan blive en ny, dansende stjerne på den danske innovationshimmel.