Gå til indhold

Rejens regning

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale til åbningen af Forskningens Døgn, 23. april 2021

Det talte ord gælder 

Et af de allermindste dyr, vi mennesker spiser, det er nok rejer. Dem kan du få nede i supermarkedet. På frost i en stor pose.

Jeg blev ret overrasket over, at det her lille bitte, frosne dyr – er noget af det, som udleder allermest CO2. For den skal pilles. Den skal transporteres flere gange. Den skal fryses ned, før den lander nede i Netto. Og det hele kræver energi.

Der er mange overraskelser, når det kommer til klimaet
Den slags overraskelser er der ret mange af, når man dykker ned i fødevareproduktionen. Og det er vigtigt, at vi bliver klogere på de overraskelser. For fødevareproduktionen står for en tredjedel af vores CO2-udledning. En tredjedel!

Og det værste er, at vi smider al for meget af det ud, uden at det bliver spist.

Det er grunden til, at vi er taget herud i dag. For at se jeres gode ideer. Og jeg må bare sige: Det er simpelthen så fedt og inspirerende at se, hvordan I er gået til opgaven. At se, hvad for nogle spændende tanker der er kommet ud af det.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen taler til åbningen af Forskningens Døgn 2021. Foto: Søren Kjeldgaard
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen taler til åbningen af Forskningens Døgn 2021. Foto: Søren Kjeldgaard

Hvad er forskning?

Man kan næsten gå så langt som at sige, at I har lavet nogle små forskningsprojekter. Og I tænker sikkert: ”Fedt nok – men hvad skal vi bruge ’forskning’ til?”.

Det er faktisk forskning, som ligger bag alle store opfindelser. Den telefon, som I alle sammen har i lommen: Den er skabt af forskere. Vindmøller er skabt af forskere. Elbiler er skabt af forskere.

Hvis vi skal finde ud af, hvordan køernes prutter bliver mindre skadelige for klimaet – så skal vi forske. Hvis vi skal forvandle ko-lort og bananskræller til flybrændstof – så skal vi forske. Hvis maden skal pakkes ind i en grønnere emballage – så skal vi forske!

2,7 milliarder er mange penge

Bare i år er det faktisk besluttet, politisk, at give 2,7 milliarder kroner til den grønne forskning. Det er rigtig mange penge.

Vi bruger dem, fordi vi gerne vil have mere viden og bedre teknologi. Bedre måder at gøre det på. Om 10 år, der vil vi gerne udlede 70 procent mindre CO2, i forhold til hvordan det så ud i 1990. Det kræver forskning at komme derhen.

Men det kræver også engagement. Det kræver mennesker som har lyst til at leve anderledes. Og derfor er det simpelthen så inspirerende at se en ungdomsgeneration, hvor den vilje – i uhørt grad – er tilstede. Så tusind tak for jeres engagement.

I skal vide, at når I skal videre og vælge uddannelse på et tidspunkt. Så er der rigtig mange uddannelser derude, som har grøn omstilling indbygget. Det er grønne tømrere, det er maskinmestre, ingeniører og studier i fødevarer og ernæring. Man kan gå rigtig mange veje, hvor man bidrager til, at vi kommer et grønnere sted hen.

Det er jeg selvfølgelig lige nødt til at reklamere for – for jeg er ikke bare forskningsminister, men også uddannelsesminister.

Klima på menuen

Men i første omgang. Så er det vigtigste, at vi bliver bedre til at tænke over, hvad vi putter i munden. At der er ting, som er bedre for miljøet end den frosne reje. Det er bare mere bæredygtigt at tage hanen, der står og galer derovre, eller selv at pille sine rejer.

Det er derfor, vi sætter klimaet på menuen i dag. Det gør vi landet over. Og forhåbentlig kommer vi til at se endnu flere gode ideer som jeres!

Tak for ideerne! Tak fordi I ville være med, både her og ude bag skærmen. Det er rigtig godt arbejde.

Tillykke med det!

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023