Det talte ord gælder
Dejligt at være her.
Det her er et tidspunkt, hvor det er klogt og fornuftigt at stoppe op, kigge på de store plancher og sige: Vi skal tilbage til fremtiden. Men hvad er det egentlig, vi skal tilbage til?
Fordi: At skulle tilbage til det, der var, det er jo ikke nok. Vi skal for alvor bruge det her øjeblik til at definere, hvad det er, vi skal i de kommende år.
I regeringen, der står vi og kigger på mange plancher:
- Vi skal gå fra hjælpepakker til en decideret genstart.
- På ryggen af en udligningsreform, som har skabt noget balance, så skal vi også have balance i øvrigt. Det gælder blandt andet uddannelsesmuligheder, hvor vi skal være endnu bedre til, at de store ikke bliver alt for store, og at der er tilgængelige uddannelsestilbud i hele landet. Det gælder vores infrastruktur, hvor det er helt afgørende at få forsyningssikkerhed og infrastruktur på plads med den tredje Limfjordsforbindelse.
- Men. Så er der også det ben, der handler om forskning. Og ikke mindst grøn forskning.
Den nordjyske idérigdom
Det er det sidste, jeg vil fokusere på i dag. Der er ingen tvivl om, at forskning er fuldstændig afgørende for vores fælles, ambitiøse mål på den grønne dagsorden. Men det er innovation også, og det er samarbejde også.
Derfor er den her tale så umådeligt meget sjovere at holde i Nordjylland, fordi der er en idérigdom. Men der er også evnen til at arbejde på tværs. Maria sagde det lige til mig, inden vi gik på: "Vi er så gode til at bygge viden op, men vi skal også kunne få den ud og leve ude i virkeligheden". Vi kunne helt sikkert blive bedre, men jeg oplever alligevel, at man i den nordjyske sammenhæng er ekstraordinært gode til lige præcis det.
For nogle år siden. Der havde jeg fornøjelsen af at besøge en lagerhal i Mariager. Hos Aage Vestergaard, som genanvender plast. Her så jeg en testopstilling. Med et hav af ledninger og slanger. Som strittede ud alle vegne. Det lignede faktisk noget fra ”Tilbage til fremtiden”. Men det var bestemt ikke en skør ide.
På det her tidspunkt måtte jeg ikke fortælle for meget om det. Jeg måtte ikke lægge for mange billeder ud af det. Men jeg måtte godt have lov til at høre om det. Det var jeg glad for. For det, der var planen, det var at udvikle en maskine, som kunne genanvende beskidt plastaffald. Det har nemlig et kæmpe potentiale.
Og siden mit besøg, så har de faktisk kunnet meddele, at ”Georg” er oppe og køre. ”Georg” er deres maskine. Som er i stand til at genanvende plast fra husholdninger, som ellers er for beskidt til at blive genanvendt. Aage Vestergaard håndterer en tredjedel af al den plast, som genanvendes i Danmark. Så det er bestemt ikke et lille garageprojekt, det her. Men det var den energi, jeg mærkede. Og det oser af samme slags samarbejde, som hvis det nu havde været et lille garageprojekt. Det var iderigdom. Det var en insisteren på, at: "Det her, det må vi da kunne gøre".
Det er det, I kan: Samarbejde. Ikke mindst takket være Aalborg Universitet der har kæmpe succes med at bygge bro til alle jer andre. Hvor der er kort afstand mellem forskere og erhvervsliv. Samtidig med, at de bedriver forskning i verdensklasse.
Økonomisk løft til grøn forskning
Forskning i verdensklasse, det er så mit bord. Understøtte det. Skabe rammer for det. Og ikke mindst skabe økonomiske muligheder for det.
Vi har et mål, der lyder: At vi vil reducere CO2-udslippet med 70 procent frem til 2030. Og hvis vi skal nå det. Så skal vi forske. Vi er simpelthen nødt til at hitte på. Til at udvikle. Træde nye stier ud. Teste og eksperimentere.
Så vi har løftet det økonomiske massivt. Allerede i det første år af den her regerings tid løftede vi den grønne forskning med 1 milliarder øremærkede kroner. Nu har vi løftet det yderligere. Og i år har vi, sammen med alle Folketingets partier, sagt: I de kommende år ligger det permanent højt. Sådan at alle jer, der overvejer at byde ind i de her udviklings- og demonstrationsprojekter, gør det, fordi der bliver ved med at være penge i årene frem.
I år er vi på 2,7 milliarder kroner. Uddelt af det brede flertal, vi har i Folketinget, øremærket lige præcis grøn forskning. Det kan jo mærkes. For eksempel, når Aalborg Lufthavn ønsker, at vi i fremtiden kan flyve grønnere. De har budt ind, sammen med Aalborg Universitet, og der er kommet penge fra Innovationsfonden. Det er jo dét, vi gerne skulle have meget mere af.
Innovation er lige så kompliceret som at omdanne CO2 til metanol
Men. Det er jo ikke gjort med forskning alene. Vi skal forske med blik for, hvad der kommer ud af det.
Når jeg som forskningsminister forsvarer, at vi bruger 23 milliarder offentlige kroner på forskning. Hvert eneste år. Så er det for at skabe bedre liv. Det er for, at vi i vores hverdag har de bedste løsninger. Det er for at gøre en forskel i menneskers liv. Det er for, at vi fortsat har velfærd. At vi kan sælge viden og teknologier til resten af verden.
Men det forudsætter, at I kan gribe den viden, der kommer ud af de her milliarder. Og derfor er innovationen helt central.
Innovation er en pokkers svær øvelse. Det er akkurat lige så kompliceret, som at omdanne CO2 til metanol: Ideen er simpel nok. Man kan vel tegne den grove skitse på et halvt minut – hvis man ved mere om det, end jeg gør. Men når det kommer til eksekveringen: Så melder virkeligheden sig.
Det er noget, hvor jeg bryder hovedet sammen med en af de andre nordjyske ministre. Vi har forskningen hos mig. Vi har erhverv hos Simon Kollerup. De to verdener - de to ministerier - skulle gerne samarbejde langt bedre, end vi gør i dag.
Vores innovationssystem blev evalueret af et internationalt ekspertpanel for to år siden. Og de sagde: "I er sindssygt gode til det der med forskning. Og I er også rigtig gode til det der innovation. Men der er simpelthen for meget, der falder ned imellem de to verdener. Hvor I ikke får grebet de gode ideer. Hevet den nyeste viden ind. På trods af al den innovative kraft, der er i jeres virksomheder".
Derfor ligger det i baghovedet på os i rigtig meget af det, vi gør, at vi skal have hele kæden med. At vi har langsigtet, grundlagsskabende forskning. Der fører over i noget kapacitetsopbygning. Noget udvikling, test og demonstration. Og kommercialisering. At det hele spiller sammen.
For nylig udpegede jeg 14 nye klyngeorganisationer. De er blandt andet skabt med et stærkt innovationssystem for øje.
Og jeg kan konstatere – med meget stor glæde – at energiklyngen har fået hovedkvarter her. Et område, hvor kredsløbet mellem forskning og erhverv er kittet rigtig godt sammen. Hvor vi har et knudepunkt i Aalborg for grøn omstilling. Og hvor vi ser, at der er en fuldstændig lige linje til den nationale, grønne dagsorden med bred politisk opbakning. Det er rigtig godt.
Missionerne i den grønne forskningsstrategi
Et helt konkret eksempel på en stærk værdikæde: Det er, når Aalborg Portland og Aalborg Universitet samarbejder om CO2-fangst. Med en masse andre aktører, og mange af jer er her i dag. CO2-fangst, det er en teknologi, vi rigtig gerne vil være bedre til. Og derfor er det godt at se, at I rykker på det. Og at I rykker tæt sammen på det.
Power2X er et andet tema, der vækker genklang her. Blandt andet på grund af ”Power2Met”, som er et meget ambitiøst projekt. Det vækker også genklang, fordi I har et universitet, der er blandt de førende i verden, når det kommer til Power2X. Takket være ”Institut for Energiteknik”. Og de har båret det her ind i næste udviklingsfase – hvor det blandt andet handler om de kommercielle muligheder.
CO2-fangst og Power2X er to teknologier med et kæmpe potentiale. Og de udgør 2 af 4 missioner i vores nye, grønne forskningsstrategi.
Vi lancerede den i fjor. I kan læse mere om de 4 missioner i strategien. Men jeg kan sige så meget, at missionerne selvfølgelig er udsprunget af jer. Af vores klimapartnerskaber. Af, at der er spurgt ind til, hvor vi har styrkepositioner. På viden, på erhvervsliv og på samarbejde. Vi har også set på, hvor der er en eksportgevinst. Og ikke mindst: Hvor der er et potentiale i forhold til at opnå klimamålene.
Og jeg vil godt opfordre, alt jeg overhovedet kan: Byd ind! Hvis I på nogen måde har interessen og en snitflade der passer. Byd ind sammen med jeres grønne partnere. Byd ind, som for eksempel Aalborg Lufthavn har gjort, i forhold til at kunne flyve grønt. Søg Innovationsfonden og få det, så at sige, ud og flyve.
Hvad kan vi tappe?
Så man må bare sige: Der er et tykt bunddække af tests og forsøg i Nordjylland. Enhver der har været nede omkring havnen bliver betrygget i, at der foregår meget. Det gør der også i rigtig mange andre dele af regionen. Og det siger noget om, at det her er en spændende tid!
Jeg kan godt blive ret begejstret over, at der – lige nu – er virksomheder og forskere i Aalborg og omegn, der prøver at producere metanol ud af CO2. Der prøver at få os til at flyve grønnere. At ”Georg” åbner helt nye muligheder for at genanvende plast.
Tænk sig, at der faktisk findes forsøgsopstillinger, der ligner noget fra en film. Og kan lave ting, som havde været umuligt for ganske få år siden.
Hvis vi formår at brygge de her ting i fællesskab. Så er det ikke bare metanol, vi kan tappe i den anden ende. Det er også grøn eksport og grønne arbejdspladser.
Og hvis der er noget, vi gerne vil i fremtiden, så er det dét.
Tusind tak for ordet.