Det talte ord gælder
Uddannelse styrker hele Danmark
Vi deler en dagsorden om at uddanne til erhvervslivet og regionalt. Derfor er jeg glad for at komme her i dag.
Jeg kommer lige fra Bornholm. De sidste par dage har jeg været på solskinsøen og besøgt en række uddannelsessteder.
Jeg stødte på et interessant tiltag derovre. Cph Business har her fra sensommeren 2015 udbudt deres toårige erhvervsakademiuddannelse, serviceøkonom, på Bornholm. Den mulighed har 12 personer gjort brug af.
En del af undervisningen finder sted i samspil med lokale aktører, så afsættet i praksis er meget konkret. Det bornholmske erhvervsliv ser positivt på, at man nu kan blive serviceøkonom på øen og for Cph Business, er målet klart: At skabe uddannelser for bornholmere på Bornholm.
I dette er der en klar tilkendegivelse af, at uddannelse løfter Bornholm – ligesom det gør for alle egne af landet.
Det er ikke en forudsætning for kvalitet at den enkelte uddannelse skal have 200 studerende. Antallet skal følge efterspørgslen i erhvervslivet.
Det er regeringens mål, at vi skal have et Danmark i balance. Der skabes mange nye job i Hovedstaden og Østjylland. Men i andre områder af landet er byer og landdistrikter ramt af, at mange arbejdspladser forsvinder.
Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Her er uddannelse en afgørende forudsætning. Og jeg ser ikke mindst, at erhvervsakademierne har en markant rolle i den sammenhæng.
For det er erhvervsakademierne, der er i front med at udbyde uddannelser i de tyndere befolkede egne af Danmark.
Det er erhvervsakademierne, der er gode til at uddanne til det private arbejdsmarked. Og det er erhvervsakademierne, der har de tætte relationer til erhvervslivet.
Samtidig uddanner I ikke kun for erhvervslivets skyld – men også for de studerendes og deres dannelse.
Så drop lillebror-mentalitet: I leverer det bedste inden for den ramme, I har.
Derfor var det også glædeligt, da den såkaldte profilmodel blev offentliggjort i går. Profilmodellen er som bekendt en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes af uddanne sig de kommende 25 år.
Og heraf fremgår det, at flere unge vil vælge en erhvervsakademiuddannelse i fremtiden. Det er godt nyt.
Erhvervsakademierne i uddannelseslandskabet
Erhvervsakademierne er jo forholdsvis nye i selskabet med de videregående uddannelser. Den politiske aftale blev indgået i 2007, og uddannelserne blev etableret i 2009. I er siden vokset som sektor.
I 2010 var antallet af studerende på ca. 18.000. Og det var i 2014 steget til ca. 25.000 studerende. Det er gået stærkt, men erhvervsakademierne har hurtigt fundet et solidt fodfæste og placering i uddannelseslandskabet.
Alle ved, at I er praksisnære, og det kan mange andre lære af. At I har et godt øre i forhold til at lytte til arbejdsmarkedets behov, og at I har tæt samspil med erhvervslivet – ikke mindst de små- og mellemstore virksomheder.
Og alle ved, at erhvervsakademiernes placeringer over hele landet er med til at sikre uddannelsesmuligheder i alle egne af Danmark. Erhvervsakademierne har vist deres værd og berettigelse.
Jeg vil gerne kvittere for, at I gerne vil samarbejde med universiteterne og med erhvervslivet.
Viden i anvendelse
I dag sætter I fokus på forskning og udvikling på erhvervsakademierne.
Med ændringen ændring af loven i 2013 har erhvervsakademierne fået til opgave at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Og I skal medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel private virksomheder som i den offentlige sektor.
Ordet forskning har en akademisk klang. Og lige som Peter sagde indledningsvis, så mener jeg heller ikke , at erhvervsakademierne skal være akademiske. Der skal hverken kloges på Foucault, algoritmer eller atommodeller på erhvervsakademierne.
Erhvervsakademiernes formål er anderledes end universiteternes, hvor forskningsforpligtigelsen har en anden og mere grundlæggende karakter.
Og jeg ser ikke for mig, at der på erhvervsakademierne skal opbygges selvstændige forskningsenheder. Erhvervsakademier skal deltage aktivt i udviklingen og omsætningen af ny praksisnær viden inden for de fagområder, jeres uddannelser retter sig mod.
Erhvervsakademierne skal indsamle, bearbejde, formidle samt producere relevant anvendelsesorienteret viden.
Indsatsen skal både sikre, at uddannelserne er videnbaserede, så de studerende får en uddannelse, der er baseret på nyeste viden inden for deres fagområde. Ligesom indsatsen skal bidrage til, at den nye viden kommer det regionale erhvervsliv til gavn.
Den nye publikation, der udkommer i dagens anledning, har en overskrift, der på mange måder indkredser erhvervsakademiernes rolle: Viden i anvendelse.
Viden i anvendelse er en kerneopgave for erhvervsakademierne. Derudover skal I også være brobyggere mellem universitetet, forskningsfonde og virksomhederne – særligt de små og mellemstore virksomheder.
For ikke mindst mindre virksomheder vil ofte have lettere ved at gå i dialog med erhvervsakademier end f.eks. universiteter om deres konkrete behov for ny viden og innovation.
Eksempel på udviklingssamarbejde
Tillad mig at nævne et godt eksempel på erhvervsakademiernes rolle i den sammenhæng. Det handler om tang, og hvordan tang kan blive en lækker spise.
Det er et samarbejde mellem laborantuddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest, Forskere på Aarhus Universitet samt producenter af tang og en række fødevarevirksomheder.
Projektet handler om at høste og bearbejde tang samt udvikle fødevareprodukter med tang som hovedingrediens. Målet er at udvikle ny viden om smagsudviklingen af tang, som på sigt kan være med til at styrke kommercialiseringen af dansk tangproduktion.
Samarbejdet fungerer på den måde, at AU ved rigtig meget om tang, og Erhvervsakademiet har tjek på fødevareproduktion og fødevareanalyse.
Jeg fremhæver projektet af tre årsager:
For det første fordi det foregår i tæt samspil med virksomheder og styrker virksomhedernes innovation.
For det andet fordi den forskningsbaserede viden indhentes i et samarbejde med et universitet.
Og endelig fordi samarbejdet styrker både de studerende og underviserne på erhvervsakademiet.
Det er den slags samarbejder, der er konstruktive, og som skal fremmes i erhvervsakademiernes udviklingsarbejde.
Erhvervsakademierne har et stort potentiale, og et tilsvarende ansvar i forhold til at tilføre ny viden og dermed understøtte virksomhedernes udvikling og innovation. Det er her, at jeg ser jeres placering på videnlandkortet.
Besparelser og samfundssind Som jeg håber, det er fremgået, så er jeg ambitiøs, når det gælder de danske erhvervsakademier – og naturligvis de videregående uddannelser generelt. Jeg ønsker ikke mindre erhvervsakademiuddannelse – jeg ønsker mig mere. Og så er der sikkert flere, der vil sige; hvordan hænger de høje ambitioner sammen med de bebudede besparelser på uddannelsesområdet? Peter Zinck undlod jo heller ikke i sin tale at stille spørgsmål til, hvordan besparelser på uddannelser der retter sig mod det private arbejdsmarked, kan være Venstres politik? Til det vil jeg gerne sige; det er Venstres politik at føre en ansvarlig økonomisk linje. Og det er Venstres politik, at alle skal vise samfundssind. Vi er i en situation, hvor rammerne for den offentlige sektors økonomi er stramme, og der er derfor behov for at prioritere og effektivisere.
Den man elsker tugter man. Og I skal ikke være i tvivl om min kærlighed. Det kasseeftersyn, vi gennemførte efter regeringen kom til, har skærpet behovet for benhårde prioriteringer. Der mangler tre milliarder kroner alene i 2016. Og det er mit udgangspunkt, at uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder og bidrage til genoprettelsen af dansk økonomi, for der skal ikke efterlades regninger i børneværelset. Store dele af den offentlige sektor har allerede i en årrække bidraget til at frigøre ressourcer til prioriterede områder, mens uddannelse har været undtaget. Så som bekendt vil der være besparelser på 2 procent årligt over de næste fire år. Jeg ved godt, at det på ingen måde bliver nogen let opgave, men jeg har tillid til, at I løfter opgaven.
En plads i videnslandskabet
Erhvervsakademierne har fra begyndelsen formået at lytte til erhvervslivet og imødekomme virksomhedernes reelle behov. Og flere og flere af vores dygtige unge har fået øjnene op for, hvor mange spændende uddannelsesudbud der findes på erhvervsakademierne.
I udfylder en vigtig rolle i uddannelseslandskabet. Det er anerkendt og værdsat. Jeg er overbevist om, at I også finder jeres placering i videnslandskabet, hvor jeres primære opgave er at bringe viden i anvendelse.
Tak for ordet.