Det talte ord gælder.
Kære alle sammen
Forestil jer en verden uden professionshøjskolerne.
Vi ville mangle dygtige pædagoger til at udfordre vores børn. Vi ville skulle se langt efter kvalificerede skolelærere. Vi ville savne dygtige sygeplejersker til at se efter vores syge og gamle. Og fysioterapeuter til at rette op på vores skavanker.
De unge, som I uddanner på professionshøjskolerne, er fundamentet i vores velfærd. De er afgørende for resten af velfærdssamfundet. Og derfor kan jeg ikke sige tydeligt nok, hvor vigtigt jeres arbejde og jeres uddannelser er i mine øjne.
Som Søren Kierkegaard sagde, skal man, når man ønsker at flytte og udvikle et andet menneske, ”passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”
Det er den praksisnære tilgang, som jeres dimittender skal mestre – en tilgang, der er til gavn for hele samfundet. I uddanner unge, der er arbejdsparate, men som også er funderet i en professionsdannelse.
Som minister ser jeg det som min fremmeste opgave at arbejde for, at uddannelserne giver de studerende viden og kompetencer, som de kan tage med sig og bruge i deres fremtidige job.
Samtidig skal dannelse være en del af alle uddannelser. Vi uddanner ikke kun til arbejdsmarkedet, vi uddanner også til vores liv. Og så skal unge i hele landet have adgang til gode videregående uddannelser.
Den debat vi har haft om, at Danmark ikke må knække over i et ”Udviklingsdanmark” og et ”Afviklingsdanmark” handler ikke kun om økonomi. Den handler også om, om vi som mennesker vokser i vores tilværelse, uanset om vi lever i Nordjylland eller på Langeland.
Det er ikke mindst professionshøjskolernes kendetegn at uddanne til livet, men også at være regionalt funderet. For I er repræsenteret i hele landet. Der er ikke en by eller et landområde, hvor jeres dimittender ikke spiller en vigtig rolle i det lokale samfund. Og det skal I anerkendes for.
Undervisning skal baseres på viden
Det forpligter at være leverandør af de største uddannelser i Danmark.
I uddanner til vores velfærd. Og forventningerne til jer er derfor på samme niveau som til vores velfærd; I skal levere den højeste kvalitet.
Uddannelser af høj kvalitet forudsætter viden.
Undervisningen på professionshøjskolerne skal være baseret på viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne retter sig mod. Professionshøjskolerne skal udnytte og udvikle deres særlige styrke ved at være knyttet meget tæt til praksis.
Det er i den konkrete virkelighed hos børn og unge, patienter og borgere, at jeres viden skal udvikles, testes og bruges.
I er anderledes end landets universiteter. Universiteterne har et bredt fokus og kan forske i alt mellem himmel og jord. Her er forskning et selvstændigt formål.
Professionshøjskolernes opgave er at omsætte forskningsviden til gode uddannelser, der kan anvendes i praksis.
I har et praksisnært emnefelt. Det er jeres store styrke. Og det er deri jeres stolthed skal være. Den stærke forbindelse til praksis er, og skal være det, som er ledetråden for jer.
I skal koble viden og praksis. Og så skal I ikke mindst drage nytte af de forskningsmiljøer, der allerede findes på universiteter og andre steder, som kan kvalificere praksis. Jeres udviklings- og evidensmidler er bevilget til at løfte uddannelsernes kvalitet. Og jeg ser gerne, at I anvender midlerne til at rekvirere relevant forskning fra vores universiteter – i et samspil.
Den viden, som I skal indsamle, skal være grundfæstet i jeres uddannelser og sigte på at gøre dem endnu mere tidssvarende, skarpe og relevante. Men også til at forny og forbedre praksis.
Både for jeres studerende og for de mange borgere, der kommer i berøring med jeres kandidater.
I skal deltage aktivt i udviklingen og omsætningen af ny praksisnær viden inden for de fagområder, jeres uddannelser retter sig mod. I skal indsamle, bearbejde, formidle og producere relevant anvendelsesorienteret viden.
Det arbejde er centralt. Og det skal bidrage til, at den nye viden kommer arbejdsmarkedet til gavn i alle dele af landet – men også de mange brugere af vores offentlige sektor.
Det er mit klare indtryk, at I arbejder målrettet og ambitiøst med at styrke evidensbaseringen af jeres uddannelser.
Og jeg vil gerne kvittere for jeres nyligt udgivne videnregnskab, der rummer resultater og konkrete projekteksempler fra institutionernes forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Brug for bedre videnspredning
I går offentliggjorde vi en undersøgelse gennemført af Rambøll. Og den viser, at der generelt i hele sektoren er en tendens til siloopdelinger mellem forskningsmiljøerne og grunduddannelserne.
Spredning af viden sker desværre kun i begrænset omfang. Der er sjældent direkte kontakt mellem dem, der producerer viden og dem, der skal bruge den i praksis og omvendt.
Resultaterne af undersøgelsen ærgrer mig. Og det har høj prioritet at få ændret på det billede. Det er en fælles opgave, at vi arbejder for, at vejen mellem brugere og forskere bliver så kort som muligt.
Alle parter har et ansvar for, at så megen viden som overhovedet muligt kommer ud og løfter vores uddannelser. Og i sidste ende kommer borgere til gode helt ude i fritidshjem, over mødeborde og i klasseværelserne.
Institutionerne har et ansvar for at bryde med de lukkede cirkler, hvor spredning af viden fortrinsvist sker med andre forskere.
Brugerne i kommunalforvaltningen og ude på skolerne har et stort ansvar for at opsøge og indarbejde forskningsviden i deres praksis.
Der må og skal være et tættere samspil mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og pædagogisk personale, så forskning i højere grad er med til at styrke folkeskolens undervisning for bare at nævne et eksempel.
Det er en opgave, alle skal være med til at løfte - og det er en afgørende vigtig opgave.
Regional forpligtigelse
Regeringen ønsker et Danmark, der hænger sammen.
Vi skal ikke have et land, hvor det kun er de store byer, der er i udvikling, mens landdistrikterne er i afvikling.
Der skal være adgang til dygtige medarbejdere for både offentlige og private virksomheder - i Roskilde såvel som i Ringkøbing.
Det betyder samtidig, at der skal være adgang til gode videregående uddannelser i hele landet.
Professionshøjskolerne har - og skal have - en tæt regional forankring og være til stede i hele Danmark.
Jeg anerkender, at uddannelsesinstitutionerne er blevet pålagt en stor opgave med besparelserne. Og jeg anerkender også, at det ikke er nogen let opgave. Men jeg har tillid til, at dygtige ledelser og medarbejdere på uddannelserne kan løse den. Også uden at gå på kompromis med den regionale dækningsforpligtigelse.
Besparelserne kan ikke betyde, at man ikke kan blive folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske i hele landet. Og jeg forventer samtidig, at uddannelsesinstitutionerne gør alt, hvad der er muligt for at gennemføre de nødvendige tiltag, så kravene til effektivisering bliver mødt, uden at der slækkes på kvaliteten.
Den høje kvalitet og den landsdækkende adgang til gode uddannelser skal fastholdes.
Det er også grunden til, at vi undersøger, om de videregående uddannelsesinstitutioner kan gennemføre større dele af deres uddannelser lokalt på andre steder end på det godkendte geografiske udbudssted.
Det er en del af regeringens strategi for vækst i hele Danmark.
De af jer, som var på Forsknings- og Innovationsmødet i Kolding i sidste uge, vil vide, hvorfor det er vigtigt. Der fik vi et oplæg fra en amerikansk ’business angel’ fra Silicon Valley. Han havde en fortælling om Detroit.
For halvtreds år siden var Detroit en af USA’s mest succesrige byer med over 1,7 million indbyggere og en af landets højeste middelindkomster.
Samtidig havde det tyndt befolkede Silicon Valley-området en af de laveste indkomster i USA og folk, der levede hovedsageligt af frugtproduktion.
I dag bor der en million færre i Detroit, mens Silicon Valley har over en million indbyggere og nu halvtreds år senere hører til i højindkomstgruppen.
Halvtreds år.
Nu sagde jeg, at vi ikke kunne forestille os et Danmark uden Professionshøjskoler. Men tænk, hvordan Danmark om halvtreds år ser ud som Detroit frem for Silicon Valley.
Det er ret tankevækkende. Ikke mindst fordi det er en udvikling, der gør sig gældende visse steder i verden, og det kan også ramme os.
Derfor er omsætning af forskning og uddannelse – ikke bare i vores byer, men også vores landdistrikter – afgørende for, at vi som samfund løfter os menneskeligt og økonomisk. Det bidrager I til og det kræver nytænkning.
Som I ved, har jeg igangsat et arbejde, der skal føre til et ændret bevillingssystem, ud fra tre parametre: Kvalitet, beskæftigelse og uddannelser i hele landet.
Et nyt bevillingssystem skal understøtte de visioner, vi har.
Jeg har inviteret alle interessenter – og naturligvis også uddannelsesinstitutionerne – til at give input til dette arbejde. Og jeg ser frem til en god dialog.
For vi ved, at hvis der er noget, som motiverer til en adfærdsændring, så er det økonomien.
Dannelse i alle uddannelser
Samfundet ændrer sig hastigt. Og det er afgørende, at jeres dimittender kan forholde sig professionelt til forandringer i kraft af deres faglighed.
Derfor er professionsdannelse også vigtigere end nogensinde.
En sygeplejerske skal på baggrund af den nyeste viden altid kunne sætte sig i patientens sted. En lærer skal ville noget med eleverne. Og en pædagog skal kunne sætte sig selv til side og have øje for barnets udvikling.
Dannelse er for mig en måde at forholde sig på - til sig selv, til andre og til verden – uanset om det er lokalt eller globalt. Det er at kunne skabe mening i det, man lærer ved at forstå det i sammenhæng.
Det kan være i forhold til fortid og fremtid - og i forhold til det regionale og det globale. Men også at relatere sin faglighed i forhold til andre fagområder.
Kort sagt at forstå noget i sin fulde kontekst. Og handle relevant på det.
For professionsuddannelserne, og særligt for de store velfærdsuddannelser, har dannelse en særlig betydning. Fordi det handler om mennesker, er der brug for professionel dømmekraft, etik, kreativitet og refleksion over egen praksis og vilje til læring og arbejde.
Jeg ser det som et vigtigt mål, så dannelse er i højsædet i alle uddannelser.
Jeg glæder mig til at drøfte dannelse i løbet af 2016 – og professionsdannelse – med jer i det kommende år, hvor jeg har sat det på dagsordenen.
Afslutning
Til sidst vil jeg gerne takke for indbydelsen til i dag.
Det er godt, at I stiller skarpt på, hvordan den praksisnære forskning og uddannelserne fra professionshøjskoler bedst bidrager til vækst og værdi i Danmark.
Og det er godt, at I sætter samarbejdet mellem professionshøjskolerne og jeres aftagere højt på dagsorden.
For som jeg sagde indledningsvist, så har professionshøjskolerne en central rolle i det danske samfund.
Det er en stor og vigtig opgave at uddanne dygtige dimittender til vores skoler, plejehjem, sygehuse og daginstitutioner.
Og det kræver, at I konstant udvikler uddannelserne i takt med, at nye og ændrede behov opstår. Verden bevæger sig hele tiden, og I må løbe stærkt for at følge med.
Men jeres arbejde er det hele værd. For et Danmark uden jeres uddannelser, er et Danmark med mindre velfærd.
Jeg håber, at I får et udbytterigt møde.
Tak for ordet.