Det talte ord gælder.
Deres Kongelige Højhed.
Kære prismodtagere.
Kære alle sammen.
Det er dejligt at se jer, og det er dejligt, at vi nu kan uddele Eliteforsk-priserne og -stipendierne, efter det er blevet udskudt et par gange.
Som det står klart, så er det her min første tale, efter jeg fik overdraget ministeriet fredag eftermiddag. Der stod jeg også her. Der var taler. Og gaver. God stemning. Og publikum, der klappede.
Her mandag er der så prisuddeling og mødet med jer. Hendes Kongelige Højhed er på besøg i huset. Det er ikke så tosset at starte ud med. Og det må jeg så glædes ved at tænke på, når det hurtigt bliver politisk hverdag - svære sager og samråd og kritik. Og hvad der ellers hører med til at være i politik og det at være minister.
Men det er ret fantastisk at hilse på jer som nogle af de første. Forskning er fascinerende. Og I beskæftiger jer med det på et ekstremt højt niveau. I dykker ned i den lille detalje. Men I gør det for at forstå og bidrage til det store billede:
- Eva. Du beskæftiger dig med den enkelte ildsjæl. Men du gør det for at forstå, hvordan de forandrer hele institutioner og hele samfund.
- Når du, Gemma, ser på det enkelte molekyle. Så handler det også om hele samfundets elforbrug.
- Signe kigger ned i mikroskopet og ser på den enkelte ring i træet. Sammenstiller det med satellit-data for at forstå hele økosystemers respons på miljø- og klimaforandringer.
- Når du, Emil, ser på den enkelte, betændte hjerteklap. Så indgår det i kæmpe mængder af data. I sidste ende til gavn for patienter.
- Og Anders. Når du – så godt som – ser på det enkelte sværdslag. Så er det for at forstå, hvordan det påvirker vores verdensopfattelse.
At bryde gennem cirklen
Det er begge ender af skalaen, vi fejrer i dag. På den ene side jeres arbejde med den lille, håndgribelige detalje. Og samtidig det store, samlede billede af, hvor vigtig ”viden” er for samfundet. Som en ressource og kraft, der trækker os fremad.
Det kan man illustrere på mange måder. En af dem vil jeg vise her. Det skal lige siges, at: Nu vil jeg mene, at man ikke kun tilegner sig viden med formel uddannelse. Viden og livsklogskab og erfaring – det er mange ting.
Men Matt Might, som er amerikansk professor. Han har en ret god udlægning. Han beskriver det sådan her:
- Hvis vi siger, at den her cirkel repræsenterer al menneskelig viden. Al den viden, der findes i verden.
- Så er det måske dét her, du lærer i skolen. Det er sikkert endnu mindre, men så ville man ikke kunne se prikken på skærmen.
- På en ungdomsuddannelse. Der udvider man prikken. Bliver klogere på verden.
- Det gør man også på universitetet.
- Men man begynder også at gå i en retning. Gå på opdagelse.
- Specialisere sig så meget, at man bliver taget helt til kanten. Kanten af al den viden, der findes på dit felt. Og så rammer vi det, som vi hylder i dag: At I – som forskere – skubber til den der kant. Hamrer, saver og banker på den. I bestræbelsen på at opdage noget nyt.
- Sådan at I faktisk bryder gennem kanten. Skaber noget ny viden.
Forskning forbedrer liv
For den enkelte forsker. Så er det måske ikke lige hver dag, at man tænker, at man trækker samfundet i en bedre retning.
Men det er lige præcis det, I gør, når I bryder gennem den kant. Det er derfor, staten investerer mere end 24 milliarder kroner i forskning og udvikling hvert eneste år.
Det er derfor, vi bestræber os på at fortælle alle og enhver, at dét her er en essentiel ressource. Det er derfor, vi anerkender jer i dag.
Vi ved godt, at man ikke bare lige gør det, I gør. Vi ved godt, at det kræver vedholdende, hårdt arbejde. Det kræver, at man finder sig i at møde mange lukkede døre. Have lange dage. Kedelige dage.
I er sikkert stødt på mennesker, der synes, at I er nogle nørder. Det er kun godt. Vi ved godt, at I kan noget særligt. Og derfor kalder vi jer Eliteforskere.
Rejsestipendierne
Noget andet, vi hylder i dag. Det er nysgerrigheden. Derfor har vi også rejsestipendiet.
Og kære rejsestipendie-modtagere. Jeg ser jer som ambassadører for nysgerrigheden.
Vi har omkring 260.000 studerende her i landet. Før de var studerende, gik de på en ungdomsuddannelse. Og undervejs har en del af dem fået det indtryk, at livet helst skal være en snorlige rute, før du er en succes.
At du bare skal lære udenad op til eksamen. Score et 12-tal. Og så videre i teksten.
Skal man bare klare den der test? Eller studerer man for at blive dygtig til sit fag, generelt? Indgå i et fællesskab - med en fælles faglig interesse med andre studerende - for at løfte hinanden? Det er en snak, vi ikke er færdige med at tage.
Og – som I alle sammen helt sikkert kan bekræfte: Så er I ikke nået hertil kun ved at være dygtige og disciplinerede.
I har også satset. Fejlet. Taget springet ud i det ukendte. Bumlet afsted på en lang, broget vej. Undret jer. Mødt succeser og fiaskoer. Haft teser og ideer. Hvor nogle holder, og andre ikke holder. Været nysgerrige!
Et ophold i udlandet er kun med til at stimulere den nysgerrighed. Det vil vi gerne støtte op om. Også fordi forskningen har den grundlæggende styrke – og charme – at den ikke arbejder med grænser. Den danner sine egne bånd, egne netværk, på tværs af nationer. Det er videnskab og faglighed, der tæller. Ikke landets navn eller sproget, der bliver talt.
Og derfor støtter vi op om, at I tager afsted. Danner netværk. Møder andre stærke forskningsmiljøer. Giver noget til dem. Og trækker noget med hjem, som giver fornyet energi til at hamre på den der kant.
Cirklen vokser
- For der er det ved det. At når dét her sker igen og igen. Så vokser den samlede cirkel.
- Så vokser vores viden. Så udvikler vi os som samfund. Så forbedrer vi livet for mennesker. Så har vi noget at sælge til resten af verden.
Hvis der har været én god ting ved corona. Så er det, at det er blevet meget åbenlyst, at vi har brug for forskning. Og af mange slags.
Vi har set coronaforskerne stå i TV Avisen og i Nyhederne. Vi ved, at de hedder Lone, Allan og Viggo. Det siger Anja mere om, lige om lidt.
Og når vores børn sidder og følger slagets gang. Det har de også gjort hjemme hos mig. Ser fagkundskaberne for fuldt blus i bedste sendetid. Så kunne man jo håbe, at de bliver inspirerede. Og måske bliver næste generations Eva, Signe, Gemma, Emil eller Anders.
Stort tillykke med priserne til jer alle sammen. Godt arbejde! Vi glæder os til at se endnu mere.
Tak for ordet!