Det talte ord gælder
Tak for ordet.
Og tak fordi jeg måtte være med til lanceringen af de flotte, nye videnskabsmønter.
Der er kommet et godt afkast ud at samarbejdet mellem Nationalbanken og Niels Bohr Institutet.
Og 100-året for Niels Bohrs atomteori er en fin anledning til ikke kun at hylde Niels Bohr, men også andre af de helt store danske videnskabsmænd; H.C. Ørsted, Ole Rømer og Tycho Brahe.
Et fællestræk for Bohr, Ørsted, Rømer og Brahe var, at de var utrolig engagerede og dedikerede mennesker.
De fire videnskabsmænd levede for forskningen og søgen efter nye erkendelser. Og de har ikke kun haft betydning for deres samtid, men har haft stor indflydelse på videnskaben, samfundet og forståelsen af vores verden i dag.
Bohrs banebrydende forskning i atomer var med til at skabe et helt nyt verdensbillede inden for fysikken.
Bohr var en game changer. Med kvantemekanikken har vi kunnet forudsige en masse egenskaber ved stof, som senere er blevet brugt i et utal af ting, vi til dagligt omgiver os med. Fx er al elektronik, som findes i moderne apparater og lasere, baseret på Bohrs epokegørende opdagelser.
Ifølge nogle beregninger vurderes det, at op til 40 procent af det globale bruttonationalprodukt kan spores tilbage til Bohrs opdagelse i 1913!
Fysikeren og kemikeren H.C. Ørsted påviste ikke kun elektromagnetismen, han opdagede f.eks. også grundstoffet aluminium.
H.C. Ørsted, der var en god ven med navnebroderen H.C. Andersen, var ligeledes meget interesseret i sprog og skabte flere nye danske ord, bl.a. ilt, brint og vægtfylde.
Ørsted oprettede også Den Polytekniske Læreanstalt, som vi i dag kender som DTU. Og han var endvidere med til at stifte forløberne til Meteorologisk Institut og Patentdirektoratet.Og jeg er i parentes bemærket - ikke i tvivl om, at han i dag ville have været en stor fortaler for EU’s patentdomstol.
Tycho Brahe er i dag måske mest folkelig kendt for at lægge navn til udtrykket en ”Tycho Brahe dag” - en dag hvor alting går galt.
Men han var i sandhed en nyskabende forsker, der blandt andet bidrog til at sætte en høj standard for videnskabelig dataindsamling, hvor data kan cirkuleres og viderebehandles af andre forskere.
Brahe betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Og der går en historie om, at da amerikansk astronaut som turist besøgte Brahes gamle observatorium Uranienborg på Hven, var hans umiddelbare kommentar: So this is where the Space program started!
Endelig er der Ole Rømer. Rømer påviste, at lyset har en hastighed, og han fik afgørende betydning for al fremtidig astronomi.
Ole Rømers opdagelse er verdenskendt, og danske forskere har en stolt tradition inden for lys.Ikke mindst med forskeren Lene Vestergaard Hau, der ikke kun har standset lysets hastighed, men også omdannet det til stofform og flyttet til et andet sted.
Og hvem ved, hvad det fører med sig?
For forskning handler grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Forskningen er per definition uforudsigelig. Forskere bevæger sig ad ukendt terræn. Ingen ved, hvornår det næste videnskabelige gennembrud kommer.
Men vi har pligt til konstant at pirre nysgerrigheden. For nye opdagelser og erkendelser kommer ikke af sig selv. Der er forskere bag. Der er mennesker bag.
Derfor skal vi give de bedste forskere, de bedste muligheder for at udfolde deres talenter. Vi kan ikke masseproducere genier. Men vi skal udfordre alle til deres yderste potentiale. Det er regeringens ambition. Det er min ambition.
Jeg blev rigtig glad, da jeg hørte om møntserien. Der var dog en ting jeg i første omgang ikke helt forstod. Hvorfor kun 20 kroner? Er det ikke lidt en devaluering af disse store videnskabsmænd?
Jeg deler jo store forskningspriser ud for Lundbeck, Carlsberg, Nykredit osv. Og hvad giver vi så de fire største: en 20'er! Men nu er jeg jo blevet skudt i skoen at tale for meget om åndens arbejde og for lidt om håndens. Så med respekt for håndens arbejde går der nu 25 Bohr på en plovmand.
Det er helt på sin plads at minde og hylde disse fire fantastiske, danske videnskabsmænd. Og det er en fremragende ide med denne møntserie. Jeg håber, at møntserien med de flotte motiver af atommodellen, forsøget med elektromagnetismen, tegningen af lysets hastighed og stjernebilledet Cassiopeia – vil stimulere mange spørgsmål og diskussioner, når man langer en tyver hen over disken.
Og jeg håber, at det kan være med til at styrke folkeligheden – ja, måske ligefrem folkekærheden - til de store danske videnskabsmænd og deres landvindinger.
For mønter og sedler er ikke gået af mode. Vi bruger dem stadig trods dankort og mobiloverførelser. Og afbildninger og motiver på mønter og sedler er en meget håndgribelig del af vores kultur. Selvom det er flere år siden, at der på 500 kr. sedlen var afbildet en bonde, der pløjer en mark, ja, så kalder man i dag stadig 500 kr. sedlen for en plovmand.
Jeg håber, at de nye 20 kroner mønter får samme folkelige appel som en plovmand. Det ville ikke være dårligt, hvis man ved iskiosken får beskeden – det bliver en Rømer. Eller - det koster lige en Bohr. Du får en Ørsted tilbage, så passer pengene. Eller måske endnu mere oplagt - det bliver præcis en Tycho.
Jeg glæder mig til at se mønterne i handel.
Tak til Niels Bohr Institutet. Tak til Nationalbanken.
Og tillykke til hele Danmark med Videnskabsmønterne.