Gå til indhold

Buntmagere og flottenhejmere

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved åbningen af "Laugenes Årlige Opvisning 2011" i København 8. november 2011.

Det talte ord gælder.

Deres Kongelige Højhed. Mine damer og herrer.

Fusentast, charlatan, kanalje, flottenhejmer. Nej, det er ikke et af kaptajn Haddocks farverige udbrud – selvom det kunne være det!

Ordene var alle på Dansk Sprognævns liste over truede ord, der blev præsenteret for nogen tid siden. Dansk Sprognævns liste indeholdt en lang række ord, som man mente måske skulle lade livet. Ord, der skulle udgå af dansk retskrivningsordbog, fordi de ikke blev anvendt længere.

Det fik en større debat i gang. Der var rigtig mange, der mente, at de såkaldte truede ord både var i live, brugbare og særdeles nyttige.

Måske er det lidt det samme, der er tilfældet for de særlige håndværk, der er repræsenteret her i dag. Oldermand, buntmager og skrædderlaug. De ord emmer ikke ligefrem af 2011.

Men det betyder ikke, at de ikke har en berettigelse. Det betyder ikke, at de små kreative håndværk ikke har en plads som et erhverv i et moderne samfund. Langtfra. Og tværtimod.

Vi har brug for kreativitet – og det gælder i høj grad også i forhold til, hvad vi skal leve af i Danmark.

Og der er både brug for, at vi værner om de håndværksmæssige traditioner – og der er brug for, at vi udvikler fagligheden inden for de kreative håndværk.

De danske kreative traditioner er en vigtig del af Danmarks fremtid. For vi kan ikke konkurrere på lave lønninger. Vi skal være smartere, og vi skal være mere innovative, hvis vi skal frem i skoen i den internationale konkurrence.

Et højt håndværksmæssigt niveau har været – og er en forudsætning for den succes, danske smykker, pelse og tekstiler oplever på verdensmarkedet.

De kreative erhverv er vigtige jobskabere, og de understøtter generelt innovation og vækst. Tidligere var det især ny teknologi, som drev udviklingen af nye produkter. I dag er det i høj grad også design og kreativitet. Og jeg tror, at vi kan blive endnu bedre til at udnytte de kreative erhvervs styrker.

Innovation opstår typisk i samspillet mellem forskellige fagligheder. I det samspil er originalitet, fantasi og en forståelse for form en fantastisk medspiller.

Kombinationen af design, funktionalitet og brugervenlighed er afgørende for et produkts værdi. Og det kan være med til at drive innovation af både produkter, services og forretningsmodeller. Der er ingen tvivl om, at måden, designere løser opgaver på funktionelt og æstetisk, kan overføres til mange områder.

Det er noget kulturelt indlejret i Danmark. Det skal der værnes om. Og det skal udvikles og udnyttes effektivt.

Kreativitet og design er en del af svaret på, hvordan vi styrker Danmark i globaliseringen og i den globale konkurrence. Derfor er jeg også glad for, at Laugenes årlige opvisning fylder catwalken med kreativt dansk håndværk. Og jeg er glad for, at man for andet år i træk viser, hvad danske skræddere, buntmagere, guldsmede og frisører kan præstere – her i disse fantastiske lokaler.

Jeg vil gerne vende tilbage til de såkaldte truede ord.

Dagbladet Politiken holdt en afstemning, om hvilket af ordene på Dansk Sprognævns liste, der var mest populær. Der var stor interesse for de gamle ord og konkurrencen. Med i opløbet var blandt andet døgenigt, gebommerlig og vindbøjtel. Men valget faldt på kålhøgen. Kålhøgen betyder at være høj i hatten.

Her i dag er der al mulig grund til at være høj i hatten – uden at blive kålhøgen!

Danmark har en lang tradition for at bruge kreativitet og design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Og med dagens opvisning er I med til at sætte fokus på de håndværksmæssige udfordringer, den faglige stolthed og de kreative færdigheder, der kendetegner jeres fag.

Jeg glæder mig til at se opvisningen.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024