Gå til indhold

Designere kan ikke alene redde verden

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved årsbrunch på Designskolen Kolding 17. august 2012.

Det talte ord gælder.

Tak fordi jeg måtte være med til denne nye tradition med en årsbrunch. Mange af de andre uddannelsesinstitutioner inviterer til årsfester og årsmiddage.

Det er måske ikke uventet, at Designskolen Kolding skiller sig ud i den sammenhæng. Og at man med denne nye tradition byder på yoghurt, grovboller og friskpresset juice sammen med en præsentation af skolens planer for fremtiden. Det er forfriskende, og jeg er glad for at være inviteret.

Designere kan ikke redde verden… alene

"Designere kan ikke redde verden. I alt fald ikke alene."

De "beskedne" ord kommer fra rektor i Designskolens årsrapport. Og ja, der er ingen grund til at være tilbageholden.

For den kreative industri er en vigtig del af Danmarks fremtid:

  • Der er omkring 85.000 ansatte i de kreative erhverv.
  • Erhvervet har en årlig værditilvækst på 49 mia. kroner.
  • Og virksomhederne i de kreative erhverv står for lidt over 7 procent af den samlede danske eksport.

De kreative erhverv er vigtige jobskabere, og de understøtter generelt innovation og vækst. Samtidig er det iboende kunstneriske element med til at udvikle os som mennesker, vores samfund og vores fællesskab.

Tidligere var det især ny teknologi, som drev udviklingen af nye produkter. I dag er det i høj grad også design og kreativitet. Nye idéer og innovation opstår typisk i samspillet mellem forskellige fagligheder. Så det er helt rigtigt, når Elsebeth siger, at designere ikke alene kan redde verden.

Men i samarbejde med andre fagligheder kan design være med til at bidrage til at finde løsninger på udfordringer for virksomheder og for samfundet.

Kombinationen af design, funktionalitet og brugervenlighed er afgørende for et produkts værdi. Og jeg er ikke i tvivl om, at måden designere løser opgaver på funktionelt og æstetisk, også kan overføres til mange andre områder. Design har udviklet sig fra at kunne skabe smukke og funktionelle produkter til at være en proces, der kan drive innovation af services, produkter og forretningsmodeller.

Danmark har en lang tradition for at bruge kreative erhverv som f.eks. design og mode til at skabe nye løsninger og vækst. De traditioner er en vigtig del af Danmarks fremtid – af vores innovative DNA.

Danmark som løsningernes land

I dag står Danmark midt i en transition, der bedst kan sammenlignes med dengang, vi gik fra bondesamfund til industrisamfund. Vi er udfordret på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Den internationale konkurrence er benhård. Vi kan ikke konkurrere på lave lønninger. Vi skal være smartere, og vi skal være mere innovative, hvis vi skal frem i skoen i den internationale konkurrence.

Derfor har regeringen søsat arbejdet med en ny, national innovationsstrategi, som skal bidrage til at sikre fornyet jobskabelse og vækst i Danmark. Fokus er på at løse samfundsmæssige og globale udfordringer som f.eks. klimaproblemer, energimangel, rent drikkevand, øgede udgifter til sundhed, og en aldrende befolkning, hvor færre skal forsørge flere.

Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse. Der er fantastiske forretningsmuligheder i at finde løsninger på de store globale udfordringer. Det er doing well by doing good.

Spiller design en rolle her? Ja, i høj grad.

En ny innovationsstrategi skal tage udgangspunkt i de særlige danske styrker, potentialer og tværgående kompetencer, som f.eks. netop karakteriserer den danske designtradition for brugerinvolvering og designløsninger.

Design tager udgangspunkt i brugernes behov og handler om meget mere end ren æstetik. Design er et stærkt redskab til at bidrage med nye løsninger. Og til at udvikle serviceydelser, der er mere brugbare for borgerne og billigere at levere for myndighederne.

Derfor er jeg også meget glad for at høre, at skolen vil satse på velfærdsdesign. Jeg havde fornøjelse af at besøge Designskolen tilbage i foråret, og jeg har hørt om flere af de spændende projekter som skolen er involveret i.

Det gælder samarbejde med hospitalssektoren f.eks. i forbindelse med at undgå fejlmedicinering. Det gælder det arbejde man har haft gennem flere år omkring bæredygtig tøjmode og bæredygtig design. Og det gælder ikke mindst den aktive medvirken i et stort projekt om elbiler, hvor skolen med undersøgelser og designprocesser skal være med til at gøre grøn transport til en kommerciel succes. Jeg så de smarte designede el-ladestationer, jeg prøvede en el-bilsimulator, lavede min egen motorlyd – en stor oplevelse.

Der er også et helt andet – men yderst interessant eksempel – som bliver nævnt i skolens årsrapport. Hvert år dør over en million mennesker i den tredje verden, fordi de er blevet stukket med en beskidt, brugt kanyle. Det problem adresserede Hän Pham, som er uddannet industriel designer her fra skolen med et enkelt plastik-låg, som kan sættes ned over en tom sodavandsdåse, der dermed blev til en beholder for brugte sprøjter. En lille, smart og funktionel løsning på et stort problem, som har taget rejsen fra eksamensbordet til produktion og nu også på Museum of Modern Art.

Og det er ofte designerens styrke; at komme med enkle, funktionelle og brugervenlige løsninger.

Men det er ikke kun design, der rummer store muligheder og et stort vækstpotentiale. Det samme gælder mode.

Jeg var i lørdags til Designskolen Koldings modeshow med afgangselevernes kollektion – under modeugen i København. Det var fabelagtigt. Et festfyrværkeri af talent og inspiration. Og ikke mindst af faglig stolthed og nysgerrighed hånd i hånd. Man forstod hvorfor, Daniel Kirk vandt Designers Nest konkurrencen for skandinaviske designstuderende.

Designskolen Koldings tre ønsker

I sin tale kom Elsebeth med tre ønsker til regeringen;

  • Et ønske om at optage flere studerende og lave en specialisering inden for smykker.
  • Et ønske om, at skolen fortsat skal have gode muligheder for selv at have kontakten til erhvervslivet og den offentlige sektor.
  • Og endelig en opfordring om, at staten og det offentlige satser mere på design.

Inden jeg svarer, så lad mig starte med at lykønske Designskolen Kolding med det flotte ansøgertal i år. Skolen er blandt de mest populære videregående uddannelser i Danmark målt på antallet af ansøgere pr. studieplads. Og er i top ti med 11 ansøgere pr. plads. Det er flot. Og jeg er glad for, at Designskolen Kolding vil være med til at løfte regeringens 60 procent målsætning. Jeg kan ikke i dag love større optag, da uddannelsen er fastsat i flersårsaftalen 2011-14

En uddannelse med specialisering i smykker vil i givet fald skulle etableres indenfor den gældende dimensionering, selvom området er relevant og jeg har noteret branchens efterspørgsel.

Hvad angår skolens kontakter til erhvervslivet og den offentlige sektor, så kan jeg kun sige; jo mere des bedre. Regeringen har netop sat tæt samarbejde mellem vores uddannelses- og videninstitutioner og det omkringliggende samfund på dagsordenen. Og hvis der er nogle barrierer, der står i vejen for samarbejdet, så vil jeg gøre mit til at få dem fjernet.

En af Designskolens store styrker er netop det tætte og omfangsrige samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor. Hvilket også fremgår af deltagerkredsen i dag med repræsentanter både fra det offentlige og det private erhvervsliv.

Elsebeth nævnte i sammenhæng med et ønske om, at regeringen satser på design, at da Stauning rykkede ind i Statsministeriet bestilte han et sæt møbler, designet af Kaare Klint. Jeg må erkende, budgettet har været skrabet i forbindelse med møblering af mit kontor. Men der er nu blevet plads til to Pelican stole af Finn Juhl og et bord af amerikanske Eames – for helt nationalromantisk skal det ikke være. Men spøg til side.

Regeringen vil prioritere design og de kreative erhverv. Der er et kæmpe potentiale. Forbrugere i hele verdenen anvender en stadig større del af deres indkomst på kreative produkter og services. Det har medført, at de kreative erhverv i de senere år har oplevet en betydelig international vækst og tegner sig for en større og større andel af den globale økonomi. Stadig flere forbrugere ønsker at købe varer og services, der tilbyder en merværdi, som ligger ud over funktion og kvalitet. Denne tendens vil fortsætte, ikke mindst i de nye vækstlande. Danmark skal have del i væksten på det kreative erhvervsområde. Derfor nedsatte regeringen i foråret et vækstteam for kreative erhverv og design.

Vi skal blive endnu bedre til at udnytte det potentiale og de styrker vi har indenfor mode, møbler, design og arkitektur. Og flere danske virksomheder skal bruge kreative kompetencer til at styrke deres innovation. Jeg ser frem til at modtage vækstteamets anbefalinger, der vil danne grundlag for regeringens indsats for at styrke væksten på det kreative erhvervsområde.

Desuden tror jeg også, at vi har brug for at udvikle vores viden, og derfor vil regeringen også styrke de kunstneriske uddannelser muligheder for at forske, og skabe tæt kobling mellem uddannelse og forskning. Samtidig med at vi har fokus på og respekt for det kunstneriske udviklingsarbejde.

Designere kan være med til at redde verden

Designere kan ikke redde verden – i hvert fald ikke alene. Men i samspil med andre fagligheder og andre kompetencer – og med opbakning fra politisk side – kan design være en vigtig innovationsfaktor, jobskaber og vækstmotor. Og Designskolen Kolding bidrager. De høje ambitioner, engagementet og det stærke samarbejde med erhvervslivet og omverdenen er guld være.

Tak for det. Og tak for ordet.

Senest opdateret 01. august 2022