Gå til indhold

Man glemmer aldrig en god lærer

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved studiestart på læreruddannelsen på professionshøjskolen Metropol 3. september 2012 på Frederiksberg i København.

Det talte ord gælder.

Tak, fordi jeg måtte deltage her ved morgensamlingen. Både til jer, der er tilbage fra ferie, og særligt til jer, der har allerførste studiedag.

Når jeg husker tilbage på min egen studietid, kan jeg godt tage mig i at ønske, at det var mig… men jeg håber også, I forstår, hvad det er, I går ind til. For det her er ikke hvilken som helst uddannelse.

En af mine medarbejdere i ministeriet fortalte den anden dag, at han lige havde været til sit barns første skoledag. Mens børnene havde deres første time, samlede skolelederen forældrene i gymnastiksalen. Her blev forældrene placeret i nogle mindre grupper – og bedt om at fortælle om, hvad de bedst kunne huske fra deres egen skoletid.

Efter den første lidt indledende snak, der primært handlede om sur skolemælk, buksevand og eftersidninger, og at den gang, de var unge, så var Hej Matematik en lærerbog og ikke et popband – så kom samtalerne mere og mere ind på de enkelte lærere. Og ikke mindst den betydning, de har haft.

Sagen er, at man glemmer aldrig en god lærer. Det synes jeg, I skal tænke over, når nu I tager fat på jeres studier. Det, eleverne lærer gennem deres skolegang, bliver helt centralt for deres forståelse af såvel sig selv som deres forståelse af den verden, de lever i.

Det er skolelærerne – jer derude – der sætter tingene i bevægelse. Af samme grund er læreruddannelsen et omdrejningspunkt i regeringens ambition om et uddannelsesløft af hele den danske befolkning.

Vi arbejder ud fra en tese om, at vi ikke kan blive kloge nok. Vi mener, at det er mere og bedre uddannelse, der er vejen ud af den økonomiske krise. Det er mere og bedre uddannelse, der skaber velstand og arbejdspladser. Det er mere og bedre uddannelse der fører til nye idéer, erkendelser, innovation og udvikling. Det er mere og bedre uddannelse, der gør unge i stand til at vælge deres eget liv, i stedet for blot at følge den slagne vej. Og det har vi brug for.

Det er derfor heller ikke mærkeligt, at der er stor politisk interesse for læreruddannelsen. Før sommerferien lavede vi et forlig om en reform af læreruddannelsen, der træder i kraft i 2013.

Jeg skal hilse at sige, at det sværeste ved at lave forliget var, at politikerne – hvis de kunne få lov – gerne ville helt ned og blande sig i alt fra skemalægning til pædagogik.

Jeg tror, jeres uddannelse er den uddannelse overhovedet, der er bedst i stand til at sætte sindene i kog på Christiansborg. Vi blev til sidste enige om en reform, der har som et mål, at flere elever i folkeskolen skal møde lærere, der rent faktisk er eksperter i det fag, der er på skoleskemaet. Sådan er det desværre ikke i dag.

Samtidig skal reformen være med til at understøtte vores ambitioner om en rummelig og inkluderende skole. En skole der har plads til dem, der måske ikke har så let ved at regne og skrive eller blot at sidde stille. Men som også giver plads til at lade talent blomstre.

Uanset om man i eleven ser en kommende nobelprisvinder i kemi, vores næste store poet, endnu en dansk it-entreprenør, en fingernem snedker, en stor sportsmand eller for den sags skyld fremtidens fremragende lærer.

Mange af jer, som er her i dag, bliver en del af den forandringsproces, som læreruddannelsen er i gang med. I vil i højere grad end tidligere studerende ved denne institution opleve, at læreruddannelsen hænger sammen med resten af uddannelsessystemet.

At den giver mulighed for at specialisere sig og at det eksempelvis bliver enklere at inddrage et udlandsophold. Noget jeg virkelig håber, at rigtig mange af jer vil gøre. Ikke mindst jer, der skal ud og hjælpe med at styrke sprogfagene, der har været nødlidende i efterhånden nogle år. Men også jer, der allerede er nået langt på uddannelsen vil opleve forandringer.

På finanslovforslaget, som vi netop har præsenteret, har regeringen over de kommende tre år afsat en milliard kroner til udvikling og vidensbasering af først og fremmest professionshøjskolerne.

Og i den sammenhæng kan jeg lige nævne, at det seneste nye er, at Venstre vil finansiere en række erhvervs-støtteordninger og politisk prioriterede forskningsområder ved at skære i udviklingsbistanden. v Lad mig sige det klart: Vi investerer – mere end nogen-sinde før – i uddannelse og forskning. Men vi sender ikke regningen til verdens fattige.

Tilbage til vores prioritering af midler til udvikling og videnbasering af først og fremmest professionshøjskolerne. Jeg ved, at der blandt andet på denne professionshøjskole er ambitioner om, at I skal møde langt flere aktive forskere i undervisningen, end det har været tilfældet for dem, der netop har færdiggjort uddannelsen.

Læreruddannelsen skal ikke akademiseres. Tværtimod kunne mange universitetsuddannelser have god brug for at komme tættere på virkeligheden. Der, hvor I kommer til at befinde jer.

Men vi skal sikre, at I har den nyeste faglige og pædagogiske viden med jer, når I forlader læreruddannelsen. For selvom I sikkert heller ikke glemmer de gode lærere, I har mødt under jeres egen skolegang, så skal I stræbe efter at blive endnu bedre.

Det er vilkårene, i den omstillingstid, Danmark befinder sig i. Vi skal vedblive med at gøre det, vi er bedst til. f.eks. at udklække selvstændige og hele unge mennesker fra vores folkeskole.

Men vi må ikke stagnere og ophøre med at udvikle os. Og det er jer, der skal være med til at forme og få det meste og det bedste ud af vores allesammens vigtigste ressource: Børnene. Så kære nye lærerstuderende.

Først og fremmest - nyd jeres kommende fire år her på Metropol. Engager jer i studierne. Og så bare husk på, at der er ingen, der glemmer en god lærer.

God studiestart.

Senest opdateret 24. juni 2022