Det talte ord gælder.
Tak for velkomsten. Og tak for ordet.
Hvis der var nogle, som var i tvivl. Så tror jeg ikke, at der kan være mange tilbage efter i går.
Regeringen er en reformregering. Vi vil gennemføre vækstreformer, skattereform, kontanthjælpsreform, og vi vil gennemføre uddannelsesreformer. Det gør vi for at udvikle og for at fremtidssikre Danmark og den samfundsform, vi har valgt og er glade for.
Vi sidder ikke med en krystalkugle og har de eneste sande løsninger på alle Danmarks udfordringer. Vi lytter, før vi handler. Og vi lytter også til Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.
Jeg vil i den forbindelse gerne takke rådet for jeres bidrag det forløbne år. Det har både været konstruktivt og kvalificeret. Og mange af rådets anbefalinger vil være at genfinde i enten allerede offentliggjorte udspil som for eksempel innovationsstrategien eller i kommende udspil. Nogle mere direkte end andre. Og tak for årsberetningen. Jeg har allerede smugkigget lidt. Det kommer jeg tilbage til.
Endelig vil jeg gerne kvittere for det spændende initiativ med konference i dag. Det er en god måde at sætte fokus på rådets funktion og arbejde.
SU-reform og hurtigere igennem
Inden jeg går til dagens tema – så lige et par ord om SU-reformen. For det er jo kun en uge siden, at regeringen kom med et udspil til en reform af SU-systemet.
Selv om debatten både før og efter offentliggørelsen af SU-reformen har været vidt omkring, så handler reformen grundlæggende om, hvordan vi kan skrue tingene sammen, så vi kan sikre et robust SU-system, når vi vil uddanne mange flere i fremtiden.
Udfordringen er, at danske studerende starter sent på deres videregående uddannelse, og mange overskrider den normerede studietid. Samtidig er der barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet, der ofte forsinker de studerende.
Vi er det land i verden, der har det mest generøse SU-system. Men med reformen målretter vi SU’en til dem, der har størst behov. SU begrænses til normeret tid ved studiestart, for de der starter mere end to år efter adgangsgivende eksamen. Og der bliver blandt andet øgede krav til studerende om fremdrift på studierne på de videregående uddannelser. Vi stiller større krav til de studerende. Men vi reducerer også de barrierer, som i dag unødvendigt hindrer de studerende i at gennemføre deres studie hurtigere.
Der skal i uddannelsessektoren sikres bedre muligheder for overgange mellem uddannelser og for skift mellem uddannelser.
Nu er det ikke på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, at man ser de store forsinkelser. Men alderen ved studiestart ligger noget over alderen ved studiestart på universiteterne. En del af forklaringen på den sene studiestart er, at nogle studerende ikke får valgt den rigtige uddannelse første omgang. Her kan vejledningen om for eksempel krav og forudsætninger for uddannelsen blive bedre.
Kvalitet i praktikken
Konferencens tema i dag - samspillet mellem teori og praksis - er jo grundlæggende et af de helt stærke kendetegn for uddannelserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Så der er god grund til netop at fokusere på, hvordan samarbejdet mellem uddannelsesstedet og praktikstederne kan udvikles og dermed sikre en endnu bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Og der er god grund til også at se nærmere på, hvordan praksis inddrages i den teoretiske undervisning med henblik på at styrke innovation i uddannelserne.
Praktik i uddannelserne er noget særligt dansk, som vi skal bevare og arbejde for at gøre endnu bedre, så det er med til at gøre de studerende mere parate til det arbejdsmarked, der venter på den anden side af studiet.
Når jeg taler med studerende, så er netop koblingen mellem teori og praktik noget, som optager dem rigtig meget. Kvalitet af praktikken har derfor også været omdrejningspunktet for flere af de velfærdsuddannelser, som vi har set på – og som vi vil se på fremadrettet.
Den kvalitet kan udbredes til mange andre uddannelser – også de lange videregående uddannelser.
Vi har for nylig været igennem en proces med læreruddannelsen, hvor institutionerne får friere rammer til at tilrettelægge uddannelsen. Her blev det bl.a. besluttet, at der skal gives karakter ved bedømmelsen af praktikperioder og stilles krav om større praksisforankring af professionsbachelorprojektet.
Praktikperioden er ikke en pause, men en integreret del af læringen. Det er afgørende, at kvaliteten af praktikken er høj og læringsudbyttet stort.
Vi er allerede i gang med at se på pædagoguddannelsen, hvor praktikelementet også er en væsentlig del. Og vi skal også se nærmere på praktik, når det gælder sygeplejerskeuddannelsen.
Vi skal sikre en bedre sammenhæng mellem praktik og teori og højne kvaliteten af praktikken. Så det er helt centralt, at Rådet tager det emne op. Vi vil gerne i dialog. Og vi lytter.
Styrke innovationen
Som bekendt er regeringen i høj grad interesseret i at løfte netop innovationskapaciteten i de danske uddannelser. Det er mennesker, der innoverer. Det handler derfor om menneskers viden til at innovere.
Regeringen har med innovationsstrategien peget på, at uddannelsesinstitutionerne har en væsentlig aktie i at sikre, at vi i Danmark får et mere innovativt samfund.
I dag er det desværre sådan, at unges virkelyst nærmest er omvendt proportional med antal år på skolebænken. Vi tager langsomt livet af iværksætterånden på vejen gennem uddannelsessystemet. Det er det modsatte, vi har brug for.
Der er behov for en kulturændring i uddannelsessystemet med mere fokus på innovation. For det handler ikke så meget om kurser eller om at uddanne i innovation. Det handler i højere grad om at få innovation ind i uddannelserne.
Man lærer ikke at innovere ved blot at begrebsliggøre og passivt analysere. Det handler om at lære gennem innovation. Man lærer innovation ved at udvikle ideer, ved at forsøge at udføre idéer, fejle og reflektere over læringen. Det er typisk en læringsproces, der involverer handling og praksis hånd i hånd med det teoretiske. Og her er samarbejde med omverdenen et must.
Jeg kan se, at der er et oplæg fra Erhvervsakademi Lillebælt senere i dag. Deres projekt 'Innoevent', som de laver i samarbejde med UC Lillebælt og Odense Universitets hospital er et godt eksempel på innovation i uddannelserne - med læring, der indeholder praksis.
Bare kort – for det bliver sikkert udfoldet her lidt senere. 'Innoevent' samler over 500 studerende fra Erhvervsakademi Lillebælt og UC Lillebælt. De studerende bliver inddelt i tværfaglige grupper, og skal i en uge arbejde med praktisk innovation og komme med konkrete løsninger til en given problemstilling.
Sidste år var temaet patientsikkerhed. Temaet i år er Nyt OUH – Det Digitale Hospital.
'Innoevent' stopper ikke efter projektugen. For de bedste løsninger vil efterfølgende blive videreudviklet under praktikforløb på Odense Universitets Hospital i samarbejde med lokale IT virksomheder.
Det løber af stablen her i marts måned, og jeg er inviteret over til 'Innoevent’s' afsluttende dag i Odense om knap tre uger. Og jeg glæder mig til at blive klogere på projektet og hvad, der er kommet ud af det.
Der er mange spændende innovations- og samarbejdsaktiviteter i gang rundt omkring på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Det fremmer også tværfagligheden og jeg er glad for, at det er blevet en del af udviklingskontrakterne. For eksempel er andelen af studerendes afsluttende opgaver, der tager afsæt i et konkret samarbejde med eksterne aktører - sat som et mål i de fleste kontrakter for både professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Og for eksempel er antal videnkupon-samarbejder med virksomheder nævnt som et mål i syv ud af ni erhvervsakademiers kontrakter.
Det er regeringens klare ambition, at studerende skal have bedre mulighed for at afprøve deres ideer i praksis. Derfor har vi også i forbindelse med innovationsstrategien afsat 40 millioner kroner til at understøtte innovationsprojekter på professionshøjskoler og erhvervsakademier i samarbejde med offentlige og private virksomheder.
De uddannelser kan med deres særlige viden og kompetencer bidrage med ny viden og understøtte udvikling og innovation. Det gælder både velfærdsinnovation i den offentlige sektor, og det gælder for eksempel teknologisk innovation i små og mellemstore virksomheder.
Jeg er glad for, at rådet har drøftet innovation. Og jeg er enig i det centrale budskab, at innovation i uddannelserne skal ske i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og praksis.
Uddannelserne skal være med til at løfte reformdagsordene
Regeringen er en reformregering. Hvis regeringens reformdagsorden skal lykkes, kræver det, at der er et uddannelsessystem, der kan være med til at løfte den dagsorden.
Tag for eksempel den nye kontanthjælpsreform. I dag er der mere end 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp. Langt de fleste har ikke en uddannelse.
Med den nye reform skal unge uden uddannelse ikke være i kontanthjælpssystemet. De skal i uddannelse. Det er en stor øvelse. Ikke kun direkte for de pågældende uddannelser. Men også for de medarbejdere, der skal hjælpe de unge med at finde vej.
Det er afgørende, at mennesker på uddannelseshjælp og kontanthjælp oplever, at de møder kvalificerede medarbejdere med de rette kompetencer – uanset om det sker i jobcentrene eller i et uddannelsesmiljø.
Ja, regeringen er en reformregering. Men vi lytter, før vi handler. Det gør vi også fremadrettet.
Som nævnt har jeg smugkigget lidt i beretningen, og jeg kan se, at rådet også i 2013 vil fokusere på centrale temaer for udvikling af uddannelsesområdet.
Udover dagens tema om samspil mellem teori og praksis, så vil rådet sætte fokus på, hvordan der uddannelserne kan udvikles og blive bedre gennem et samarbejde. Jeg håber, at fokus bl.a. bliver på øget tværfaglighed og flerfaglighed.
Jeg har også noteret mig, at rådet vil drøfte, hvordan der i uddannelserne kan arbejdes med at styrke de studerendes digitale kompetencer. Det er et meget aktuelt emne og falder sammen med, at regeringen er i gang med at støbe kuglerne til en digitaliseringsstrategi.
Jeg ser derfor frem til rådets anbefalinger - også på dette område. Og jeg ser i det hele taget frem til det fortsatte samarbejde og den konstruktive og kvalificerede rådgivning.
Tak for ordet.