Det talte ord gælder
Det skal være attraktivt at drive virksomhed i DK
Tak for ordet.
Og tak til Dansk Industri for rapporten om Danmark som videnmagnet. Jeg har skimmet rapporten her i formiddags, og glæder mig til at nærstudere den.
Et klassisk ejendomsmæglermantra siger, at der er tre ting, der er vigtige for, hvor attraktiv en bolig er: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.
Jeg tror ikke, at man på samme måde kan gi’ hammerslag ved den ene ting, der afgør, hvor virksomheder placerer deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Danmarks beliggenhed er svær at gøre noget ved, men rapporten og anbefalingerne fra DI fremhæver også flere forskellige forhold. Og det er nok snarere en sammenlægning af flere faktorer, der er udslagsgivende, når en virksomhed fx. skal vælge mellem at lægge deres forskningsafdeling i Paris, Stockholm, København eller et helt fjerde sted.
Så lad mig skynde mig at nævne, at regeringen allerede har sat ind på flere felter for at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark.
- Vi har afskaffet iværksætterskatten
- Vi har med Vækstplanen nedsat selskabsskatten.
- Vi har øget skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter
- Og vi har nedsat vækstteams, der skal sikre gode rammebetingelser for erhvervsområder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer.
Og med den netop indgåede finanslovsaftale prioriteres 760 mio. kr. i 2014 til at fremrykke de allerede aftalte skatte- og afgiftslempelser fra Vækstplanen. Fremrykningen vil dermed forbedre virksomhedernes rammevilkår allerede fra 2014
Så jo, regeringen har allerede iværksat et bredt felt af tiltag, der alle skal være med til at gøre det mere attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at placere deres forskning og udvikling i Danmark.
Danmark er i dag bagud på point
Men kvaliteten af danske uddannelser og forskningsmiljøer er naturligvis også afgørende for, at Danmark bliver en videnmagnet.
Det kommer jeg til. Først en kedelig konstatering. Danmark er i dag bagud på point, når det gælder om at tiltrække forskningstunge virksomheder til landet.
Det er skidt, for udenlandske investeringer skaber vækst og nye arbejdspladser i Danmark. De kommer med ny teknologi, ny viden og nye produkter. Og de bidrager til at øge produktivitet, vækst og konkurrence herhjemme.
Men i de senere år har vi fået sværere ved at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer. Og samtidig er der også sket et fald i danske virksomheders forskningsinvesteringer i Danmark. Det er en udfordring.
Den samme udfordring gælder, når det angår at tiltrække internationale talenter. For Danmark er også langt fra førerfeltet i kapløbet om at hente kloge hjerner udefra.
En ny rangliste fra World Economic Forum placerer Danmark på en 19.-plads, både når det handler om evnen til at tiltrække og til at fastholde højtuddannede udlændinge. Den placering taber vi arbejdspladser på.
Dansk Industri har selv i en tidligere undersøgelse peget på, at en højtuddannet udlænding skaber en værdi svarende til knap to ekstra job.
Så der er gode grunde til, at vi bliver bedre til at tiltrække både udenlandske investeringer og udenlandske talenter.
Forskning og innovation gør DK attraktiv
Mads Krogsgaard Thomsen, der er Forsknings-og Udviklingsdirektør i Novo Nordisk har tidligere sagt:
”Jeg kan kun retfærdiggøre at have vores forskningsmæssige hovedkvarter i Danmark, så længe de unge stjerner er så veluddannede forskningsmæssigt, at de kan bide skeer med amerikanere og kinesere”.
Der er ingen tvivl om - som DI også understreger i rapporten - at virksomheders forskningsinvesteringer er blevet globalt mobile.
Virksomheder flytter derhen, hvor der er adgang til højtkvalificerede medarbejdere og stærke forskningsmiljøer.
Danmarks konkurrenceparameter er uddannelse og forskning. Derfor har vores tilgang fra dag 1 også været: mere og bedre uddannelse og forskning. Og derfor investerer regeringen også mere i uddannelse og forskning end nogen regering før os.
Med finanslovsforslaget for næste år afsættes der 20,8 milliarder kroner til offentlig forskning. Og med 1,09 procent af BNP er det markant over vores eget mål i regeringsgrundlaget om at bruge mindst 1 procent af BNP til offentligt finansieret forskning.
I dag er Danmark blandt de 5 lande i OECD, der investerer flest offentlige midler i forskning, udvikling og innovation. Og vi har været rigtig gode til at omsætte penge til forskning. Men vi skal være bedre til at omsætte forskning til penge. Vi skal have mere ud af vores investeringer.
Det er en målsætning i den nationale innovationsstrategi og ikke mindst med den nye Innovationsfond, at Danmark skal være i top fem i OECD, når det gælder:
- andelen af innovative virksomheder
- antal private investeringer i forskning og udvikling
- og andelen af højtuddannede medarbejdere i den private sektor.
Vi vil ikke bare være i top fem, når det handler om, hvor mange skattekroner, vi bruger på forskning og udvikling.
Vi vil også være i OECD’s top fem, når det handler om, hvad vi får ud af skattekronerne i forhold til innovative virksomheder, en veluddannet arbejdsstyrke og private investeringer i forskning og udvikling.
Hvis vi var i top fem i OECD i dag i forhold til private investeringer i forskning og udvikling, ville vi have et 15 procent højere investeringsniveau og et bidrag til BNP på hele 10 mia. kr. Et betydeligt og offensivt bidrag til vores vækstambitioner.
Den nye Innovationsfond etableres næste år og er blevet tilført 1,6 mia. kr. i finansloven for 2014. Innovationsfonden får ansvar for bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation, der tager udgangspunkt i samfundets og virksomhedernes udfordringer og behov.
En samlet fond med større muskler giver samtidig bedre muligheder for at engagere sig i internationalt samarbejde end de tidligere mindre råd og fonde.
Hertil kommer, at vi introducerer et nyt virkemiddel, nemlig de store samfundspartnerskaber, hvor der også vil være fokus på øget internationalt samarbejde
Regeringens stærke investeringer i forskning og innovation vil afgjort understøtte Danmark som videnmagnet.
Den dygtigste og mest internationale generation
Regeringen prioriterer også uddannelse. Ambitionen er som bekendt at skabe grundlaget for den dygtigste generation nogensinde.
Vi har her i sommer kunnet fejret et rekordoptag på de videregående uddannelser. Vi optager flere end nogensinde før, men regeringen er stålsat på samtidig at løfte kvaliteten af uddannelserne.
Vi skal have et uddannelsessystem, hvor vi udfordrer hver enkelt til at nå sit fulde potentiale. Vi skal have et uddannelsessystem, der er orienteret i retning af behovet i virksomhederne og i samfundet.
Regeringen mål er, at vi skal sikre, at vi ikke mister én arbejdsplads, fordi vi ikke har folk med de rette kvalifikationer.
Derfor har vi her i november nedsat et kvalitetsudvalg, der skal komme med konkrete anbefalinger til forbedringer af kvaliteten og relevansen af de danske videregående uddannelser.
Men vi skal ikke kun skal have Danmarks bedste uddannede generation nogensinde. Vi skal også have den mest internationalt orienterede generation nogensinde.
Det er ikke nogen hemmelighed, at da regeringen trådte til for to år siden - var det et farvel til grænsebomme, selvtilstrækkelighed og en tilgang præget af lukkethed overfor omverdenen.
Danmark skal være et åbent land, som bruger de muligheder, globaliseringen giver os.
Vores egen vækst, velfærd og udvikling afhænger af vores evne til at være en attraktiv partner for omverdenen.
Det gælder også på uddannelsesområdet. Vi skal have danske studerende, der tager ud i verden og kommer hjem igen og beriger danske virksomheder med ny viden og indsigt. Og vi skal tiltrække dygtige udenlandske studerende, der både styrker det internationale miljø på uddannelserne – og som kan træde ind som kvalificeret arbejdskraft på danske virksomheder.
Regeringen har derfor iværksat en ambitiøs handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser i Danmark.
Den internationale dimension skal ikke længere være et appendiks til den danske uddannelse, men skal indgå som et fuldt integreret element i de videregående uddannelser.
Højtuddannet arbejdskraft til Danmark
Regeringen arbejder også med en reform, der skal styrke rekrutteringen af international arbejdskraft til Danmark. Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er i kroner og øre et yderst positivt bekendtskab for Danmark.
Det er afgørende for vækst og jobskabelse i Danmark, at virksomhederne har let adgang til den højtuddannede arbejdskraft, som de har behov for.
Har de ikke det, er der risiko for, at danske arbejdspladser går tabt, fordi virksomhedernes udviklingsafdeling og produktion flytter ud af landet.
Jeg besøgte for en måneds tid sammen med beskæftigelsesministeren medicinalvirksomheden Leo Pharma.
Leo Pharma betragter evnen til at tiltrække udenlandske specialister som et væsentligt konkurrenceparameter.
Og virksomheden pegede blandt andet på, at der kan gøres noget ved kommunikationen fra danske myndigheder, adgangen til engelsksproget undervisning for børnene samt den medfølgende ægtefælles muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Vi skal se nærmere på de her ting.
Vi skal fjerne barriererne, så det bliver lettere og mere smidigt, når virksomhederne har behov for at rekruttere dygtige mennesker fra udlandet.
Og derfor er regeringen også nu ved at kigge grundigt på administrationen af de opholdsordninger og muligheder, der findes for eksperter, der flytter til Danmark for at
arbejde.
Danmark skal være en videnmagnet
Jeg er enig med Dansk Industri: Danmark skal være en videnmagnet. Og jeg glæder mig til at studere rapporten nærmere.
Jeg synes, at regeringen er kommet godt i gang med en lang række tiltag i bestræbelserne på at tiltrække og fastholde både danske og udenlandske virksomheders forskningsinvesteringer i Danmark
Men vi kan gøre det endnu bedre. Der er ingen enkle løsninger. Og der er ikke én enkelt løsning. Der er flere forhold, der har betydning.
Men jeg er ikke i tvivl om, at højtkvalificerede medarbejdere og adgangen til stærke forsknings- og innovationsmiljøer ligger helt i top på ønskelisten, når internationale virksomheder skal beslutte, hvor de skal placere deres forskningsafdelinger.
Og så skal vi være åbne over for omverdenen. Komplicerede regler og lange ventetider må ikke blive en stopklods for de virksomheder, som har behov for at ansætte udenlandske forskere og eksperter. Det er vi i fuld gang med at se på.
Tak for ordet.