Det talte ord gælder.
Thank you to Secretary General of the European Research Council, Donald Dingwell, for being here today contributing to this import seminar.
Og tak til Danske Universiteter og Videnskabernes selskab for at bakke op om dette seminar om de danske muligheder for at opnå støtte fra det Europæiske Forskningsråd. Inden jeg kommer ind på ERC, så tillad mig at skrue tiden et par uger tilbage og miste jordforbindelsen et kort øjeblik.
Måske var der flere af jer der kiggede med, da østrigeren Felix Baumgartner gik om bord i en lille rumkapsel i den amerikanske delstat New Mexico den 14. oktober. Med hjælp fra en gigantisk luftballon steg rumkapslen stille og roligt til vejrs. Da luftballonen nåede 39.000 meters højde åbnede Baumgartner en dør og sprang ud. 10 minutter efter landede han sikkert på landjorden igen.
Med denne spektakulære mission blev tre verdensrekorder slået. Aldrig har nogen steget så højt til vejrs i en luftballon. Aldrig har nogen sprunget så højt oppe fra. Og endelig blev østrigeren den første mand, der brød gennem lydmuren i et frit fald.
Det var fantastisk bedrift. Og det er ikke uden grund, at østrigeren har fået tilnavnet Fearless Felix. Med springet ville man blandt andet indsamle data om supersonisk frit fald. Men springet var nok mere et vovestykke end en videnskabelig bedrift. Mere stunt end science. Alligevel er der flere paralleller mellem Fearless Felix og forskningens univers:
Den frygtløse østriger og forskeren har nysgerrigheden, originaliteten og vedholdenheden tilfælles. Begge sigter højt og er bevidste om, at hvis man skal nå nye mål, så må man gå nye veje. De har samtidig usikkerheden tilfælles: Felix Baumgartner var klar over, at det ikke var sikkert, at han ville nå sit mål. På samme måde ved forskeren, at det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vi ikke ved noget med sikkerhed – endnu. Begge kaster sig ud i det ukendte. Men der er også en væsentlig forskel.
Felix Baumgartens dristige mission blev sponsoreret af et firma, der laver energidrik. Fremragende frontlinjeforskere i Europa bliver sponsoreret af ERC.
ERC og excellence
Siden etableringen af det Europæiske Forskningsråd i 2007 har rådet givet økonomiske rygstød til den absolut bedste frontlinjeforskning i Europa.
Etableringen af ERC udsprang af en diskussion blandt europæiske forskere og forskningsorganisationer, der ønskede en institution, der netop understøttede grundforskningen på europæiske universiteter og forskningsinstitutioner.
Debatten nåede det europæiske politiske niveau tilbage under det danske formandskab i 2002. På Danmarks vegne er jeg stolt af, at vi var med til at støbe kuglerne til ERC. For ERC's resultater er imponerende. På rekordtid er ERC blevet den mest højtprofilerede og mest eftertragtede anerkendelse af den europæiske forskningselite.
Der er igangsat mere end 2.500 forskningsprojekter med ansættelse af 10.000 forskere. Sidste år blev der hver uge publiceret én ny opdagelse fra et ERC-projekt i enten Nature eller Science. Og som tidligere nævnt i dag er to ERC Grants modtagere blevet tildelt en nobelpris.
Derudover har ERC også fokus på innovationsdagsordenen. Gennem 'proof of concept' instrumentet kan der skabes finansieringsmuligheder som kan bringe ideer, der stammer fra ERC forskningsprojekter, til de tidligste stadier af innovationsudviklingen. Dette støtter vi op om fra dansk side – selvom ERC's primære mål er og skal forblive finansiering af 'frontier research' uafhængigt af innovationspotentialet i forskningen.
Jeg tror roligt, at man kan sige, at ERC har sprængt lydmuren. Derfor er det også godt nyt for europæisk forskning, at man vil fortsætte med at styrke ERC i Horizon 2020. Europa har taget ERC til sig.
ERC råder i øjeblikket over mere end 56 milliarder kroner, som alt afhængig af de kommende forhandlinger kan blive fordoblet i Horizon 2020. Investeringer i forskning er en afgørende forudsætning for, at vi har noget at leve af i Europa og i Danmark i fremtiden.
Det er investeringer, der er med til at lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velfærd. Det er investeringer, der ruster Europa bedre til konkurrencen fra USA og de nye vækstøkonomier.
Det er investeringer, der giver os bedre forudsætninger for at finde løsninger på de mange samfundsmæssige udfordringer, som vi står over for.
Dansk forskning og ERC
Konkurrencen om at få midler fra ERC er skarp. Det er kun de bedste af de bedste, som får del i midlerne. Her er der ingen særskilte hensyn til nationalitet, medlemsland eller fagområde. Udvælgelseskriterierne er enkle: det er de bedste og mest originale forskningsprojekter, der kommer gennem nåleøjet. Det er excellence helt ind til benet.
Danmark har været med fra start. Og vi har gjort det godt. Ser man hen over alle årene fra ERC's start kommer Danmark ind på en samlet sjette plads - både for Starting Grants og for Advanced Grants - hvis man måler antal tilskudsmodtager i forhold til landets indbyggertal.
Og det går den rigtige vej. I den seneste ansøgningsrunde for Starting Grants er Danmark på en fjerdeplads i Europa. Og for Advanced Grants er vi oppe på et flot anden plads. Vi skal være glade for de gode resultater – men det skal ikke få os til at lægge os veltilfredse til rette i sofaen. For vi gøre kan gøre det endnu bedre.
Og her er det vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, vi allerede har gjort os. Derfor vil jeg også gerne kvittere for de fire ERC modtagere, der er kommet i dag for at dele ud af deres erfaringer. Fra institutionernes side bør der satses på aktivt at identificere og tilskynde, at de rigtige forskere søger ERC bevillinger. På den måde kan vi øge antallet af succesfulde ansøgninger.
Jeg vil også i den sammenhæng fremhæve forskningsrådenes virkemidler. For tre år siden søsatte Det Frie Forskningsråd forskerkarriereprogrammet Sapere Aude. Dele af programmet er netop indrettet til at forberede topforskere på at søge ERC bevillinger.
Jeg er ikke i tvivl om, at dette karriereprogram vil have positive effekter på antallet af succesfulde ERC ansøgninger fra Danmark. Bureaukrati og besværlige ansøgningsprocedurer er en fast fordom om EU's tilskudsprogrammer – desværre ofte med bund i realiteterne. Men ERC er en god undtagelse. Faktisk får ERC ros for netop at være enkel, smidig og ubureaukratisk. Så det er i hvert tilfælde ikke ansøgningsprocessen, der skal afholde fra at ansøge.
Danske forskere lider ikke af højdeskræk
Felix Baumgartners lydmursbrydende spring blev kun muligt fordi han fik støtte fra en sponsor. På samme måde kræver frontlinjeforskning sponsorer. Uden investeringer risikerer vi, at ellers banebrydende forskning falder til jorden. Her kan ERC være kilden til succes.
ERC har til opgave at drive kvaliteten af den europæiske forskning op på det højeste niveau. ERC skærper konkurrencen mellem europæiske forskere, og styrker dermed den europæiske forskning. I den konkurrence lider danske forskere ikke af højdeskræk. Danske forskere gør det godt i ERC. Vi skal fastholde og styrke den position.
Godt kan blive bedre. Det synes jeg, at vi skal give hinanden håndslag på i dag. Næste gang, der er uddelinger, skal vi på podiet - både når det gælder Starting Grants - og når det gælder Advanced Grants. Og hvorfor ikke allerøverst.
Tak for ordet.