Det talte ord gælder.
First of all I would to thank Mr. Reiter for the good news today, for the selection of Andreas to the mission and for being present today. Thank you!
And hearing about your impressive stays in space yourself; I trust that Andreas will be in safe hands with you and your staff.
Now please allow me to switch back to Danish for the rest of my speech.
Kære alle sammen
Det er en fantastisk dag. Det er en historisk dag.
Og det er en stor ære at stå her sammen med den første danske astronaut, der samtidig bliver den første dansker i rummet.
Slår man op under bogstavet A i bogen, Hvad kan jeg blive, leder man forgæves efter beskrivelsen til astronaut.
Skulle man formulere en tekst, ville det lyder noget hen i retning af: Tag en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, få topkarakterer, bliv en fremragende forsker, tilegn dig så mange sprog som muligt, herunder russisk, sørg for at du er i fysisk topform - og væn dig til mørke, trykkamre og meget små rum.
Udvælgelsen blandt mere end 8.000 ansøgere til det europæiske astronautkorps er uden sidestykke.
Det kan måske sammenlignes lidt med at gennemføre en ironman. Du skal bare samtidig med, at du svømmer, cykler og løber maraton - være i stand til at udføre kompliceret forskning, håndtere avanceret teknologisk apparatur, kommunikere på russisk - og klare det hele i klaustrofobiske omgivelser 500 km fra jordens overflade i vægtløs tilstand.
Som astronaut er man både forsker, forsøgsperson, tekniker, samarbejdspartner, PR-medarbejder og ambassadør.
Astronauter er symboler på menneskets vilje til at udforske og evnen til at drive forskning, teknologi og innovation fremad.
Rumfart er vor tids opdagelsesrejse. Mennesket er nysgerrigt af natur, og for at opnå nye erkendelser og kompetencer har vi til stadighed søgt at udforske det ukendte. Og heldigvis for det - for det har bragt os dertil, hvor vi er i dag.
Foruden helt ny teknologi har rumalderen bragt os nye erkendelser og viden om fjerne galakser, planeterne i vores eget solsystem og jordens helt unikke klima. Jeg er ikke i tvivl om, at Andreas Mogensen i tiden, der kommer, vil inspirere unge til at interessere sig for og uddanne sig inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder.
Som uddannelsesminister er jeg derfor også glad for, at Andreas under sin mission også får mulighed for at fokusere på formidling til studerende og skoleelever.
For vi har brug for dygtige unge mennesker, der vælger en karriere som f.eks. ingeniør, læge, fysiker. Det giver ny viden, teknologi og innovation – og det er det Danmark skal leve af i fremtiden.
Det var en stor ære, da det Europæiske Rumagentur i 2009 udvalgte Andreas Mogensen, som den første dansker til sit astronautkorps. Og det var selvfølgelig også et stort skulderklap til dansk rumforskning.
Danmark har i lang tid markeret sig og deltaget i samarbejdet om bemandet rumfart og den internationale rumstation. Siden midten af 1990’erne har Danmark været involveret i rumstationen og ESA’s astronautprogram.
Og en række danske virksomheder udvikler udstyr og sikrer support til satellitter og missioner længere ud i rummet.
Det drejer sig om blandt andet stjernekameraer til navigation i rummet, test-software, der sikrer, at udstyret virker, som det skal og decideret forskningsudstyr og videnskabelige instrumenter.
F.eks. har vi dansk produceret åndedrætsudstyr, der foruden at blive brugt i forskningsøjemed, spiller en afgørende rolle i kontrollen med astronauternes helbred – så Andreas, du kan trygt tage af sted.
En dansk virksomhed er også ved at udvikle en intelligent sok, der vil kunne monitorere astronauternes blodomløb og dermed styrke sikkerheden i forbindelse med deres ophold i rummet.
For både dansk forskning og danske virksomheder er der tale om en langsigtet satsning. ESA’s programmer sikrer, at danske forskningsmiljøer og virksomheder fortsat kan være en del af internationalt samarbejde, og at et lille land som Danmark kan være med i verdenseliten på rumforskningsområdet.
Sammen med USA, Rusland, Japan og andre europæiske lande i den europæiske rumorganisation er vi med til at bygge den internationale rumstation og planlægge missioner til Mars.
Rumforskning handler ikke kun om fascinerende ny viden om rummet. Det handler også om at udforske jorden, og det har direkte betydning for vores dagligdag. Vi bruger dagligt satellitter til at komme på internettet, se fjernsyn, tale i telefon og navigere i vores biler.
I det hele taget er det svært at forestille sig en hverdag uden adgang til rummet.
Danske forskere har f.eks. også brugt data fra astronauterne på rumstationen til at forske i knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.
Og Danmark spiller netop nu en ledende rolle i et stort projekt, der fra rumstationen snart skal gøre det muligt at observere kæmpelyn over jordens skyer og undersøge, om og hvordan voldsomme tordenvejr påvirker atmosfæren og klimaet på jorden.
Det er derfor helt naturligt og meget glædeligt, at den første dansker nu får en mission i rummet.
For dig - Andreas - ved jeg, at der en drengedrøm, der går i opfyldelse, når du skal ud på din første mission i rummet.
For hele Danmark bliver det en begivenhed, som vi vil følge med intens interesse. Jeg ser med stor forventning frem til de 10 dage i september 2015.
Så tillykke Danmark, tillykke til dansk rumfart og til alle de tekniske og naturvidenskabelige områder, der har gjort det hele muligt.
Og ikke mindst, tillykke til dig Andreas.