Det talte ord gælder
Tak fordi jeg må få ordet her i dag.
Forrige weekend kunne man ikke langt herfra spadsere ned til kajen ved Langelinie og opleve verdens største containerskib, Majestic Maersk.
Jeg kan forestille mig, at de fleste af jer har hørt eller læst om skibet. Nogle af jer var måske endda så heldige at komme ombord til en rundvisning.
Skibets længde svarer til, at Rundetårn kunne ligge 11,5 gang på langs fra stævnen til agterstavnen.
Det kan transportere mere end 18.000 containere. Hvis skibet kun skulle lastes med kondisko, ville det svare til ca. 111 millioner par sko.
Skibet er udviklet med øje for energieffektivitet, og det udleder 50 procent mindre CO2 end gennemsnittet af containerskibe.
Det imponerende skib illustrerer på mange måder en maritim erhvervssektor, der er under rivende udvikling. Hvor man skal tænke og satse stort, hvis man vil være med. Hvor udvikling og innovation er krumtappen i en økonomisk og miljømæssig bæredygtig fremtid.
En maritim sektor, hvor Danmark i den grad har potentialet til fortsat at være blandt de førende nationer.
Det Blå Danmark er en væsentlig dansk erhvervsmæssig styrkeposition, og danske virksomheder er førende på flere områder.
Dansk søfart spiller en betydelig rolle på den globale scene. Men konkurrencen er hård, og mange lande vil gerne være med helt i front.
Jeg vil gerne slå regeringens klare vision for Det Blå Danmark fast: Danmark skal være Europas maritime centrum.
Det grundlæggende fundament for at bevare og udbygge vores position og øge væksten i Det Blå Danmark er stærke danske kompetencer.
Vi må ikke miste én arbejdsplads i Det Blå Danmark, fordi vi mangler folk med de rette kompetencer. Danmark kan ikke og skal ikke konkurrere på lave lønninger, men på kvalitet. Danmark skal være internationalt kendt for det, vi gennem århundrede har haft stolte traditioner for: Kvalitetsskibsfart og godt maritimt købmandskab.
Og vi skal bidrage til at videreudvikle og forny den maritime sektor. Gennem viden og innovation kan vi være med til at gøre det maritime erhverv mere effektivt og konkurrencedygtigt.
Det kan vi blandt andet gøre ved at udvikle miljøvenlige og energieffektive maritime løsninger. Fremtidens Blå Danmark skal være grønt.
Stærke blå kompetencer gennem uddannelse
Verdens største skib sejler ikke sig selv. Det behøver en dygtig og veluddannet besætning til at styre skibets kurs og passe maskinrummet.
Hvis Danmark skal være i front på det maritime, skal vores uddannelser følge med. Både hvad angår kvalitet og kvantitet. Antallet af studiepladser på de maritime uddannelser skal modsvare erhvervets behov.
Ledigheden inden for de maritime erhverv er lav. Og det er afgørende, at der uddannes nok navigatører og maskinmestre til fremtidens arbejdspladser i Det Blå Danmark – både til søs og på land.
Den tidligere regering indførte adgangsbegrænsninger på de maritime uddannelser. På trods af at det netop er de uddannelser, der er grundlaget for, at vi kan tilbyde rederier og andre maritime virksomheder den rette højtkvalificerede arbejdskraft. Det kan gøre forskellen på, om de vælger at etablere sig i og blive Danmark.
Det er her, vi skal sætte ind, hvis vi for alvor skal udnytte det store vækst- og beskæftigelsespotentiale, der findes i den maritime sektor.
Det er den nuværende regering meget bevidst om. Derfor har regeringen, siden den overtog roret, arbejdet målrettet for at lempe den tidligere regerings adgangsbegrænsninger.
På finansloven for 2012 hævede regeringen antallet af pladser på de maritime professionsbacheloruddannelser med 170 ekstra pladser. Senest – i juni 2013 - har regeringen via et aktstykke skaffet mulighed for 160 ekstra pladser.
Med et optag på 910 pladser i 2013 i forhold til 580 pladser i den tidligere regerings forslag til finanslov for 2012 har regeringen dermed forøget optaget markant. Og med regeringens forslag til finanslov for 2014 foreslås de forhøjede kvoter gjort permanente.
Regeringen har samlet øget antallet af studiepladser på uddannelserne til skibsofficer, skibsfører og maskinmester med 56 procent.
Vi kan se på uddannelsessøgningen, at flere unge har ambitioner om en maritim karriere. Særligt maskinmesteruddannelsen er populær.
Ved at øge kvoterne på de maritime professionsbacheloruddannelser har regeringen sikret, at flere unge får adgang til deres drømmeuddannelse.
Det Blå Danmark skal være en synlig og farbar vej for de unge, når de skal vælge uddannelse. Derfor er vi lige nu i gang med at udvikle en ny og forbedret HF-Søfartsuddannelse. Den skal give unge mennesker lysten til og forudsætningerne for at tage en maritim uddannelse.
Men et øget optag stiller også krav til erhvervet. Der skal skabes gode karriereveje, som kan sikre en fødekæde af kompetencer. Det er vigtigt, hvis vi skal tiltrække flere unge talenter.
De maritime uddannelser skal være dynamiske og følge med tiden, så danske kompetencer løbende kan tilpasse sig efterspørgslen på det maritime arbejdsmarked.
Med Vækstplanen for Det Blå Danmark, som regeringen fremlagde sidste år, er der taget en række initiativer, der skal styrke det maritime uddannelsesområde.
Regeringen har arbejdet målrettet med vækstplanens initiativer i samarbejde med erhvervets organisationer, virksomheder og vores uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Jeg vil gerne fremhæve nogle eksempler på, hvordan vi lige nu udvikler det maritime uddannelseslandskab: Danmark har i mange år gjort sig gældende, fordi vi er dygtige maritime købmænd. Det har længe været sådan, at den højeste uddannelse, man kan tage inden for shipping, har været en kontoruddannelse.
Men i de senere år har vi set, hvordan andre lande opruster med shippinguddannelser på bachelor- og masterniveau.
Regeringen er derfor gået ind i arbejdet med at etablere en international shippinguddannelse på bachelorniveau med praktikforløb og ophold i udlandet – f.eks. i Singapore.
Jeg ser meget frem til den nye uddannelse, som vi forventer kan starte på CBS allerede i 2014
Offshorebranchen er også en toneangivende del af Det Blå Danmark, som vækster kraftigt lige nu.
For at understøtte væksten har erhvervs- og vækstministeren og jeg netop offentliggjort en rapport, som afdækker branchens kompetencebehov.
Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervs- og uddannelsesinstitutioner. Resultatet er 21 konkrete initiativer, der skal styrke offshore-kompetencerne i de relevante uddannelser.
Initiativerne skal også fremme rekruttering til erhvervsuddannelserne og de teknisk/maritime uddannelser og øge mulighederne for mobilitet på tværs af Det Blå Danmark.
Tværgående forskning og samfundspartnerskaber om innovation
Den økonomiske krise, klimaforandringer og øget global konkurrence. Det er eksempler på nogle af de samfundsudfordringer, vi står overfor lige nu. Og det er udfordringer, som også har store konsekvenser for Det Blå Danmark.
Men der ligger et potentiale i at vende udfordringerne til muligheder. De store udfordringer skaber nemlig global efterspørgsel efter nye løsninger, særligt inden for det maritime.
Nøglen til at finde de nye løsninger er at gå sammen på tværs af traditionelle skel, både faglige og professionelle.
En række af de danske universiteter har oprettet egne maritime centre – blandt andet DTU, CBS og SDU. Det betyder, at vi har nogle stærke maritime forskningsenheder på det tekniske, merkantile og samfundsvidenskabelige område.
For at udnytte deres viden og kompetencer fuldt ud skal samarbejdet mellem de forskellige enheder på tværs af de danske universiteter styrkes. Og der skal skabes et bedre udgangspunkt for, at de maritime erhverv kan indgå i forskning- og udviklingsarbejdet.
Konkrete løsninger kræver nemlig konkrete erfaringer. Og i sidste ende er det det maritime erhvervsliv, der skal omsætte nye løsninger til vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark.
Det kan være en udfordring for nogle maritime virksomheder at deltage i forskningsprojekter.
Som noget helt nyt har regeringen nedsat et Forsknings-politisk Kontaktudvalg for Tværgående Maritim Forskning. Kontaktudvalget skal sætte forskningsmiljøer, repræsentanter fra erhvervet og myndigheder sammen med det formål at drøfte, hvor der er behov for ny forskning, og for at sætte tværgående forskningsprojekter i gang.
Vi har allerede gode eksempler på stærke tværgående samarbejder, der rækker ud over regionale og nationale grænser.
På offshoreområdet er Offshore Center Danmark en international førende klyngeorganisation. Klyngen har som den første danske klynge modtaget EU’s Gold Cluster Label.
Offshore Center Danmark er et godt eksempel på, hvordan man i fællesskab kan opdyrke en kritisk masse og styrke viden og kompetencer.
Samarbejde er også nerven i det nye INNO+-katalog, som blev præsenteret den 26. september. I kataloget har en lang række repræsentanter fra erhvervsliv, myndigheder og videninstitutioner givet deres bud på, hvor vi skal investere i innovation.
INNO+-kataloget peger på skibstransporten som et indsatsområde med stort innovationspotentiale.
Konkret lægges der op til et samfundspartnerskab, der skal udvikle konkurrencedygtige løsninger, som markant reducerer udledningen af blandt andet CO2 og undervandsstøj fra skibe.
Partnerskabet skal bidrage med konkrete løsninger på globale maritime udfordringer. Samtidig med at det styrker Danmarks konkurrenceevne og førerposition på klima- og miljøområdet.
Det Blå Danmark har spillet aktivt og konstruktivt ind med forslag til INNO+-processen. Det er jeg glad for. Og jeg er glad for at, at INNO+-processen allerede har bidraget til at styrke sammenholdet blandt partnerne i Det Blå Danmark.
Det tegner godt for de fremadrettede forsknings- og innovationsaktiviteter inden for det maritime område. Vi skal målrette vores investeringer i forskning og innovation og sikre et større afkast.
Med lanceringen af innovationsstrategien har regeringen derfor taget initiativ til at samle kræfterne. Sammen med de øvrige partier i Folketinget er regeringen nu nået til enighed om at oprette én samlet innovationsfond.
Danmarks nye innovationsfond skal fremtidssikre vores forsknings- og innovationssystem.
Fonden skal omsætte samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter. Fonden får et samlet budget på omkring 1,5 mia. kr. om året.
Og etableringen af fonden åbner nye muligheder for mere sammenhængende og slagkraftige investeringer i forskning og innovation.
Det vil også styrke vilkårene for innovation og udvikling i Det Blå Danmark.
Det Blå Danmark skal sætte kursen
Det Blå Danmarks fundament er stærke danske kompetencer - på alle områder, lige fra søfarende til forskere.
Vækstpotentialet i Det Blå Danmark skal udnyttes gennem tværgående partnerskaber mellem stærke forskningsmiljøer, deltagende virksomheder og omstillingsparate uddannelser.
Regeringens strategi er at lytte og samarbejde med de mange aktører, der befolker Det Blå Danmark.
Vi følger op på de initiativer, der allerede er sat i søen, i tæt samspil med parterne. Og vi er fortsat parate til at se på, hvordan vi bedre kan udnytte udviklingsmulighederne i Det Blå Danmark.
Det er tydeligt, at ting kan ske, når viden og kompetencer forenes på tværs.
Det Blå Danmark kan og skal sætte kursen.
Tak for ordet.