Det talte ord gælder.
God formiddag.
Tak til Novozymes og BRIDGE-konsortiet for at hjælpe ministeriet med dette informationsarrangement om det store offentlig-private partnerskab for de biobaserede industrier i Europa. Og tak til Landbrug og Fødevarer for at lade os låne disse fine lokaler.
Tillad mig at starte med et sceneskifte. For to dage siden afholdt jeg sammen med Det Europæiske Rumagentur et pressemøde i Planetariet, hvor det blev offentliggjort, at den danske astronaut Andreas Mogensen skal på mission i rummet.
Det er stort for Danmark, for dansk rumfartforskning, og det er stort for de danske virksomheder, der udvikler udstyr og sikrer support til satellitter og missioner i rummet.
Og det er selvfølgelig fantastisk for Andreas Mogensen, der bliver den første dansker i rummet – og udlever en drengedrøm.
Det koster betragtelige summer at holde en astronaut svævende i rummet. Andreas fortalte, at hans rumdragt alene koster 1 million kroner om året at vedligeholde!
Man sender ikke bare lige en bemandet rumraket af sted. Det kræver intens forskning, internationalt samarbejde og langsigtede investeringer.
Det samme kan man sige om den biobaserede økonomi. Og derfor giver det i høj grad mening, at EU samarbejder, og udnytter det grønne forspring vi har til også at øge den samlede konkurrencedygtighed, vi har som region.
EU er et fællesskab, hvor vi arbejder sammen. Og når man samarbejder, klarer man sig bedre end, hvis man står alene.
Den biobaserede økonomi handler grundlæggende om, at de varer, der i dag fremstilles af fossile ressourcer, i stedet fremstilles af biomasse.
Det handler om, at den del af biomassen, der ikke er egnet til fødevarer som halm, majsstængler, alger, og organisk affald, kan udnyttes.
Det handler om, at brændstof, kemikalier, lægemidler og materialer bliver produceret ud fra biomasse i stedet for på basis af kul, olie og naturgas.
Danske forskningsmiljøer, virksomheder og landbrug har en stærk position i kapløbet om at finde biobaserede løsninger. Men vi er for små i Danmark til at levere alle løsningerne. Det koster rigtigt mange penge at udvikle og teste nye produkter og at opbygge den nødvendige infrastruktur – som f.eks. fremtidens grønne bioraffinaderier.
Men går vi sammen med partnere i EU, får vi styrke, der gør det muligt for os at blive konkurrencedygtige i en skærpet global konkurrence.
Derfor hilser jeg det meget velkomment, at danske virksomheder - ikke mindst Novozymes - har været så aktive i forberedelsen af BRIDGE.
Den biobaserede økonomi og Danmarks potentiale
Jeg vender tilbage til både EU og BRIDGE partnerskabet - men jeg vil gerne først se på potentialet i den biobaserede økonomi, de globale udfordringer og de danske styrkepositioner.
Det er velkendt, at de globale ressourcer er sat under pres af en stadigt voksende befolkning i sammenhæng med stærk økonomisk vækst, ikke mindst i Asien:
- Det fører til stigende priser på råvarer
- Det fører til pres på miljøet i forhold til adgang til ren luft og vand
- Og det påvirker klimaet gennem udledning af
drivhusgasser.
Det skaber alt sammen behov for en betydelig omstilling af vores forbrugsmønstre og produktionsmetoder.
Den samfundsøkonomiske driver for den biobaserede økonomi er netop det pres på ressourcer, som den globale vækst udløser.
Det giver nogle politiske udfordringer, men i høj grad også nye vækstmuligheder for virksomheder, der kan levere svarene på de udfordringer. Og Danmark er klar til de udfordringer.
Danske forskningsmiljøer, virksomheder og dansk landbrug er rigtig godt rustet til den biobaserede økonomi. Og vi står stærkt inden for produktion, forarbejdning, distribution og forbrug af fødevarer, foder og nonfood.
Vi har i Danmark kompetencer gennem hele den biobaserede værdikæde:
- Et konkurrencedygtigt landbrug og en god infrastruktur til håndtering af biomassen
- Vi har en lang række stærke små – og mellemstore virksomheder - f.eks. maskinfabrikanter, leverandører af kontrolanlæg og elektriske komponenter, der er en forudsætning for bioøkonomien
- Vi har verdensførende virksomheder inden for bioteknologi og udviklingen af mikroorganismer og enzymer
- Og stærke kompetencer i forskningsinstitutioner og innovationscentre, som kan understøtte virksomhederne i at udvikle nye produkter og processer.
Og der er noget at komme efter. Markedet vokser dag for dag. Adskillige analyser har dokumenteret de vækstpotentialer, der ligger i den biobaserede økonomi. F.eks. vurderes det, at omsætningen af biobaserede kemikalier vil stige fra 900 mia. kr. i 2010 til over 3.000 mia. kr. i 2025.
I dag konkurrerer biobaserede materialer allerede på markedet og bruges f.eks. til at lave Coca Cola flasker, plastik og kompositmaterialer i flere kendte bilmærker.
Og de anvendelser åbner op for et massivt markedspotentiale, hvis omkostningerne til produktionen bliver konkurrencedygtige.
EU’s satsning på bioøkonomi og BRIDGE
Under det danske formandskab sidste år lancerede EU-Kommissionen en strategi for bæredygtig bioøkonomi.
Strategien har overordnet tre hovedelementer:
- Investeringer i forskning, innovation og færdigheder inden for bioøkonomien
- Udvikling af markeder og konkurrenceevne inden for bioøkonomiske sektorer
- Og endelig en styrket koordinering af politikken og inddragelse af interessenter.
Investeringer i forskning og innovation på området er en god forretning. Det vurderes, at hver euro, der investeres i den EU-finansierede bioøkonomiske innovation, giver 10 euro værditilvækst i de bioøkonomiske sektorer i 2025.
Det offentlig-private partnerskab BRIDGE er et væsentligt element i implementeringen af den europæiske bioøkonomistrategi.
Og BRIDGE er et godt eksempel på de muligheder, der ligger i Horizon 2020, som er EU’s forskningsprogram på svimlende 80 mia. euro.
EU-Kommissionen foreslår, at EU over Horizon 2020-budgettet bevilliger BRIDGE 1 mia. euro i 2014-2020.
Tilsvarende har industrien forpligtet sig til at bidrage med 1,0 til forskning og innovation samt yderligere 1,8 mia. euro, til store demonstrations- og flagskibsanlæg.
Det har været imponerende så hurtigt og effektivt industrien har været i stand til at forberede samarbejdet og finde finansiering. Og det er på mange områder et skoleeksempel på, hvordan et offentlig-privat partnerskab kan etableres.
Nu håber jeg, at vi i Rådet - hvor vi har en diskussion af Kommissionens forslag i slutningen af næste måned - kan blive enige.
I kan være sikre på, at dette er en dansk mærkesag. Det er sund logik at gå sammen om at løse udfordringerne i en tid, hvor investeringerne og jobs søger uden om Europa.
Mange nye teknologier og produktudviklinger strander på vejen fra petriskål til storproduktion. For nye teknologier er dyre at udvikle og afprøve, og her kan BRIDGE hjælpe.
Ambitionen er, at BRIDGE vil styrke Europas position inden for biobaserede teknologier på tværs af hele værdikæden fra forskning til udvikling - og til kommerciel skalademonstration af biobaserede teknologier.
Jeg kan kun bakke op om, at flere danske virksomheder og vidensinstitutioner samarbejder mere med andre europæiske lande og søger finansiering i EU.
Men I vil måske med rette spørge, hvad gør regeringen for, at vi styrker den danske position inden for bioøkonomien yderligere?
Regeringen satser massivt på uddannelse, forskning og innovation. Også i en tid, hvor riget fattes penge.
Det fremgår også tydeligt af forslaget til finansloven for 2014. Regeringen budgetterer i 2014 med 20,8 mia. kroner til offentlig forskning på finanslovsforslaget svarende til 1,09 procent af BNP.
Forslaget opfylder således løftet, som vi gav ved vores tiltrædelse, om at målsætningen, om at 1 procent af BNP skal anvendes til offentligt finansieret forskning, er et gulv og ikke et loft. Kunne vi nøjes med den 1. pct. så ville der være 1,6 mia. kr. mindre til forskning.
Regeringen garanterer samtidig uddannelsernes basisbevillinger i de kommende tre år.
For universiteterne betyder det, at basisforskningsbevillingerne videreføres med 8,4 mia. kroner årligt, som de ved, de kan regne med de kommende tre år. Det er et niveau, der aldrig har været højere.
Samtidig lancerede regeringen sidste år Danmarks første nationale innovationsstrategi – der er et paradigmeskift for den fremadrettede og mere efterspørgselsdrevet innovationspolitik.
En afgørende faktor her er netop, at efterspørgsel efter løsninger på konkrete samfundsudfordringer skal prioriteres meget højere i den offentlige innovationsindsats.
Innovationsstrategien skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse.
I sammenhæng med strategien er en bred kreds af relevante aktører blevet inviteret til at deltage i udarbejdelsen af en kortlægning af Danmarks udfordringer og innovationsbehov – også kaldet INNO+., som netop peger på de steder, hvor vi har mulighed for at tage innovationsspring og pege på nogle af de samfundsudfordringer, vi kan løse inden for en overskuelig fremtid.
INNO+ skal skabe et solidt, fagligt grundlag for at prioritere markant større og mere fokuserede innovationssatsninger end, hvad der tidligere er gjort – de såkaldte samfundspartnerskaber.
Der er kommet omkring 450 indspil, der nu bliver bearbejdet yderligere med henblik på at udarbejde det endelige viden- og prioriteringsgrundlag, som skal være klar til efterårets finanslovsforhandlinger.
For at styrke slagkraften i vores innovationsindsats, som er ganske slagkraftig, men som også er spredt på mange forskellige ordninger og organer, så foreslår vi at samle det i en stor innovationsfond med et budget på 1,5 milliarder kroner, som skal sikre, at offentlige og private investeringer i forskning og udvikling omsættes til konkrete løsninger på samfundets udfordringer.
Med en lidt frisk omskrivning af et gammelt slogan kan man sige fra forskning til forandring.
Og det er oplagt, at Innovationsfonden også er relevant for virksomheder og vidensinstitutioner inden for den biobaserede økonomi.
Vi skal bruge EU mere
Den hastigt voksende biobaserede økonomi er kommet på dagsordenen i hele den industrialiserede verden i takt med ønsket om sikkerhed i energiforsyningen, i takt med olieprisernes himmelflugt - og udsigten til, at de fossile ressourcer svinder ind.
Den danske udfordring er også EU’s udfordring. Derfor er det afgørende, at vi samarbejder om løsninger.
Vi har gode muligheder for at lægge os i førertrøjen, og vi er velrenommeret og opfattes som et land, der er langt fremme.
Går vi sammen med partnere i EU, så får vi styrke og kritisk masse til at komme helt frem i en benhård global konkurrence. Her kan vi finde de kræfter, som vi ikke har alene.
EU’s fonde og politikker er ikke kun vej til finansiering af væsentlige projekter, det er også en katalysator, der kan understøtte og drive en ny økonomi og dermed få skabt nogle jobs, der hvor de gamle forsvandt i Europa og i Danmark.
Derfor kan jeg kun endnu engang byde velkommen til dette vigtige arrangement om de danske udfordringer og muligheder, om det spændende partnerskab BRIDGE, som er et banebrydende offentligt-privat partnerskab i EU og håbe, at vi i fællesskab og med det engagement, der lægges for dagen indløse noget af det potentiale, der findes i den biobaserede økonomi.
Jeg håber I får en udbytterig dag.
Tak for ordet.