Det talte ord gælder.
Deres Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, mine damer og herrer.
Jeg er glad for, at I er mødt op her i Københavns Universitets festsal, og er med til at gøre dagen til en festlig begivenhed.
Jeg vil gerne sige særlig tak til HKH Kronprinsesse Mary, der er protektor for Forskningens Døgn og med til at markere åbningen i dag. Og også en særlig tak til rektor Ralf Hemmingsen for at stille de flotte rammer til rådighed.
Endelig en varm velkomst til Stenhus Gymnasium, Kongsholm Gymnasium og HF – og ikke mindst mit eget gamle Risskov Gymnasium! Er I der?
Forskning handler om det vi ikke ved
Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag.
Forskning handler grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Det handler om store idéer. Og evnen til at tænke det utænkelige.
Tag den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla, som havde følgende forudsigelse:
"Det vil være muligt for en forretningsmand i New York at diktere en tekst og med det samme få den printet ud i sit kontor i London.
Han vil uden videre kunne ringe op fra sin telefon til en hvilken som helst abonnent på kloden.
Et billigt instrument, ikke større end et ur, vil give ejeren mulighed for overalt at høre musik, politiske taler, foredrag eller gudstjenester fra hvor som helst i verden.
På samme måde vil ethvert billede og enhver tekst øjeblikkeligt kunne overføres fra et sted til et andet".
Lyder det realistisk? Ja, sådan ser verden ud omkring os. Men citatet er over 100 år gammelt. Så dengang har man stensikkert rystet på hovedet.
Det har heller ikke gjort det lettere for Nikola Tesla at forklare sig – at han faktisk var lidt sær. Han var sygeligt angst for bakterier, forelsket i en due og ekstremt optaget af, om alle hans handlinger gik op i tallet tre!
Nikola Tesla opfandt hverken internettet eller mobiltelefonen. Men faktisk opfandt han radioen, selvom han først fik æren for det efter sin død.
Nikola Tesla var nok lidt ualmindelig. Men de fleste forskere er faktisk helt almindelige. De har blot en ualmindelig nysgerrighed.
Og forskning er altså ikke verdensfjern. Tværtimod. Forskningen er i den grad virkelig og en del af hverdagen.
Faktisk arbejder over 84.000 mennesker med forskning i Danmark.
Og vi bruger over 50 milliarder kroner på forskning om året.
Forskning i hverdagen
Vi møder forskningen hver dag. Det er muligt, at forskning i hverdagen kan være usynlig for det blotte øje. Men hvis vi kigger lidt nærmere omkring os, kan forskning ses over det hele.
Der er forskning bag den medicin vi tager – lige fra en Panodil til livsforlængende behandlinger. Der er forskning bag den teknologi, der gør vores hverdag nemmere og sjovere – fra køleskabet til komfuret og fra fjernvarme til fjernsynet.
Og det bedste ved det hele er, at hver gang vi bliver klogere på noget, så viser der sig nye uudforskede områder. Vi bliver aldrig færdige.
Vi skal leve af forskning
Vi kan ikke undvære forskningen. Og det er samtidig fundamentet for vores velstand.
For i Danmark kan vi ikke leve af at producere ting billigt og løbe hurtigt. Vi skal være klogere end de andre. Vi skal leve af viden. Så vi skal være glade for, at der er nogle, der lever for forskningen.
Forskning betyder noget for os alle.
Derfor er Forskningens Døgn for alle. Og der er i år 600 spændende arrangementer i hele landet.
- Man kan høre om blodpropper i hjertet, tvillingestudier og d-vitaminer, og se hvor meget strøm et teenageværelse bruger.
- Man kan høre om liv i universet, europæisk historie, smage på ristede melorme og jagte 70 mio. år gamle fossiler ved Møns Klint.
- Og man kan lave sin egen ost og se hvor mange støvmider, der bor i ens hovedpude.
Mulighederne er mange. Og jeg håber, at Forskningens Døgn kan inspirere både piger og drenge til at opdage det fantastiske ved forskning. Og forhåbentlig er der nogle af jer gymnasieelever her i dag, der vælger at gå forskervejen.
Jeg glæder mig til lidt senere, hvor stjerner med sjerner skal battle i forskningsformidling. Ti unge ph.d.-studerende med tre minutter hver til at forklare deres forskning!
Det er muligt, at de ikke er så excentriske som vores ven fysikeren Nikola Tesla. Men man skal være ualmindelig skarp, når man skal forklare avanceret forskning på tre minutter.
Det er vigtigt at skabe begejstring for det videnskabelige område, så det inspirerer unge mennesker.
Og det er af afgørende betydning, at der ikke bare bliver forsket, men at forskningen også bliver anvendt. Forskningen skal ud i verden – derud hvor den kan virke og gøre gavn for mennesker og samfund. Derfor er det også vigtigt, at forskning bliver formidlet. Det gælder i uddannelse. Og det gælder i den brede befolkning.
Jeg er fast besluttet på at åbne vores forskningsinstitutioner yderligere op mod omverdenen.
Derfor levende formidling.
Derfor kommunikation med omverdenen.
Derfor Forskningens Døgn. Som det hermed er mig en fornøjelse at åbne.