Det talte ord gælder.
Tak for invitationen. Tak til CBS, DTU, KU, SDU, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer. Og ikke mindst tak til Venstre for invitationen til denne spændende konference.
Jeg tror, at alle her i salen anerkender forskningens betydning for Danmarks konkurrenceevne. Regeringen sætter handling bag. Tre paradigmeskift er grundlaget for regeringens forskningspolitik.
- Vi prioriterer og investerer mere i forskning.
- Vi skaber bedre sammenhæng mellem erhvervspolitik og forskningspolitik.
- Og vi sætter for alvor fokus på, hvordan vi omsætter forskning til vækst, forandring og arbejdspladser i Danmark.
I finansloven for 2013 sikrede vi et højt bevillingsniveau til forskning, innovation og videregående uddannelser. Det samlede offentlige forskningsbudget i 2013 udgør 20,3 mia. kr. svarende til 1,09 pct. af BNP – det har aldrig været højere i kroner og øre, og det har aldrig udgjort en større andel af BNP.
Det er afgørende for regeringen, at Barcelona målsætningen om anvendelse af 1 pct. af BNP til offentlig forskning ikke opfattes som et loft og en grænse, men i stedet opfattes som et gulv og som et minimum.
Samtidig har vi styrket universiteternes handlefrihed, da basisforskningsmidler nu fastsættes for en treårig periode - hvor det før var for et år ad gangen. Det giver universiteterne bedre muligheder for at planlægge deres investeringer i forskning.
Og det er der allerede flere, der har kvitteret positivt for. Jeg kan blandt andet nævne, at Syddansk Universitet har lettet på låget for egenkapitalen og nu har afsat et trecifret millionbeløb til konkrete strategiske forskningsindsatser.
Og når jeg ligger vægt på, at der er tale om konkrete strategiske forskningsindsatser, så er det i forsøget på at aflive den noget ufrugtbare myte i den forskningspolitiske debat om, at man enten forsker strategisk eller er ude på universiteterne.
Pointen er, at når man giver universiteterne en bevillingssikkerhed, så betyder det altså også bedre vilkår for både den strategiske og den grundlæggende forskning.
Klar sammenhæng mellem erhvervspolitik og forskningspolitik
I går kom regeringen med Vækstplan DK – stærkere virksomheder, flere jobs. Vækstplanen opstiller ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Og vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser.
Private investeringer i forskning og innovation er i den sammenhæng helt afgørende – det er forudsætningen for, at vi kan skabe vækst. Danske virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er 15 pct. mere produktive end virksomheder der ikke investerer.
Danmark har som bekendt tilsluttet sig Barcelona-målsætningen om, at landene skal investere mindst 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. Heraf skal den offentlige forskning tegne sig for 1 pct. og den private forskning 2 pct - som sagt efter vores opfattelse - som et minimum.
Flere af de lande, vi konkurrerer med, ligger altså også over den målsætning, så der er god grund til også at se denne målsætning som et gulv og ikke et loft. Derfor har vi også i Vækstplan DK konkrete initiativer, der sigter mod at gøre det mere attraktivt at investere private midler i forskning.
Det drejer sig om forslaget om større skattekreditter, når virksomheder investerer i forskning og udvikling. Vi foreslår således, at femdoble skatteværdien af det beløb, hvormed man kan fradrage underskud, der kan henføres til investeringer i forskning og udviklingsaktiviteter.
Vi forhøjer beløbet fra 5 mio. kr. til 25 mio. kr. Det betyder en kapitalindsprøjtning for særligt små virksomheder og for nystartede virksomheder. Og det betyder også langt bedre muligheder for videnstunge iværksættere og for at tiltrække investeringer, idet investeringerne nu i langt højere grad går direkte til forskning.
For det andet vil vi med Vækstplan DK give bedre vilkår for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. De har i dag gunstige skattevilkår, men de begrænses, hvis man efter et ophold uden for Danmark ønsker at vende hjem til den samme arbejdsgiver. Det gør vi op med i den nye vækstplan.
Det handler samlet set om – sammen med en hærskare af andre små og store initiativer - at vi tror på, at stærkere virksomheder betyder flere jobs i Danmark.
Innovation og vækst
I lørdags var jeg inviteret med til et arrangement i Aarhus organiseret af frivillige studerende – emnet var social innovation. 100 studerende var samlet for at finde nye innovative og bæredygtige løsninger på konkrete samfundsudfordringer inden for sundhed, beskæftigelse, energi og miljø.
En drivkraft for de unge var ønsket om at gøre en forskel. At få lov til at bruge deres teoretiske viden i praksis og på problemer stillet til rådighed af personer og virksomheder fra den virkelige verden.
Og jeg kunne næsten fristes til at bruge Landbrug og Fødevares slogan: Fremtiden er ikke så sort, som den har været. For det var noget helt særligt at opleve de studerendes virkelyst, engagement og idérigdom.
Det skaber fortrøstning, synes jeg, i forhold til, hvad det er, der skal skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark – at vi har unge mennesker, som er interesserede i at tænke, i at skabe og i at udvikle nye løsninger.
Og det er sådan set også det bærende i den innovationsstrategi, som regeringen præsenterede før jul - den første samlede nationale innovationsstrategi nogensinde. Strategiens overordnede formål er at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse.
Og konkret sætter vi os tre overordnede målsætninger med innovationsstrategien:
- Vi vil have flere innovative virksomheder.
- Vi vil have flere private investeringer i forskning og udvikling.
- Vi vil have flere højtuddannede i private virksomheder.
På alle tre parametre – uanset at vi over de seneste år har investeret mere og mere i forskning og i øvrigt talt mere og mere om innovation – ligger vi relativt ringe, selvom vi kan måle os med de bedste i forhold til vores forskningsbudget.
Og det er da ærgerligt, at vi har et land, som har prioriteret så mange ressourcer til forskning og udvikling, og så opleve at vi alligevel har færre innovative virksomheder end andre lande – også end de lande der investerer færre midler på området.
Og det er også ærgerligt at se, at de store offentlige investeringer ikke i tiltrækker private investeringer i forskning i ligeså høj grad som i de andre lande.
Og endelig er det ærgerligt, at vi ikke gode nok, når det handler om at få højtuddannede ansat i den private sektor. Innovative medarbejdere er et af de væsentligste bidrag til at omsætte viden til konkrete produkter og tjenester.
Også på dette område har vi derfor sat os mål, der skal medvirke til, at vi kommer til at ligge blandt de bedste i OECD. Alt dette gør vi samtidig med, at vi vil arbejde mere målrettet med at skabe innovative løsninger på globale samfundsudfordringer.
Samfundsudfordringer som dels er politiske udfordringer på tværs af landegrænser, men som også medfører en stigende efterspørgsel på tværs af landegrænser. Strategien sætter ind på tre områder:
- Efterspørgsel efter løsninger på konkrete samfundsudfordringer skal prioriteres højere i den offentlige innovationsindsats.
- Der skal være mere samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner – og mere effektive innovationsordninger
- Og endelig skal vi have en kulturændring i uddannelsessystemet med større fokus på innovation.
Strategien indeholder 27 konkrete initiativer, der skal bidrage til at løfte Danmarks innovationskapacitet. Jeg vil gerne fremhæve to større initiativer:
- Den første handler om etablering af samfundspartnerskaber.
- Og den anden handler om, at vi skal se på, hvordan vi kan gøre innovationsordningerne bedre, så vi får mere vækst for pengene.
Månegrisen
Men hvad mener vi med samfundspartnerskaber? Lad mig komme med et eksempel. For vi igangsætter allerede fire pilotpartnerskaber her i 2013. Et af dem kalder vi månegrisen.
Danmark eksporterer svin og svinekød for i omegnen af 30 mia. kr. om året. Og en tredjedel af arbejdspladserne i landbruget og fødevareproduktionen ligger i svinesektoren.
Udfordringen i dag er, at hensyn til miljøet sætter en naturlig grænse for den danske svineproduktion. Innovationsstrategiens svar er et partnerskab bestående af arkitekter, miljøeksperter, svineavlere og Danmarks fremmeste teknologer.
Det partnerskab skal i løbet af tre år udvikle en hypermoderne grøn svinestald uden miljøbelastning, med høj dyrevelfærd og øget produktivitet. Det er der formegentlig ingen svineavler, der lige – helt og alene - har råd til at satse på.
Men fordi vi går sammen i et partnerskab, der efterspørger denne konkrete løsning, så tror vi på, at det kan føre til et teknologispring. Et teknologspring som måske også – fordi der er et politisk commitment fra start - kan betyde, at vi genovervejer, hvordan vi regulerer svineproduktionen i Danmark.
Vi skal have svineproduktion uden at belaste omgivelserne med kvælstof, fosfor og klimagasser. I dag er det teori, men vi vil gøre det til virkelighed. Målet er vildt og ambitiøst, som da amerikanerne besluttede at sende en mand på månen. Det er et man on the moon project. Eller som vi kalder det månegrisen.
Men lykkes det, at afkoble produktion og miljøbelastning, skaber det nye arbejdspladser, eksport og vækst. Og jeg ved, at fødevareerhvervet i Danmark ikke længere kun opfatter sig selv som global leverandør af kvalitetsprodukter.
Men er meget bevidst om, at erhvervet i fremtiden skal komme med innovative løsninger på samfundets udfordringer indenfor energiforsyning, miljø, medicin og dyrevelfærd.
Derfor er samfundspartnerskaberne en vigtig del af innovationsstrategien. Der skal skabes en række ambitiøse samfundspartnerskaber, der tager udspring i såvel nationale som globale samfundsmæssige udfordringer.
Tanken er, at disse partnerskaber skal udgøre op til en tredjedel af midlerne fra de nuværende offentlige investeringer i forskning, teknologisk udvikling og innovation.
Der er altså tale om en indsats i stor skala, hvor vi helt konkret forsøger at lave innovations- og teknologispring, de steder hvor vi kan se, at den globale efterspørgsel sætter dagsordenen.
En ny og bedre rådsstruktur
Et andet centralt initiativ i innovationsstrategien er en reform af det rådssystem, der understøtter forsknings- og innovationsaktiviteter.
Den internationale evaluering sidste år pegede på, at der er unødigt mange kasser i forhold til de beløb, der udmøntes. Og fra brugerenes side har der været kritik af en ufokuseret og knopskudt innovationsjungle. Det har vi lyttet til og taget bestik af.
Forenkling vil være et grundprincip i reformen af rådssystemet. Det skal være lettere for specielt mindre virksomheder at finde de rigtige ordninger. Samtidig skal der skabes bedre muligheder for større, sammenhængende investeringer.
Og der skal være en tættere kobling mellem forskning, innovation og erhvervsudvikling. Vi ønsker at skabe en samlet og fleksibel indsats, hvor der går en lige linje fra udvikling af viden til udvikling af teknologier. Så eksempelvis prioriteringen af satsninger rettet mod store samfundsmæssige udfordringer er mere koordineret. Så synergier udnyttes. Og overlap undgås.
Regeringen ønsker at gennemføre en reform af den del af rådsstrukturen, der understøtter strategisk forskning, innovation og teknologiudvikling. Vi vil tage de bedste erfaringer og metoder fra Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden og sørge for, at det er dem, der sætter dagsorden i en samlet, styrket og forenet koordineret innovationsindsats i Danmark.
Eksempelvis er Højteknologifondens model for opfølgning og aktiv involvering blevet rost af forskellige interessenter. Der er god grund til at videreføre disse arbejdsmetoder, særligt, når det gælder projekter med store bevillinger.
Vi skal tage det bedste fra de tre råd, og etablere noget slagkraftigt. Og vi skal holde fast i det overordnede formål; at få mest mulig værdi ud af de betydelige offentlige investeringer inden for forskning og innovation.
Viden og produktion hører sammen
Tillad mig en lille afstikker til uddannelsesområdet.
Her i weekenden udtrykte DIs direktør Karsten Dybvad sin bekymring for erhvervsuddannelserne; For få vælger en erhvervsuddannelse og uddannelserne mangler prestige. Jeg er enig med Dansk Industri.
Og når regeringen ønsker den dygtigste generation nogensinde – så handler det ikke om, at alle skal have en studenterhue. Regeringen vil i 2013 fremlægge et udspil til reform af erhvervsuddannelserne, blandt andet med henblik på at flere vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen
Det er regeringens mål, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, samt at flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. De ufaglærte jobs vi har mistet under krisen, kommer næppe igen.
Men det er ikke det samme som at sige, at produktions- og fremstillingsvirksomhed i Danmark er fortid. Det er en alt for gammeldags og snæver forestilling om fremstillingsvirksomheder, hvis man tror, at det er tilfældet.
Viden, uddannelse og produktion hænger uløseligt sammen – de er hinandens forudsætninger i et moderne samfund. Innovation hænger sammen med produktion. Vi kan ikke outsource alt væk. Så vi har i høj grad brug for faglært arbejdskraft.
Jeg vil gerne i den sammenhæng understrege, at i finansloven har vi afsat 40 mio. kr. til forskning i fremtidens produktionssystemer og nye innovationsformer. Det er forskning som skal bidrage til at udvikle fremtidens effektive produktionssystemer og nye innovationsformer.
Hver anden krone, der tjenes hjem til Danmark, kommer fra dansk produktion. Det tror jeg godt, at vi kan blive enige om er værd at forske i.
Stærkere virksomheder og flere jobs
I en tid med økonomisk krise er det vigtigt ikke at miste det lange sigte. Vækstplan DK sætter en klar retning for arbejdet med at forbedre vilkårene for private virksomheder, bedre uddannelse og øget beskæftigelse.
Vi kan ikke vende Danmarks konkurrenceevne fra den ene dag til den anden. Der er ingen snuptagsløsninger. Men netop investeringer inden for uddannelse og forskning bidrager til stærkere virksomheder, flere jobs og langtidsholdbar vækst.
- Det er derfor, at regeringen prioriterer og investerer i forskning.
- Det er derfor, at vi ønsker at skabe bedre sammenhæng mellem erhvervspolitik og forskningspolitik.
- Og det er derfor, at vi for alvor har sat innovation på dagsordenen.
Tak for ordet.