Det talte ord gælder
Kære alle sammen.
Dear General Director Robert-Jan Smits, it is a pleasure having you here.
Det er en stor fornøjelse at være med til at markere starten på Horizon 2020. Og det er herligt at se så mange deltagere her i dag
Jeg vil gerne indlede med en historie fra den nordjyske stationsby Støvring.
Her 20 kilometer syd for Aalborg ligger virksomheden Mekoprint. Mekoprint blev grundlagt tilbage i 50’erne. Og startede med at producere metalskilte til mærkning af motorer, pumper og landbrugsmaskiner.
I dag er Mekoprint en højteknologiskvirksomhed med et bredt og avanceret produktprogram og leverer løsninger til blandt andet elektronikindustrien.
Der er 300 ansatte. En del af produktionen bliver udført i Polen og Tjekkiet. Og der er etableret et lokalt kontor i Hong Kong.
Et af Mekoprints nye produkter er plastbaserede solceller. Normalt laves solceller af silicium, hvilket både er dyrt og besværligt.
Ideen til plastsolceller er undfanget på Danmarks Tekniske Universitet Risø. Men det er den tidligere skiltefabrik i den anden ende af landet, som kan producere dem.
Mekoprint og forskere fra DTU Risø har samarbejdet i flere år. Og gennem en bevilling fra EU’s 7. rammeprogram er samarbejdet blevet yderligere styrket.
I EU-projektet der udover DTU tæller forskningspartnere i Israel, Tyskland og Holland, er ambitionen at forbedre plastsolcellernes levetid og effektivitet.
En længere levetid og større effektivitet vil afgørende styrke solcellernes kommercielle muligheder. Og det kan måske blive en af fremtidens smarte teknologier til at skaffe os strøm fra vedvarende energikilder.
Det største forskningsprogram i EU’s historie
Selvom samarbejdet mellem Mekoprint og DTU fik tilskud fra EU’s 7. rammeprogram, er historien om solcellerne i Støvring også et godt billede af ambitionerne med Horizon 2020.
Det handler om samarbejde mellem forskere og erhvervsfolk. Det handler om at bygge bro mellem forskning, innovation og produktion. Det handler om at skabe vækst og nye arbejdspladser. Og så handler det om at finde løsninger på de store udfordringer, vi står overfor i verden.
Der er også forskelle mellem de tidligere forskningsprogrammer og Horizon 2020.
For det første er der netop i Horizon et stærkt fokus på at finde løsninger på fremtidens store samfundsmæssige udfordringer: miljø, klima, fødevaresikkerhed, en aldrende befolkning og energimangel.
For det andet har Horizon i endnu højere grad end tidligere rammeprogrammer fokus på små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder får f.eks. mulighed for at søge om støtte til at markedsmodne projektresultater.
For det tredje skal Horizon 2020 sikre, at Europa og europæiske virksomheder er globalt førende inden for en række strategiske vækstteknologier.
Og endelig er der størrelsen til forskel. Horizon 2020 bliver det største transnationale forsknings- og innovationsprogram i verden og i EU’s historie.
Danske fingeraftryk på Horizon 2020
Når Horizon 2020 går i luften den 1. januar 2014, er det med særlige danske fingeraftryk.
Under det danske EU-formandskab i foråret 2012 sad vi for bordenden, da programmets arkitektur skulle tegnes og fastlægges.
Det har været en dansk prioritet, at samfundsvidenskab og humaniora bliver en vigtig del af Horizon. Og det har været en dansk mærkesag, at Horizon bliver administrativt enkelt program. Mindre papirarbejde – og mere forskning og innovation. Det har været mantraet. Og det er lykkedes.
I Horizon 2020 bliver der et fælles regelsæt. Herunder enklere modeller for medfinansiering af projekter.
Og den tid det i gennemsnit tager fra at en ansøgning bliver sendt af sted, til der bevilges tilskud bliver afkortet med 100 dage.
Forenklede regler. Kortere svartider. Det er alt i alt et program, der bliver mere tilgængeligt og lettere at arbejde med.
Og så har vi også sikret det, som nogen kalder den femte frihed – nemlig den frie bevægelighed for viden og forskere – styrkes ved, at alle midler fortsat uddeles, ikke afhængigt af hvor, man kommer fra, men hvor dygtig man, er og kvaliteten af de projekt, der lægges frem.
Europas dagsorden er Danmarks dagsorden
Horizon 2020 skal styrke Europas videnskabelige position i verden. Og sikre, at Europa er førende inden for en række strategiske vækstteknologier.
Programmet er en vigtig del af dagsordenen om at skabe vækst og nye jobs i Europa. Det er en afgørende del af svaret på den vækstkrise Europa oplever, og som vi også oplever i Danmark. Og på hvad vi skal leve af i fremtiden.
Europas dagsorden er Danmarks dagsorden. Og Horizon 2020 flugter fint med regeringens ambitioner og initiativer.
Det gælder Danmarks nationale innovationsstrategi, hvor målet er at sikre en tættere kobling mellem forskning, uddannelse og innovation i virksomhederne.
Det gælder INNO+, som er et inspirations- og prioriteringsgrundlag for nye, intelligente investeringer i innovation.
Og det gælder den nye etablering af Danmarks Innovationsfond, som netop skal sikre, at investeringer i forskning og udvikling omsættes til konkrete implementerbare løsninger på samfundets udfordringer, vækst og job.
I skal hjemtage 1 million kroner hver
Over de næste syv år vil der blive bevilliget 525 milliarder kroner til forskning og innovation gennem Horizon 2020. Det betyder selvsagt kæmpestore muligheder for danske virksomheder, videninstitutioner og forskere.
Det er afgørende, at vi er ambitiøse og udnytter mulighederne. Der er flere penge end nogensinde. Der er enklere regler. Og der er kortere svartider.
Men det betyder ikke, at der er nogen let smutvej eller et enkelt kodeord, der åbner pengekassen i EU. Nej, konkurrencen om midlerne er benhård. Og vi skal i den grad gøre os umage for at få del i midlerne.
I dag har danske ansøgere en høj succesrate i de europæiske forskningsprogrammer. Det skal vi fortsætte med at have. Og regeringen vil gerne give en hånd med.
Derfor har vi foreslået at afsætte 26 millioner kroner fra forskningsreserven til initiativer, der hjælper danske virksomheder og vidensinstitutioner med at få del i
midlerne fra Horizon 2020.
Vi skal have flere gode historier som solcellerne fra Støvring. Vi skal have endnu flere perspektivrige samarbejder mellem forskere og erhvervsfolk. Og vi skal have flere samarbejder på tværs af fag, brancher og lande.
Regeringen har sat et ambitiøst mål om at hjemtage 2,5 procent af midlerne i Horizon 2020. Det svarer til 1,5 milliarder kroner om året.
Det er ambitiøst, fordi det gamle mål var 2,36 procent.Og det er ambitiøst, fordi konkurrencen er endnu skrappere nu.
Udeover af åbenlyse økonomiske grunde for at hjemtage midler, så er det også et kvalitetsparameter at kunne hjemtage europæiske midler. Derfor kan vi se det som øget kvaltiet, hvis vi opnår øget hjemtagning fra de europæiske programmer.
Horizon 2020 adskiller sig fra lotto ved, at det ikke er heldet, der afgør, om man får penge. Det er derimod ens dygtighed. Det er kvaliteten af den ansøgning, man sender. Heldigvis.
Opnår Danmark at hjemtage 2,5 procent svarer det til, at cirka 3.500 danske forskningsinstitutioner og virksomheder deltager i Horizon i perioden 2014-2020.
Hidtil er hver fjerde danske ansøgning blevet imødekommet i 7. rammeprogram. Og ud fra den erfaring skal cirka 14.000 danske projekter søge finansiering fra Horizon 2020 for, at Danmark kan nå det nye mål.
Vi kan også opstille et endnu enklere regnestykke. Vi skal hjemtage 1,5 milliarder kroner om året. Og vi er samlet 1.500 deltagere her i Tivolis Konference Center.
Med lidt hurtig hovedregning betyder det, at hver deltager i dag i gennemsnit skal hjemtage 1 million kroner om året fra Horizon. Så det er bare om at komme i gang!
Og der er masser af muligheder for at bliver klogere på det nye forsknings- og innovationsprogram i løbet af dagen. Der er stande med rådgivere og med forskere og virksomheder, der er eller har været aktive i EU’s forskningsprogrammer.
Jeg håber, at I får en rigtig udbytterig dag. Og tager en million med hjem!
Tak for ordet.