Det talte ord gælder.
Tak for invitationen. Og tak fordi jeg må overrække priser til to unge, talentfulde forskere. Jeg vender tilbage til Det Strategiske Forskningsråds nye pris og ikke mindst til de to prisvindere.
Først lidt om forskning og regeringens forskningspolitik.
Forskning handler jo grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Så forskningen er per definition uforudsigelig.
Forskere bevæger sig ad ukendt terræn. Og ingen ved, hvornår det næste videnskabelige gennembrud kommer. Da for eksempel den franske fysiker Albert Fert, i 1980erne sad på sit laboratorium og undersøgte et materiale, som var superfølsomt over for magneter, var han næppe klar over, at han var i gang med at opfinde en væsentlig del af teknologien til iPad’en. Et afgørende træk er, at forskning er drevet af undren og nysgerrighed.
Det uanset om forskningen bliver kaldt grundforskning, fri forskning eller strategisk forskning. Forskning er drevet af nysgerrighed og det centrale er, om det er god eller dårlig forskning. Og god forskning kan altid anvendes.
Nogle gange på kort sigt. Andre gange på længere sigt. Nogle gange primært af forskerkollegaer. Andre gange af sektorer udenfor forskersamfundet.
Forskning er med til at udvikle og forandre vores samfund. Og jeg tror, at alle her i salen anerkender forskningens betydning for Danmarks konkurrenceevne.
Regeringen har fra dag 1 prioriteret forskning. Der er tre paradigmeskift, som er grundlaget for regeringens forskningspolitik.
- Vi investerer mere i forskning.
- Vi skaber bedre sammenhæng mellem erhvervspolitik og forskningspolitik.
- Og vi sætter for alvor fokus på, hvordan vi omsætter forskning til vækst, innovation og arbejdspladser i Danmark.
Prioritering og investering i forskning
I finansloven for 2013 sikrede vi et højt bevillingsniveau til forskning, innovation og videregående uddannelser. Forskningsbudgettet har aldrig været højere i kroner og øre. Og det har aldrig udgjort en større andel af BNP.
Samtidig har vi styrket universiteternes handlefrihed, da basisforskningsmidler nu fastsættes for en treårig periode - hvor det før var for et år ad gangen. Det giver universiteterne bedre muligheder for at planlægge deres investeringer i forskning.
Sammenhæng ml erhvervs- og forskningspolitik
For to uger siden kom regeringen med Vækstplan DK. Vækstplanen opstiller ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Private investeringer i forskning og innovation er i den sammenhæng helt afgørende.
Danske virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er 15 pct. mere produktive end virksomheder, der ikke investerer. Men i flere af de lande vi konkurrerer med, investerer de private virksomheder mere i forskning - end det er tilfældet i Danmark.
Derfor har vi også i Vækstplan DK konkrete initiativer, der sigter mod at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i forskning. Det drejer sig om forslaget om større skattekreditter.
Regeringen foreslår således at femdoble skatteværdien af det beløb, hvormed man kan fradrage underskud, der kan henføres til investeringer i forskning og udviklingsaktiviteter. Det bliver en saltvandsindsprøjtning til vidensiværksættere.
Vi vil med Vækstplan DK også give bedre vilkår for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. De har i dag gunstige skattevilkår, men de begrænses, hvis man efter et ophold uden for Danmark ønsker at vende hjem til den samme arbejdsgiver.
Det gør vi op med i den nye vækstplan.
Innovation og vækst
Lige inden jul præsenterede regeringen den første samlede nationale innovationsstrategi nogensinde. Strategiens overordnede formål er at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse.
Konkret sætter vi os tre overordnede målsætninger med innovationsstrategien:
- Vi vil have flere innovative virksomheder.
- Vi vil have flere private investeringer i forskning og udvikling.
- Og vi vil have flere højtuddannede i private virksomheder.
På alle tre områder ligger vi i mellemklassen i dag – til trods for at vi kan måle os med de bedste, når det kommer til vores offentlige investeringer i forskning. Det er ærgerligt, når vi har afsat så mange ressourcer til forskning og udvikling, og så har vi alligevel færre innovative virksomheder end andre lande.
Det er ærgerligt at se, at de store offentlige investeringer ikke tiltrækker private investeringer i forskning i ligeså høj grad som i andre lande. Og det er ærgerligt, at vi ikke er gode nok til at ansætte højtuddannede i den private sektor, når vi sammenligner os med andre lande.
De forhold skal vi rette op på. Og samtidig skal vi arbejde mere målrettet med at skabe innovative løsninger på globale samfundsudfordringer - på udfordringer som f.eks. energimangel, klimaproblemer og sygdomsbekæmpelse.
Finder vi nogle af de løsninger; skaber det også eksport, vækst og arbejdspladser. Det er kort sagt – som min indiske kollega har udtrykt det – ”doing well by doing good”. Innovationsstrategien indeholder en lang række konkrete initiativer, der skal bidrage til at løfte Danmarks innovationskapacitet.
Jeg vil gerne i den her sammenhæng fremhæve et af de større initiativer: Det handler om, at vi skal se på, hvordan vi kan gøre innovationsordningerne bedre, så vi får mere vækst for pengene. En international evaluering sidste år pegede på, at der er unødigt mange kasser i forhold til de beløb, der udmøntes i Danmark.
Det har vi lyttet til og taget bestik af. Forenkling vil være et grundprincip i reformen af rådssystemet. Det skal være lettere for specielt mindre virksomheder at finde de rigtige ordninger. Samtidig skal der skabes bedre muligheder for større, sammenhængende investeringer. Og der skal være en tættere kobling mellem forskning, innovation og erhvervsudvikling.
Regeringen ønsker at gennemføre en reform af den del af rådsstrukturen, der understøtter strategisk forskning, innovation og teknologiudvikling. Vi vil trække på de 10 års gode erfaringer og metoder fra Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden.
Og vi vil sørge for, at det er dem, der sætter dagsorden i en samlet, styrket og forenet koordineret innovationsindsats i Danmark.
Vi skal tage det bedste fra de tre råd, og etablere noget som er endnu mere slagkraftigt. Og vi skal holde fast i det overordnede formål; at frembringe god forskning og at få mest mulig værdi ud af de betydelige offentlige investeringer inden for forskning og innovation.
Internationale forskningsmiljøer
God forskning forudsætter et godt forskningsmiljø. Og et godt forskningsmiljø skabes af dygtige og engagerede forskere, studerende og ansatte. Den internationale dimension er også afgørende. For forskning er i sin natur international.
Viden skal kunne flyde over alle grænser. Både landegrænser og faglige grænser.
I løbet af foråret kommer vi med en handlingsplan for internationalisering af uddannelserne i Danmark. Her vil vi sætte ekstra fokus på, at flere danske studerende får et studie- eller et praktikophold i udlandet.
At de studerende får styrket deres fremmedsprogskompetencer. Og at de danske uddannelsesinstitutioner får stærkere internationale læringsmiljøer. Et vigtigt element vil også være, hvordan vi bliver endnu bedre til at tiltrække og fastholde internationale talenter. Internationale talenter som de to prismodtager i dag.
Og nu kommer jeg til det. For det er to udenlandske navne, der er de første til at modtage Strategic Research Awards fra Det Strategiske Forskningsråd. Begge unge forskere er tilknyttet DTU. Og de er et godt eksempel på, at danske universiteter er i stand til at tiltrække de talentfulde internationale studerende.
Prisoverrækkelse - Filippo Bosco
As mentioned, this is the first time that the Danish Council for Strategic Research is handing over the "Strategic Research Awards". The first award is for outstanding interdisciplinary cooperation. And I would like to ask Filippo Bosco to come up here on stage.
Begrundelse for Filippo Bosco
Recipient of the “Strategic Research Award 2013 for outstanding interdisciplinary cooperation” is Filippo Bosco.
In spite of his young age (29), postdoc Filippo Bosco has already made his mark for highly dynamic and wide-ranging achievements in strategic research. To date, his career has resulted in 10 articles, 6 conference papers, 2 invited lectures and 2 patent registrations. Filippo Bosco possesses a unique ability to work across disciplines, nationalities and cultures.
He has been able to make the most of this ability for driving advanced interdisciplinary research combining such different areas as physics, engineering, materials science, chemistry and biology in one and the same research project.
It therefore gives me great pleasure, on behalf of the Danish Council for Strategic Research, to recognise this accomplishment by conferral of the Strategic Research Award 2013 for outstanding interdisciplinary cooperation.
It is my hope that Filippo Bosco’s scientific and personal profile will serve as a shining example to other young researchers.
Prisoverrækkelse - Haiyan Ou
And now for the second prize. The second prize winner receives the prize for research with a great innovation potential. I would like to ask Haiyan Ou to come up here on stage.
Begrundelse for Haiyan Ou
Recipient of the “Strategic Research Award 2013 for research with great innovation potential” is Haiyan Ou. Associated professor Haiyan Ou has shown excellent leader skills and suggested new and extremely innovative ideas on how to further advance her multidisciplinary research spanning from materials to societal impact including private companies.
Her group has authored several papers in recognized journals that have given attention to the new research field. In order for the research field to advance further, she has also initiated collaboration with international groups so.
Haiyan Ou has also shown a driving force to transform research results to innovations by filing two patents, attracting proof of concept projects to commercialize the technology, and building a start-up company.
Haiyan Ou’s research in onoptoelectronic silicon carbide is a strategic positioning of world leading research with potential benefits for the society through energy-saving effects. It gives me great pleasure, on behalf of the Danish Council for Strategic Research, to recognise this accomplishment by conferral of the Strategic Research Award for research with great innovation potential. Equally it is my hope that Haiyan Ou’s scientific profile and innovative ideas will serve as a great example for young researchers.